Af Jes Gerlach

Stress har stor betydning for menneskers daglige liv og sundhed. Den psykiske stressreaktion giver sig udslag i en række karakteristiske psykiske symptomer, som kan føre til udbrændthed eller psykisk sygdom, herunder depression.

Stressreaktionen ledsages af en række fysiske processer, der kan være skadelige for kroppen, bl.a. ved at øge risikoen for blodpropper og betændelser samt ved at bremse udviklingen af nerveceller, der har at gøre med følelser og hukommelse. De fysiske processer vedrører bl.a. de signalstoffer og hormoner, som er involveret i depression.

Stress kan være både godt og ondt. Den gode og positive stress – ‘eustress’ – er de stimulerende udfordringer, der udvikler og tilfredsstiller os. Det er udfordringer, som vi får udefra, eller som vi selv opstiller. Og så er der den negative eller skadelige stress, den vedvarende stress – ‘distress’ – som man ikke kan se en ende på og ikke kan ændre. Den kan føre til udbrændthed og til psykisk og fysisk sygdom.

Stress er ikke en sygdom. Men det er en problematisk tilstand, som i dag spiller en større eller mindre rolle i de fleste menneskers tilværelse og tankegang, og som har stor betydning for sundhed og livskvalitet. Det er i dag en væsentlig årsag til udvikling af udbrændthed og depression.

Stress og depression er nært beslægtede både med hensyn til symptomer og årsager. Man mener, at stress kan føre til depression, og depression indebærer ofte stress. Ca. en femtedel af befolkningen føler sig påvirket af stress. Stress belaster i stigende grad både det enkelte menneske, arbejdspladser og samfundet i det hele taget.

Hvad er stress?
Stress er en belastningstilstand, derafhænger af:

1. Udefrakommende krav og problemer
Stresstilstanden afhænger af belastningens art og omfang, dvs. de udefrakommende krav og problemer på arbejdsplads eller i familien. Det kan fx være et belastende arbejdsmiljø, en øget arbejdsbyrde, evt. kombineret med mindre tid til at løse opgaverne og krav om nye færdigheder, fx ny teknologi. I familielivet er kravene også store, mange stræber mod det perfekte familieliv med mange materielle goder, hus, sommerhus, bil, ferier, underholdning og dyrt tøj. Dertil kommer de konflikter, kriser og sygdomme, som i forskellig grad rammer de fleste familier før eller siden.

2. Indefrakommende krav og individuel følsomhed og håndteringsevne
Stresstilstanden afhænger også af de indefrakommende krav (‘den indre pisk’) og den individuelle følsomhed og evne til at håndtere kravene eller problemerne. De indre stressfaktorer er menneskets egne ambitioner og perfektionisme.

Mange mennesker har perfektionistiske karaktertræk og stiller store krav til sig selv. Denne præstationstendens kan evt. dække over en indre usikkerhed eller følsomhed. For nogle bliver arbejdet en besættelse, og man taler om arbejdsnarkomani, der signalerer både nydelse og flugt.

Det betegnes normalt som positiv stress, men den kan på sigt føre til udbrændthed. Det går naturligvis godt i mange tilfælde, specielt hvis man er robust, lever sundt og er dygtig til at håndtere kravene og til samtidig at bevare et harmonisk privatliv.

For robuste mennesker kan det være et overflødighedshorn af muligheder for et lykkeligt og spændende liv. Men er man psykisk mere følsom, måske arveligt disponeret for psykisk sygdom, er der ikke langt til udbrændthed og depression.

Mange omhyggelige, samvittighedsfulde mennesker er modtagelige for stress, og det kan føre til psykiske problemer som depression, angst og misbrug.

To typer stress
Stress kan være kortvarig (akut), fx hvis man skal til eksamen eller jobsamtale. Denne stress er hensigtsmæssig. Man er særlig opmærksom og kan yde en ekstra indsats. Ved akut stress er der en øget produktion af ‘kamphormonet’ noradrenalin, men også andre signalstoffer som dopamin og serotonin bliver aktiveret.

Den farlige stress er den langvarige (kroniske) stress, hvor produktion af det farlige stresshormon kortisol bliver øget.

Et forhøjet kortisolniveau er en af de vigtigste årsager til mange af de psykiske og kropslige sygdomme, der kan opstå ved langvarig stress.

Symptomer og konsekvenser ved stress
Man kan inddele stress-symptomer i:

1. Psykiske symptomer
2. Adfærdsændringer, som omgivelserne kan registrere
3. Psykiske følgesygdomme, særligt udbrændthed
4. Fysiske symptomer
5. Biologiske forandringer, som kan måles
6. Alvorlige fysiske sygdomme

1. De psykiske symptomer
De psykiske symptomer er først og fremmest manglende glæde, træthed, ubeslutsomhed, langsomhed, koncentrationsbesvær, glemsomhed, psykisk følsomhed, irritation og vrede, hjælpeløshed, lettere ængstelse og depressive symptomer. Det er forskelligt, hvilke symptomer der dominerer hos det enkelte menneske. Hos nogle er det træthed og ubeslutsomhed, hos andre depression. De psykiske symptomer udvikler sig gradvist, og derfor er man ofte ikke selv klar over, at det er ved at gå galt.

2. Adfærdsændringerne
I begyndelsen kan det være svært at få øje på adfærdsændringer hos en person med langvarig stress. Personen forsøger ofte at skjule det, både for sig selv og omgivelserne. De nærmeste kan dog tit se, at personen er blevet mere stille og inaktiv, mindre glad og spontan og mindre social. Overkommer ikke så meget som før.

Nogle bliver irritable, negative og stimulerer sig evt. med ekstra kaffe, alkohol eller medicin. Ægtefællen er ofte den, der først ser ændringerne: reduceret overskud, øget psykisk følsomhed, beklagelser, søvnløshed og manglende sexlyst.

3. Udbrændthed og de psykiske følgesygdomme
De psykiske stress-symptomer kan gradvist videreudvikles til udbrændthed og egentlig psykisk sygdom. Udbrændthed er ikke en officiel diagnose, så tilstanden er ikke entydigt defineret.

Nogle betragter udbrændthed som en særlig form for depression, en udmattelsesdepression, som er et resultat af langvarig stress. Ordet udbrændthed udtrykker ganske godt, hvad det drejer sig om.

Den udbrændte har brændt for sin sag, varmt og inderligt, men har – på grund af modstand eller manglende ressourcer – ikke nået det ønskede resultat. Flammen er brændt ud.

Udbrændthed kan fx udvikles, når man trues eller forhindres i at udføre et arbejde, en rolle eller et projekt, som er afgørende for ens personlighed og identitet. Man har engageret sig med alt, hvad man har af velvilje og psykisk og fysisk energi. Måske har man satset alt og arbejdet ud over normal arbejdstid. Men lige lidt har det hjulpet. Man har måske længe gået med en ulidelig frustration, kæmpet med en uforløst vrede mod de personer eller faktorer, der hindrede arbejdets gennemførelse. Til sidst overvældes man af følelsesmæssig udmattelse og nedsat funktionsevne og ender med at blive apatisk og ligeglad. Hjernen vil ikke mere. Det er, som om tanker og følelser forsvinder, alt går i stå, og man kan hverken komme frem eller tilbage. Men udbrændtheden er ofte uden depressionens karakteristiske tristhed, lave selvværd, ringhedsfølelse og selvbebrejdelser.

Depression er en anden alvorlig følgetilstand ved stress. I mere end halvdelen af depressionstilfælde vil man kunne finde arbejdsmæssig stress som en medvirkende ydre årsag.

Det afgørende for, hvilken følgesygdom man rammes af, er den enkeltes følsomhed og reaktionsmåde (disposition). Udbrændthed, depression og panikangst er de hyppigste reaktioner. Det er vigtigt at forstå, at stress kan udløse de fleste psykiske sygdomme.

4. De kropslige symptomer
De kropslige symptomer, som den stressede selv mærker, kan bl.a. være hovedpine, migræne, muskelspændinger, nakke- eller rygsmerter, rastløshed, urolig søvn, mareridt, øget svedtendens, svigtende appetit, kvalme eller måske overspisning, træthed og nedsat sexlyst.

5. De biologiske forandringer
Der sker betydelige forandringer i kroppens biologi ved stress, primært en øgning af de aktiverende signalstoffer som noradrenalin, adrenalin og dopamin og af hormonet kortisol. Ved især akut stress aktiveres det såkaldte sympatiske nervesystem, og der frigøres adrenalin, noradrenalin og andre signalstoffer/hormoner, både fra binyremarven til blodet og fra nerveender til synapser.

Det indebærer en fysisk og psykisk stimulation. I passende mængde stimuleres fx tanker, hukommelse og fysisk præstationsevne. Men hos den følsomme person kan denne signalstofsaktivering udløse både angst og psykose.

Ved langvarig belastning og stress aktiveres den såkaldte hormonelle stress-akse, der i fagsprog omtales som HPA-aksen eller hypotalamus-hypofyse-binyrebark-aksen. Den psykologiske stress sætter gang i en række processer, der starter i den hjerneregion, der hedder hypotalamus (også kaldet hjernens “kommandocenter”, fordi talrige funktioner styres herfra, fx appetit, tørst, sex og søvn), og ender med øget frigørelse af hormonet kortisol. Normalt er kortisol et livsvigtigt hormon, der regulerer sukker-, fedt- og proteinomsætningen.

Men under langvarig stress får vi en stærkt forøget kortisoldannelse, der er skadelig for kroppens og hjernens celler og nerver.

6. De fysiske stress-sygdomme
Det høje kortisolniveau har adskillige skadelige virkninger, idet det:
a. øger sukker og fedtindholdet i blodet.
b.øger blodtrykket.
c. øger risiko for blodpropper.
d. hæmmer kroppens evne til at forsvare sig mod infektioner.
e. kan skade nerveceller i hjernen, bl.a. i det område, der kaldes hippocampus.

a, b og c.
Et højt fedtindhold (herunder kolesterol) i blodet og forhøjet blodtryk øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper, fx i hjerne og hjerte. Mange har fx hørt om stressede 30-40-årige it-folk, der har fået blodpropper i hjernen med efterfølgende lammelser i kroppen.

d.
Immunforsvaret (kroppens reaktion på fx infektioner styrkes af en forbigående stress-situation, men svækkes ved længerevarende stress med kortisolstigning.

e.
Et forhøjet kortisolniveau hæmmer væksten og nydannelsen af nerveceller i et vigtigt område af hjernen (hippocampus), som har med hukommelse og følelser at gøre. Der er påvist skrumpning af visse hjernedele hos både dyr og mennesker. Antallet af nerveceller nedsættes, ikke alene ved langvarig stress og depression, men også ved andre tilstande, hvor der er øget produktion af kortisol, fx Alzheimers sygdom. Den nedsatte nervevækst menes at bidrage til de psykiske stress-symptomer og depressionssymptomer, især de kognitive forstyrrelser.

Når stressproblemet er løst, bliver nervecelleantallet igen normalt, uanset om behandlingen har været en forbedring af arbejdsmiljøet, et nyt arbejde, nogle gode samtaler med en terapeut eller medicin. Den gamle opfattelse af, at tabte nerveceller ikke gendannes, gælder altså ikke på dette punkt.