Af dr.med. Jes Gerlach, PsykiatriFondens formand

Da jeg var medicinsk student og i 1963 skulle have mine første erfaringer med psykiatrien (på Augustenborg Statshospital), var det relativt let at vælge medicin til de psykiatriske patienter. Der var ikke så meget at vælge imellem. Klorpromazin, Trilafon og Truxal var vist de eneste neuroleptika (de kaldes i dag antipsykotika), og Imipramin og Saroten de eneste antidepressiva.

I dag findes der 25 forskellige antipsykotika og næsten lige så mange antidepressiva og angstdæmpende/søvnfremkaldende midler. Dertil kommer en række præparater til stabilisering af stemningslejet (manio-depressivitet) og til misbrugsbehandling. Alle disse lægemidler har forskellige virkninger og især forskellige bivirkninger, og de påvirker forskellige receptorer i hjernen. Desuden påvirker de hinandens nedbrydning, hvis de gives samtidig. Det er derfor ikke altid lige let at udnytte medicinens virkninger optimalt, med færrest mulige bivirkninger. Man skal holde rede på stoffernes påvirkning af 5-6 forskellige receptortyper i hjernen (og så regner vi kun med de allervigtigste), og hvordan de forskellige lægemidler hæmmer og fremmer hinandens virkninger gennem disse receptorer. Det er helt afgørende at kende til disse forhold, hvis man vil forsøge at forstærke en behandlingseffekt (fx hvis en patient ikke har fået det bedre efter behandling med et enkelt stof i 4-6 uger), eller hvis man vil undgå bestemte bivirkninger eller faretruende reaktioner.

Eksempel: Er det klogt at lægge Anafranil (antidepressivum) oven i en behandling med Risperdal (antipsykotikum)? Som regel sker der ikke noget, og Anafranil kan efterhånden fjerne de depressive symptomer. Men man kan også risikere, at der kommer stærke bivirkninger pga. en fordoblet blokering af noradrenalinreceptorer med blodtryksfald, næsetilstopning og andet til følge. Og dertil kommer så hele den farmakokinetiske side, dvs. nedbrydning og udskillelse. Lægemidler nedbrydes især i leveren, og der er 4-5 enzymer, som står for det meste af nedbrydningen af psykofarmaka. Hvis to lægemidler nedbrydes af det samme enzym, bliver der ‘kamp’ om det. Nogle lægemidler er stærkere end andre og hæmmer dermed nedbrydningen af det andet. Anafranil vil fx hæmme Risperdals nedbrydning, hvorefter koncentrationen af Risperdal i hjernen vil stige og måske føre til bevægeforstyrrelser (ekstrapyramidale bivirkninger), brystspænding og udeblivende menstruationer. Blot for at nævne et helt almindeligt eksempel. Tusindvis af tilsvarende samspilsproblemer opstår hver dag, når forskellige medikamenter kombineres. Det er derfor, det er ganske krævende i dag at være en god psykiater på det medicinske område – ligesom det selvfølgelig er det på det psykoterapeutiske og på andre områder.

I undervisningssammenhæng har jeg og andre gennem årene anvendt nogle skemaer, som på overskuelig måde viser de forskellige psykofarmakas receptor-påvirkninger, dvs. deres binding til forskellige receptorer og deres tilsvarende bivirkninger. Samtidigt har vi vist skemaer, der viser de forskellige medikamenters nedbrydnings-enzymer, således at man let kan se, hvor der kan være risiko for uhensigtsmæssigt samspil.

Disse skemaer har PsykiatriFonden nu fremstillet i en enkel version i lommeformat. Et skema viser dosering, halveringstider, receptorbindinger og bivirkninger for de vigtigste antipsykotika, delt op i gamle og nyere antipsykotika. Et andet skema viser dosis, halveringstider, genoptagelseshæmning og receptorbindinger for antidepressiva, delt op i gamle og nye. Endelig viser et tredje skema de leverenzymer, som nedbryder antipsykotika, antidepressiva, andre psykoaktive stoffer og andre lægemidler såsom smertestillende medicin, mavesårsmedicin og p-piller.

Det er jo ikke muligt at have alle disse detaljer i hovedet. Derfor er det en fordel for psykiateren (og andre interesserede) at have sådanne skemaer i lommen eller på bordet, så man hurtigt kan finde frem til, om en overvejet kombination af medicin er hensigtsmæssig eller ej, både til behandling af vanskelige symptomer og mhp. at undgå bivirkninger. 

Du kan downloade skemaerne som pdf her.