Af Louise Anker Petersen, PsykiatriFonden

Forældres stress har stor indflydelse på børn og unge. Og det kan mærkes i samtalerne med børn og unge i PsykiatriFondens InformationsBus.

I PsykiatriFondens InformationsBus taler vi med mange unge, hvis forældre er meget travle eller stressede. Det fortæller de unge, når vi taler om, hvem de kan gå til, hvis de har problemer.

Vi taler med mange unge, som er triste, har selvskadende adfærd eller har problemer i skolen, er udsat for mobning eller har alvorlige psykiske problemer. Det er altid en del af samtalen, at vi sammen skal finde frem til, hvem de kan tale videre med om deres problemer.

Når vi spørger til, om de kan bruge deres forældre og tale med dem, svarer de unge ofte:

”Ja, mine forældre er søde nok, men de har bare så travlt for tiden …”

Det er tydeligt, at den unge ikke ønsker at være en belastning. For sine forældre. Der er flere vigtige dimensioner i diskussionen om, hvordan voksnes stress påvirker børn. Der er eksempelvis problemerne i forbindelse med et generelt stigende arbejdspres. Og udfordringerne i at få fuldtidsjob og familieliv til at gå op. Og hvad betyder det for de børn og unge, hvis forældre har stress.

Forældre falder ud af de unges netværk
Vi er i vores arbejde i PsykiatriFondens InformationsBus blevet opmærksomme på, at det optager de unge meget, når de voksne omkring dem er meget travle eller stressede. Det har særlig stor betydning, fordi forældrene falder ud af de unges netværk, når de er stressede. De unge betragter ikke længere deres forældre som ressourcepersoner, som voksne, de unge kan
gå til, når de har problemer.

En anden ting, der sker, er, at de unge ofte får en voksenrolle i forhold til deres forældre. Når vi spørger, om de kan bruge deres forældre til at hjælpe med at løse deres problemer, er det bekymrende, når de unge svarer med formuleringer som:

“Jeg vil ikke være en belastning”, “hun skal ikke også have problemer med mig”, “jeg tror bare, at det hele ramler, hvis hun også skal klare det her”, ”hun har simpelthen for travlt”. En af konsekvenserne ser ud til at være, at de unge først og fremmest går til vennerne, når de har problemer, siden til en lærer, de har tillid til, og til sidst til deres forældre.

Når de unge selv skal pege på, hvem de kan gå til, er det især bedsteforældre, lærere og særligt vennerne, der bliver trukket frem. De unge, vi snakker med, oplever, at det er mennesker, der har tid til at snakke og lytte. Og de unge er ikke så nervøse for, hvilke reaktioner der hér kan komme på de problemer, de gerne vil have hjælp til at få løst.

Har ikke overskud
Nogle af de psykiske signaler på stress er træthed og søvnproblemer, anspændthed og koncentrationsbesvær, utålmodighed og angst for almindelige problemer.

Forældres stress kan – ligesom hos alle med stress – også vise sig som ændringer i adfærden. Et menneske med stress kan blive mere kritisk og irritabel, have en tendens til at blive kynisk og følelseskold, kan mangle overblik og engagement, blive ubeslutsom og få et øget forbrug af stimulanser.

Kender man til disse symptomer på stress, er det ikke mærkeligt, at stressede forældre ikke har det fornødne overskud til at lytte og være der for deres børn, når de har brug for det.

Det er vigtigt at huske på, at stress smitter af på omgivelserne og altså i særlig grad på børnene. Ikke alene er det en belastning for børn og unge at være sammen med voksne, der er stressede i lange perioder, men man skal også huske på, at vi som voksne fungerer som rollemodeller for de børn og unge, vi er tæt på. Modeller for, hvordan man behandler hinanden, hvordan man er sammen i tætte relationer, og for hvordan man indretter sit liv og håndterer de problemer og udfordringer, som livet byder én.