Af Nina Kotschenreuther, PsykiatriFonden

Studielivet kaldes ofte den søde tid, men virkeligheden er alt andet end sød for den gruppe af studerende, der er berørt af stress, depression og angst.

Det er almindeligt at betragte studietiden som en sorgløs og ubekymret tid. Men det kan gøre det ekstra svært at tale om det, hvis man som studerende oplever, at arbejdsvilkårene er stressende og måske angst- og depressionsfremkaldende.

At det er tilfældet for en del studerende, er det store frafald på de videregående uddannelser måske et udtryk for. Det skal ofte gå virkelig galt, før den studerende søger hjælp. Det oplever Thomas Markersen, der som kognitiv psykolog og stress-specialist behandler studerende med stress.

“Stress i studielivet handler generelt om ensomhed, depression, lavt selvværd, følelsen af ikke at slå til, ikke at kunne præstere godt nok, frygt for de mundtlige og skriftlige eksamener og social angst,” forklarer Thomas Markersen.

Især social angst er en udbredt stressfaktor og årsag til, at man dropper ud af studiet eller klarer sig rigtigt dårligt.

“Social angst hænger sammen med frygt for negativ evaluering i en social kontekst, og som studerende skal du ofte præstere og vurderes i gruppesammenhænge,” siger Markersen.

Studielivets usynlige kompetencekrav
Thomas Markersen kunne godt ønske sig større social ansvarlighed fra uddannelsesstedets side.

“Gruppedannelse og gruppearbejde skal vejledes bedre, og der er ikke nogen vejledning, som det er nu. Selv på universitetsniveau bør der være andre regler for gruppedannelse. Det lyder måske børnehaveagtigt, at underviserne, som ikke er pædagoger, skal have mere skrap styring med både gruppedannelserne og selve gruppearbejdsprocessen, de studerende går igennem, når de skriver deres projekter. Men der er nogle ting, man ikke bare kan overlade til de studerende. Det er i det hele taget en problematik ved det selvstyrende arbejds- eller studiemiljø, at det kan være svært at forvalte det selv,” mener Markersen.

De studerende får ansvaret for egen trivsel, men får de redskaber til det?
“Nej, konflikthåndtering og kommunikation i gruppesammenhæng og at kunne skrue en positiv vinkel på og sige til og fra er usynlige kompetencer.”

Effektiv stresshåndtering
Eksamener gør de fleste nervøse, men for nogle er det sådan en belastning, at de oplever panikangst i forbindelse med store præstationer.

Når Thomas Markersen coacher studerende med eksamensangst til deres mundtlige eksaminer, er øvelserne særdeles effektive: et par øvelser om henholdsvis kropssprog, fremlæggelse og vejrtrækning og afslapningsøvelser, lige før de går ind.

“Det er i virkeligheden meget simpelt, det der skal til, før man kan holde ud at være til en mundtlig eksamen. Og det er jo så ærgerligt, når folk lider i et langt studieforløb,” siger Thomas Markersen.

Kunne man indføre obligatorisk undervisning i stresshåndterende teknikker?
“Jeg har hørt en sige, at det er ærgerligt, at man ikke underviser i kognitiv psykologi i folkeskolen. Med den forandring, vi har i samfundet, så er jeg enig. Det kræver nogle helt andre kompetencer at kunne arbejde og studere i dag, fordi man skal forvalte det selv i så vid udstrækning, og det kan være svært for mange,” fortæller Markersen.

Optimeret livskvalitet
De ændrede kompetencekrav i studie- og arbejdsliv kan måske være svære at håndtere, men for Thomas Markersen er den positive vinkel vigtig.

“Det er det fantastiske demokratiske, antiautoritære projekt, der er endt med, at vi er blevet meget individualistiske. Vi bliver mere og mere eneansvarlige for selv at bestemme vores arbejdsliv, og hvad vi arbejder med. Og det er hamrende privilegeret! Men i forbindelse med stress taler vi jo netop om dem, som ikke kan håndtere det. Vi skal stå for det hele selv, hvilket kræver, at du selv skal finde ud af, om du har problemer, der kræver hjælp, og hvor du finder hjælpen henne.”

Er de studerende pivede, når de synes, at studielivets arbejdsvilkår er problematiske?
“Nogle mennesker mener, at livet per definition er hårdt. De har nogle meget unuancerede forestillinger, der gør, at de synes, man piver, hvis man søger hjælp. Men vi lever i en tid, hvor folk gerne vil optimere deres livskvalitet, så der er folk, der ikke vil finde sig i at gå rundt med social fobi, ikke vil finde sig i at være deprimerede, angste eller stressede, fordi de gerne vil have noget ud af livet. Det gælder også studerende. Det er fantastisk positivt! Alle dem, der har gået langs husmurene, de gider ikke mere! De vil også være en del af det, så det, synes jeg, er en meget, meget positiv bevægelse.”