Til dig der har PTSD

I denne del af vores mentale motionscenter finder du en række øvelser, der kan hjælpe dig, hvis du har mild PTSD. Har du haft en traumatisk oplevelse? Er du plaget af flashbacks og mareridt om oplevelsen? Er der ting, steder og personer, som du undgår, fordi de er forbundet med svære følelser? Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk sygdom, der kan opstå efter voldsomme eller traumatiske begivenheder, som du enten har været involveret i eller været vidne til. Undervejs har du følt, at du enten selv eller at andre var i livsfare.

Hos nogle sætter oplevelsen sig fast og udvikler sig til PTSD. Andre formår at bearbejde den og leve videre uden mén. Alvorlig PTSD kan være invaliderende – både følelsesmæssigt og socialt. Men det er muligt at behandle PTSD, og der er meget, du selv kan gøre, hvis du enten har PTSD eller har haft traumatiske oplevelser, som præger din hverdag.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883