• Del
  • Kontakt
  • |
  • Links
  • |
  • Oversigt A-Å
  • |
  • English
  • |
Kontakt
PsykiatriFonden
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
pf@psykiatrifonden.dk
Hemmeligheden
Forfatter:
Asger Baunsbak-Jensen
Titel:
Hemmeligheden
Køb bogen
Den radikale politiker, skolemand og præsts erindringer fra et rigt liv med depression. 141 sider. Før 195 kr. Nu 95 kr.

Hemmeligheden er en personlig historie om at vokse op med depressionens mørke og siden genfinde det i sig selv. Om at være barn af en depressiv far og selv leve med en til tider lammende depressionssygdom. Om ensomhed og kærlighed.

Samtidig er det en fortælling om styrke og livsglæde. Om at udfordre og overvinde depressionen og livets dystre sider og finde sin egen vej til et rigt og udadvendt liv.

Ærligt og usentimentalt fortæller Asger Baunsbak-Jensen om en kærlig og ensom barndom, og om hvordan han i sit voksenliv har håndteret sine depressioner – med stramme rutiner, daglige ture i naturen og en stålsat vilje. Og for første gang fortæller han om, hvordan depressionerne var årsagen til den svære beslutning om at takke nej til et liv som toppolitiker.

Hemmeligheden kan give værdifuld indsigt til mennesker med depression og de mennesker, der er tæt på.

Anmeldelser
- Bogen om et liv fyldt med depression og forskellige følgevirkninger er hudløst ærligt skrevet. Det gør, at den ud over at være en interessant biografi, der giver anledning til refleksion, også kan bruges som en slags håndbog i, hvordan man kan få et godt liv på trods af sygdommen.
DBC Lektørudtalelse (Flemming Faarup)

- Hudløst ærligt og helt usentimentalt fortæller Baunsbak-Jensen sin personlige historie om at vokse op i depressionens mørke.
Politiken (Gitte Svanholm)

- Den er en betroelse, et personligt vidnesbyrd - og så disciplineret og stramt skrevet, at beretningen ikke skrider ned i den grøft, som er det private. (...) Når bogens budskab virker så stærkt, som det gør, skyldes det i høj grad forfatterens blotlæggelse af de stærke, destruktive kræfter, som han er oppe imod.
Kristeligt Dagblad (Claus Grymer)

- Man føler ved læsningen en stor sympati for den lille dreng, der voksede op i skyggen af de aldrig omtalte depressioner i barndomshjemmet. Man kan helt klart føle, hvor stor skyggen har været (...). I alt en fin lille bog, der kan anbefales til alle voksne, der selv har depression inde på livet.
Sundhed.dk (Bente Almvig)

Læs bogens forord

Bøger om depression
Depression - og hvad du selv kan gøre
Ny lettilgængelig bog om depression - og hvad du selv kan gøre.
168 sider, pris 175 kr.