Af Vibeke Vinther

Fire forskellige projekter vil de næste tre år belyse sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø, stress og depressioner. Forskerne håber, at den nye viden vil blive brugt til at styrke den psykiske trivsel på arbejdspladserne i fremtiden.

Vi har brug for mere viden. Sådan lyder udmeldingen fra forskerne, der lige nu står i spidsen for fire forskellige projekter, der sætter fokus på stress, psykisk arbejdsmiljø og sammenhængen med depression.

“Flere og flere ser kronisk stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø som en risikofaktor for udvikling af depression. Men indtil videre kan vi ikke konstatere en sammenhæng på samme måde som mellem rygning og lungekræft. Vi skal have flere studier, der følger folk over en årrække,” siger Reiner Rugulies, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og leder af projektgruppen Arbejde og Mentalt Helbred.

Der eksisterer blot ét færdigt studie af sin art i Danmark. I 2000 afsluttede Reiner Rugulies et forskningsprojekt, der undersøgte symptomer på depression og faktorer i arbejdsmiljøet blandt i alt 4.133 mænd og kvinder. Resultatet overraskede Rugulies. Forskellen på mænd og kvinders reaktioner var markant.

“Vi fandt, at 3,4% af kvinderne og 1,7% af mændene i løbet af de fem år havde udviklet alvorlige depressive symptomer. Kvinderne havde størst risiko for at udvikle depression, når de manglede indflydelse på deres arbejde og støtte fra nærmeste chef. Mænd var i størst risiko for at udvikle depression i forbindelse med konkret jobusikkerhed,” fortæller Reiner Rugulies.

Undersøgelsen var den første nogensinde til at konstatere en kønsforskel i årsagen  til udviklingen af arbejdsbetinget depression. Derudover var resultaterne samstemmende med udenlandske undersøgelser, der viser, at ansatte i forskellige former for  dårligt psykisk arbejdsmiljø har dobbelt så stor risiko for at udvikle en depression som kolleger i et velfungerende arbejdsmiljø.

Men forskningen inden for området er stadig på pionérstadiet. Nu skal der mere viden til.

“I vores nye undersøgelse inddrager vi langt flere indikatorer end tidligere. Nu ser vi også på mobning og chikane, anstrengelse versus belønning, god ledelse, emotionelle krav, forudsigelighed og mening i arbejdet,” siger Reiner Rugulies.

Afliver falske sandheder
Og Rugulies er ikke mere den eneste forsker på området i Danmark. Fokus i pressen og WHO’s alarmerende meldinger om, at udgifter forbundet med stress og depression i 2020 vil være blandt de højeste sundhedsudgifter i den vestlige verden, har betydet flere penge til forskning på området.

På Hillerød Sygehus står leder af Arbejdsmedicinsk Klinik, Bo Netterstrøm, i spidsen for udredningen af en større oversigt over arbejdsmiljø og psykisk helbred. På København Universitet har projektleder Finn Diderichsen netop indledt en undersøgelse, der ser på sammenhæng mellem psykosocialt arbejdsmiljø og depression.

Og på Arbejdsmedicinsk Klinik på regionshospitalet i Herning glæder overlæge Anette Kærgaard sig lige nu over, at de første spørgeskemaer er sendt ud til 10.000 offentligt ansatte i sundheds- og undervisningssektoren og i socialforvaltninger i Århus-området:

“Vi interesserer os for, om stress øger risikoen for at få depression. For at undersøge det, har vi brug for at vide noget om dem, som er raske nu, men som måske arbejder i et belastende miljø. De væsentlige spørgsmål, vi vil belyse, er: Kan stress være årsag til depression? Hvad er belastningerne? Hvilke elementer giver stress og sygdom? Og hvilke er de væsentligste faresignaler blandt stress-symptomerne?” siger Anette Kærgaard.

Resultaterne vil være tilgængelige om tre år, og forskerne håber, at grundforskningen vil være til gavn i det generelle sikkerhedsarbejde på arbejdspladserne. Anette Kærgaard håber, at hun via sin forskning kan være med til at give nye svar og måske også aflive nogle af de falske sandheder, der er skabt undervejs:

“Lige nu er listen over stresssymptomer jo alenlang. Hvad er det så lige, man skal lægge mærke til? Måske kan vi efter projektet sige, at: Det er, når du begynder at få problemer med at sove, du skal passe på.”

På samme måde håber Anette Kærgaard, at hun kan være med til at skærpe vores viden om det psykiske arbejdsmiljø – og om, hvilke faktorer der er særligt farlige for os:

“Er det uretfærdig ledelse, manglende sammenhæng mellem indsats og belønning eller noget helt andet, der er særligt udslagsgivende i forhold til stress. Det ved vi ikke med sikkerhed nu, men om nogle år vil vi have mere viden på området,” siger overlæge Anette Kærgaard.