Af projektkonsulent Tina Klejs Jensen, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)

Resultater fra "Projekt støtteperson", som De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har kørt siden 2003 viser, at personlig assistance i form af en støtteperson på arbejdspladsen kan gøre det lettere for mennesker med psykiske sygdomme at være på arbejdsmarkedet.

Som lovgivningen er indrettet nu, kan man kun få personlig assistance i forbindelse med sit arbejde, hvis man har en fysisk funktionsnedsættelse. Muligheden for personlig assistance omfatter nemlig ikke gruppen af mennesker med psykiske sygdomme eller anden form for psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Denne forskelsbehandling er uheldig, og DSI vil derfor bruge de positive erfaringer fra projektet til at arbejde for en ændring af den personlige assistanceordning.

"Projekt støtteperson" kører i øjeblikket i fire amter – henholdsvis Nordjylland, Århus, Frederiksborg og Københavns amter. Projektets målgruppe er mennesker med forskellige former for kognitiv og/eller psykisk funktionsnedsættelse – fx psykisk sygdom, udviklingshæmning, medfødt eller erhvervet hjerneskade, autisme og ADHD/DAMP.

Ud af projektets 73 deltagere er der otte projektdeltagere med psykiske sygdomme. Det drejer sig om mennesker med fx skizofreni, posttraumatisk stress og kronisk depression. De arbejder i gennemsnit 20 timer om ugen og får i gennemsnit fem støttetimer om ugen. To ud af de otte projektdeltagere er ansat i ordinær beskæftigelse, tre i fleksjob og tre i job med løntilskud.

Hvad laver støttepersonen?
En støtteperson er som oftest en kollega eller leder på arbejdspladsen, som projektet køber fri et antal timer om ugen. På den måde er der afsat tid til, at vedkommende kan støtte sin psykisk syge kollega.

Projektet har vist, at den psykisk syge kollega ofte har behov for støtte til planlægning af arbejdsdagen og strukturering af arbejdsopgaverne. Ofte er der også behov for hjælp til de sociale kontakter på arbejdspladsen. Det er fx rart at have én at følges med i kantinen, hvis man er utryg ved at være sammen med mange mennesker, eller det kan være en stor hjælp at kunne henvende sig til sin støtteperson, hvis man mister overblikket eller overskuddet.

En støttepersonordning kan kombineres med samtaler med en psykolog. Ud over at støtte den psykisk syge eller sårbare kollega kan psykologen coache støttepersonen, så han eller hun bliver bedre til at yde den rette hjælp til den psykisk syge kollega.

Den gode støtteperson
En god støtteperson har menneskelig indlevelsesevne, er tålmodig og har forståelse for den psykisk syge eller sårbare kollegas behov for støtte. Vedkommende skal kunne justere og tilpasse støtten løbende, så den hele tiden er relevant. Psykisk syge medarbejdere har ofte både gode og dårlige perioder, og det er afgørende, at støttepersonen kan gøre støtten fleksibel. Støttepersonen har også en vigtig opgave i forhold til ledelsen og andre kollegaer, idet han eller hun er med til at formidle behovet for de særlige hensyn, der skal tages til den pågældende kollega.

Succeskriterier
For at støttepersonordningen kan fungere optimalt på arbejdspladsen, skal en række forhold være til stede:

Det rette ‘jobmatch’
Den psykisk syge eller sårbare person har faglige og personlige kompetencer, som faktisk efterspørges af virksomheden.

Information og åbenhed.
Der skal være åbenhed om, hvilken ‘type’ person virksomheden ansætter. Kolleger skal informeres om, at der bliver ansat en medarbejder med særlige skånebehov. Og der skal informeres om, hvilken adfærd arbejds pladsen kan forvente af vedkommende, og hvem man kan kontakte, hvis der opstår problemer, som arbejdspladsen ikke kan løse.

Tæt opfølgning
En tæt og regelmæssig opfølgning på støttepersonordningen på de enkelte arbejdspladser er nødvendig. Opfølgningen bør varetages af en per- son, som har et godt fagligt kendskab til de problematikker, der knytter sig til psykisk sygdom eller sårbarhed.
 
En helhedsorienteret indsats
En person, der har behov for støtte på arbejdsplad- sen, har ofte også brug for støtte i friti- den. Derfor er det vigtigt, at de involve- rede myndigheder er opmærksomme på at et udækket støttebehov i fritiden ikke ‘underminerer’ en velfungerende støtteordning på arbejdspladsen .

Der er på nuværende tidspunkt kun ganske få projektdeltagere, som er faldet fra projektet, hvilket indikerer, at en støtteperson er en velegnet løsning for at fastholde og inte-grere denne gruppe på arbejdsmarkedet.

I marts fremsatte beskæftigelsesministeren og socialministeren i fællesskab 14 initiativer, som skal forbedre beskæftigelsesmulighederne for mennesker med bl.a. psykiske sygdomme. Muligheden for en støtteperson på arbejdspladsen er et af de 14 initiativer, og der synes at være bred politisk opbakning til en ændring af den personlige assistanceordning. DSI håber og tror, at en lovændring kan blive en realitet fra 1. januar 2008.