Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, PsykiatriFonden

Med få måneders mellemrum har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen haft en afgørende rolle for integration af psykisk syge på arbejdsmarkedet. I marts fremlagde Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet 14 tiltag, der skal hjælpe psykisk syge i arbejde, og senere i 2006 kan PsykiatriFonden med hjælp fra Beskæftigelsesministeriet åbne det nye erhvervspsykiatriske center. Vi har spurgt ministeren, hvad han ser som de største udfordringer, når psykisk syge skal i arbejde, og hvad arbejdet egentlig betyder for et menneskes identitet.

Hvad er regeringens overordnede politik med hensyn til psykisk syge og arbejdsmarkedet?
"Et liv med arbejde – enten på fuldtid eller deltid – er et vigtigt pejlemærke for regeringens indsats over for de svageste i samfundet, herunder de psykisk syge. Vi ved, at et arbejde kan være med til at vende en negativ social spiral. Derfor accepterer vi heller ikke den holdning, at alle sociale og psykiske problemer skal være løst, før man kan vende blikket mod arbejde.

Nogle psykisk syge er givetvis så dårlige, at de ikke er i stand til at arbejde. Men mange kan godt arbejde, hvis de får den rette hjælp og støtte. Ikke nødvendigvis på fuldtid – men det er heller ikke det afgørende. Det afgørende er, at de, der overhovedet kan, får mulighed for et liv med arbejde. Derfor kom regeringen i marts med 14 tiltag, der sigter mod at finde nye veje til arbejdsmarkedet for psykisk syge og andre udsatte grupper."

Hvad går de 14 tiltag ud på?
"Man kan inddele de 14 tiltag i tre kategorier. Der er fem initiativer, der er rettet mod den enkelte, altså den psykisk syge, fire initiativer er rettet mod arbejdspladsen og endelig er fem initiativer rettet mod den offentlige indsats. Initiativerne til de psykisk syge er fx, at man kan få en personlig assistent på arbejdet, eller at de, der er uddannet inden for et bestemt fagområde, kan gennemføre et særligt efteruddannelsesforløb. På den måde vil vi gerne sikre, at vedkommende kan få arbejde inden for sit felt."

"Blandt initiativerne til arbejdspladsen er fx tilbud om undervisning til kolleger, så de er parate til at tackle de forskellige situationer, der kan opstå med en psykisk syg kollega. Og et af de initiativer, der er rettet mod den offentlige indsats, er vejledning og opkvalificering af de kommunale sagsbehandlere. Det er vigtigt, at sagsbehandlerne har indblik i de psykisk syges problemer, så de kan give den rette hjælp."

Hvordan tager velfærdsreformen hensyn til de psykisk syge?
"Regeringen ønsker et samfund, hvor alle skal med, og alle får en chance. Altså et samfund, som hænger godt sammen, og et samfund uden store økonomiske og sociale skel. Vi har som samfund en stærk forpligtigelse til at skabe rammer, så også de svageste får en chance for et liv med arbejde. Med vores udspil til velfærdsreformer ønsker vi at skabe rammer for vækst og fremdrift, så vi har råd til ordentlig velfærd og til at hjælpe de svageste, som falder igennem."

Hvordan er det store antal mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet, et problem?
"For den enkelte er det et problem, fordi det handler om menneskelig værdighed: Enhver, der overhovedet kan, skal have mulighed for at sørge for sig og sine. Og vi ved, hvordan et arbejde med kolleger og faglige udfordringer er et af de vigtige fikspunkter, der er med til at holde psykisk syge på ret køl."

"For samfundet er det et problem, fordi vi har brug for arbejdskraften til at kunne bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Lige nu står vi med en historisk god mulighed for at få de svageste grupper ind på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dem i arbejde."

Hvad betyder arbejde for et menneskes identitet?
"Et arbejde er normen og en vigtig del af de fleste menneskers liv. Et arbejde giver værdighed, kollegialt og socialt samvær og noget at stå op til. Et arbejde giver frihed til at tilrettelægge sin hverdag. Og det giver trygge rammer for tilværelsen. Derfor er det også sådan, at selv en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end slet ingen. Både for den enkelte og for samfundet som helhed."

"Arbejde spiller en kolossal stor rolle i mange menneskers liv og knytter sig tæt til vores identitet. Vi kender alle til hudløshed det typiske indgangsspørgsmål, når vi møder nye mennesker. Vi spørger ikke: "Hvad interesserer du dig for?". Nej, vi spørger: "Hvad laver du?". Vi er vant til, at arbejdet fylder en stor del af vores tilværelse."

"Og med arbejdet følger også glæden ved at yde en indsats og være med i et aktivt fællesskab med andre voksne – vores kolleger. Derfor er det så vigtigt, at alle har muligheden for et liv med arbejde. Ikke kun for arbejdet i sig selv. Men på grund af alle de sidegevinster, arbejdet fører med sig."

Vi har de seneste to til tre år mærket en stærkt stigende interesse for psykisk arbejdsmiljø. Nu starter PsykiatriFondens Erhvervspsykiatriske Center. Hvorfor støtter ministeren et tiltag som EPC?
"Vi støtter et tiltag som EPC, fordi det er et projekt, der medvirker til at sikre, at psykiske problemer ikke medfører tab af job og kontakt til arbejdsmarkedet. Og fordi det medvirker til at klargøre de barrierer, som psykisk syge oplever på vej ind på arbejdsmarkedet."

Kommunalreformen giver opbrud. Hvordan sikrer man, at den viden og rådgivningsfunktion, som ligger centralt med EPC, når ud i landets nye kommuner?
"Et af de 14 tiltag, som regeringen kom med i marts, handler netop om at opbygge et nyt landsdækkende netværk, som skal hjælpe sagsbehandlerne i de kommende jobcentre med at få mere viden om fx psykiske syge. Det handler om at klæde sagsbehandlerne så godt på, at de bliver i stand til at tilbyde psykisk syge lige netop den hjælp og det tilbud, der kan få dem tættere på arbejdsmarkedet."

Hvilke udfordringer ser ministeren, når flere psykisk syge skal ind på arbejdsmarkedet?
"Det er vigtigt, at der tages hånd om de psykisk syge, når de er på vej ud i virksomhederne. De nye tiltag med personlig assistance og social mentor er noget af den hjælp, vi kan tilbyde psykisk syge, når de skal i gang igen."

"Det er også vigtigt, at virksomheder er gearet til at modtage en medarbejder med psykiske problemer. Flere af vores nye tiltag handler om at sikre, at virksomheder og medarbejdere ved nok om, hvad de skal gøre for at få en kollega med psykiske problemer til at fungere på arbejdspladsen. Her er respekten for det enkelte menneske afgørende. Dét at stille krav og have positive forventninger hænger sammen og er vigtige elementer i indsatsen. Et andet ‘must’ er, at den psykisk syge selv er åben om sin sygdom og konsekvenserne af den. Og at chefer og kolleger accepterer sygdommen som en del af det hele menneske. Og så skal fokus altid være på ressourcer, muligheder og talenter – ikke på sygdom og begrænsninger."

"Det offentlige system spiller en vigtig rolle. Vi skal tro på den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet. Vi skal arbejde med parallelle indsatser – fx en jobrettet indsats kombineret med terapi – når der er behov for det. Og vi skal sikre, at man kan henvende sig til én person, når problemer skal løses, og der skal gives råd og vejledning. Vi skal sikre kontinuiteten i et forløb."

"Vi skal give ansvar og stille krav. Vi skal lytte, forstå, acceptere og skubbe på. Vi skal ikke pakke ind i vat. Andre menneskers og samfundets forventninger kan være med til at løfte – også de svageste. Vi skal yde professionel rådgivning – ikke social omklamring.

Vi skal også sørge for, at forløbet får den tid, der skal til. Der kan være mange op- og nedture hen ad vejen. Selv om målet er beskæftigelse, så er vejen ikke snorlige for alle. Det skal vi huske. For nogle kan det være nødvendigt at tage to – eller måske endda fem – runder i rundkørslen for at nå frem. Det skal der være plads til."

"Gode politiske intentioner og veldrejet lovgivning gør det ikke alene. Vi skal først og fremmest have en holdningsændring i gang. Medarbejdere og virksomhedsledere skal være med på at have mennesker med psykiske sygdomme som kollega og som ansat. Vi skal i fællesskab have aflivet nogle myter."

"Negative holdninger hos virksomheder og deres medarbejdere skyldes mange gange usikkerhed ved at være sammen med mennesker, der opfører sig eller handler lidt anderledes. Derfor består et stort arbejde i at informere virksomhedens medarbejdere om dét at arbejde sammen med personer, der har behov for, at der tages særlige hensyn."

"Rigtig mange virksomheder – både store og små – viser heldigvis allerede et stort socialt ansvar over for svage grupper. Og en vigtig pointe er, at de mest positive virksomheder er dem, der faktisk har konkrete erfaringer med socialt engagement og rummelighed."