Af Lise Karup Pedersen

250.000 danskere har angst, mange i det skjulte.

De fleste kender til at være nervøs og have sommerfugle i maven, før man skal præstere noget ekstraordinært, fx til en eksamen, en jobsamtale eller et vigtigt møde. Den normale angst er en enkeltstående og sund reaktion på en spidsbelastning. Den får os til at yde lidt ekstra, og den forsvinder, når vi har gennemført præstationen.

Men for den kvarte million mennesker, der har en regulær angsttilstand, er angsten så alvorlig og omfattende, at det er en sygdom. For disse mennesker kan angsten blokere for både tanker og følelser. Den kan lamme evnen til at være sammen med andre mennesker. Og den kan gøre det svært at gennemføre en uddannelse eller at passe et job. Netop nu har 250.000 danskere angst i en eller anden form.

For et menneske med angst er hverdagen ofte en kamp for at undgå de situationer, der er forbundet med angsten. De bruger en ofte urimelig stor mængde energi på undvigelsesadfærd. Har et menneske fx social angst, kan det være et uoverstigeligt problem at skulle holde oplæg til et møde. Bare tanken om at sige noget forkert eller få en negativ vurdering kan give hjertebanken, åndenød, diarré eller svedige hænder.

Angstsygdommene spiller en langt større rolle for det enkelte menneske, for ar­bejdspladser og for samfundet, end de fleste er klar over. Selv om angstsygdomme hører til de hyppigste psykiske sygdomme, bliver de ofte ikke opdaget og behandlet – og det giver svære problemer for dem, der har angst, og også økonomiske tab for arbejdspladser og samfund pga. sygefravær mv. Mennesker, der tilsyneladende fungerer godt i job, privatliv og fritid, kan skjule en angstdiagnose i årevis. Det kan lade sig gøre, fordi angsten typisk ikke har så alvorlige symptomer som fx en svær depression. Men det koster at kontrollere angsten, og tilstanden kan blive kronisk.

En del af problemet er, at både mennesket med angst og omgivelserne ikke opfatter angst som en sygdom, der kræver en aktiv indsats, og ofte også professionel behandling. “Der er jo ikke noget at være bange for,” siger man undrende til personen, der ikke tør tage bussen. Fordi angsten er så svær at forklare afviser man oplevelserne som irrationelle og fjollede. De fleste lider derfor i stilhed og forsøger at undgå situationer, der forstærker angsten. Eller også dulmer de angsten med al­kohol, stoffer eller medicin.

Når en person med angst går til læge, er det ofte på grund af kropslige symptomer – og ikke selve angsten. Derfor bliver der – samfundsøkonomisk set – brugt store summer på unødige undersøgelser, og der bliver udskrevet meget medicin, herunder vanedannende præparater, der måske ikke er nødvendigt.

Mange ved for lidt om angst, også selv om det er meget udbredt. En ny rapport fra DSI Institut for Sundheds­væsen viser, at hovedparten af de mange tusinde danskere, der lider af angst, ikke får den nødvendige behandling. Under­søgelsen viser også, at der mangler en samlet plan for, hvordan mennesker med angst skal behandles – og at mange derfor er overladt til sig selv. Det er en skam, fordi der er gode muligheder for at helbrede angstsygdomme, hvis man giver støtte og den rigtige behandling.

At psykisk sygdom stadig er tabu, gør kun situationen værre. Der er brug for mere viden om, hvad angst er, så vi ikke dømmer mennesker med angst på forhånd.