Af Marianne Kastrup
 
"Vi er alle sammen lige, men nogle er mere lige end andre".

Sådan skrev George Orwell i sin ætsende Kammerat Napoleon.

Er det samme mon gældende for adgang til psykiatrisk hjælp?

Ved WHOs generalforsamling i 2001 udtalte daværende sundhedsminister, Arne Rolighed, at i Danmark er alle personer lige, hvad angår adgang til sundhedsvæsenets ydelser, uafhængigt af køn, alder, social status og arten af de problemer, de kommer med. Denne udtalelse afspejler – stadigvæk – den officielle holdning, at alle borgere uanset baggrund har lige adgang til at modtage behandling, inklusive psykiatrisk behandling, hvis de har behov for det. Det er en af grundpillerne i vores sundhedssystem og bærer præg af det værdisyn, hvorpå vi bygger vores sundhedsvæsen.

Indvandrergruppen
Men hvad med alle de borgere, der er indvandret til Danmark? Vi har ifølge Udlændingestyrelsen ca. 400.000 indvandrere i Danmark, hvilket svarer til ca. 7,4% af befolkningen. Der er mange grunde til at søge ophold i Danmark. Ifølge Udlændingestyrelsen er de hyppigste grunde familiesammenføring (34,2%) og arbejde/uddannelse (34,2%). Dernæst følger ophold grundet asyl (16,2%), og endelig er 15,4% begrundet i EU-ophold.

Ifølge lovgivningen har en flygtning i asylfasen adgang til behandling af akutte, behandlingskrævende psykiske lidelser. Når man har fået asyl, får man gratis adgang til det offentlige sundhedsvæsen og dermed til behandling af evt. psykiske lidelser på lige fod med landets øvrige borgere. Det samme gælder alle øvrige indvandrere, men hvor behandles de, hvis de har brug for psykologisk/psykiatrisk hjælp?

Behandling af psykiske lidelser
På de psykiatriske afdelinger og i distriktspsykiatrien har der i de seneste år været en stigning i antallet af indvandrerpatienter. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri foretog i efteråret 2002 en rundspørge til landets psykiatriske afdelinger, der viste, at ikke-danske patienter udgør ca. 10% af alle patienter i behandling. I nogle fagområder er procentdelen betydeligt større, fx i retspsykiatrien. Også geografisk er der forskel på koncentrationen af indvandrerpatienter. På Nørrebro i København er der fx betydeligt flere end på Bornholm. Men på trods af at 10% af alle psykiatriske patienter er indvandrere, har der hidtil været ringe fokus på denne gruppes psykiske lidelser og særlige behov. Det er en af grundene til, at Sundhedsministeriet bevilgede penge til etablering af Videnscenter for Transkulturel Psykiatri.

Traumatisk betingede lidelser
Mange indvandrere – især flygtninge – kommer til landet med problemer, der har udgangspunkt i traumatiske oplevelser forud for ankomsten til Danmark. Mange lider af posttraumatiske stress-forstyrrelser (PTSD), og selv om PTSD er en psykiatrisk diagnose, er det kun en lille del af de personer, der lider af PTSD, som får behandling. Vi har i dag ikke et eksakt tal for hvor mange traumatiserede flygtninge, der får psykiatrisk behandling. For at dække dette behov er der etableret en række specialiserede behandlingstilbud.

Nogle findes inden for sundhedssektoren, nogle i socialsektoren, og andre er knyttet til private organisationer, som kan få visse tilskud fra det offentlige, og hvor behandlingen evt. bevilges over socialforvaltningen. De eksisterende behandlingssteder har en geografisk skæv fordeling, som gør adgangen til behandling vanskelig for personer fra visse egne af landet. Fra behandlernes side er der ikke tvivl om, at en stor del af de flygtninge, som søger behandling disse steder, er meget forpinte og har stærkt forringede funktionsniveau. Integrationen i samfundet, herunder tilegnelse af det danske sprog og tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver derfor meget vanskelig.

Tværfaglige og tværkulturelle behandlingstilbud
På baggrund af denne situation nedsatte Sundhedsministeriet i 2000 en arbejdsgruppe, der skulle vurdere og foreslå løsninger på de problemer, der knytter sig til behandlingsstedernes kapacitet og beliggenhed og til de eksisterende tilbud til de mennesker, der på grund af traumatiske hændelser under krig, forfølgelse o.l. er plaget af svære fysiske og psykiske senfølger.

Resultatet af arbejdet foreligger som en rapport om rehabilitering af traumatiserede flygtninge, der omfatter en række anbefalinger. Fx at ansvar for behandling bør placeres inden for sygehusloven, og at der bør stilles et tværfagligt, tværkulturelt behandlingstilbud til rådighed for disse mennesker. Et sådant helhedsorienteret tilbud bør bl.a. omfatte psykoterapeutisk intervention og sikre, at der udarbejdes en behandlingsplan for den enkelte. Herudover bør der rettes fokus mod de asylansøgere, der har behov for psykologisk eller psykiatrisk behandling. Efterfølgende bør den kommune, hvor flygtningen tager ophold, være opmærksom på evt. behov for videre psykologisk/psykiatrisk behandling.

Vi er stadig i en situation, hvor der findes en gruppe mennesker med behandlingskrævende psykiske problemer, hvis behov det er svært at tilgodese. Behandlere inden for psykiatrien og på institutioner, der behandler traumatiserede flygtninge, er meget opmærksomme på den skæve geografiske fordeling af behandlingstilbuddene og på behovet for undervisning af de ansatte i den etablerede psykiatri for at øge kompetencen inden for dette område.

Kulturens betydning
Vi lever i en tid, hvor migration og globalisering nødvendiggør fleksibilitet i den måde, hvorpå vi organiserer behandlingstilbud til mennesker med psykiske lidelser. Ved at sætte fokus på kulturens betydning for sygdomsadfærd bliver vi bedre i stand til at tilgodese alles behov, uanset baggrund. Lad os udvise en respektfuld nysgerrighed over for det anderledes, det er den bedste forudsætning for at kunne få en mere nuanceret forståelse for, hvad der er kulturelle værdier, og hvad der er sundhedsmæssige belastninger.