Af Katrine Schepelern Johansen

Angst er udbredt hos mennesker med misbrug og psykisk sygdom – såkaldt dobbeltdiagnoser. Men angsten overses ofte i et komplekst sygdomsbillede.

Søren kommer rystende og svedende ind ad døren. Han har abstinenser efter i en periode at have taget en masse stesolid, som han har købt på det sorte marked. Nu er han bange, fordi han skylder penge til sin pusher. Han er også bange for, at abstinenserne skal udvikle sig til kramper. Han fortæller, at han har købt pillerne, fordi han er bange for at være sammen med andre mennesker, og fordi han er bange for at være alene i sin lejlighed om natten, hvor hans stemmer plager ham.
 
Mennesker med en dobbeltdiagnose har både en psykiatrisk diagnose og en misbrugsdiagnose. Misbrug er ofte medvirkende til, at prognosen for den psykiske sygdom bliver dårligere end ellers. Tilsvarende betyder den psykiske sygdom, at misbruget ofte bliver mere kaotisk, og psykisk syge mennesker tåler ofte misbrugsstoffer dårligere end ikke syge mennesker. Når en psykisk sygdom og et misbrug optræder sammen, vil det ofte vanskeliggøre behandlingen af begge dele.

For mennesker med dobbeltdiagnose er angst ofte et stort problem. I KASA, der er et ambulatorium for 25 brugere med en dobbeltdiagnose, har næsten alle brugerne problemer med angst. Det skyldes, at angsten berører dem fra flere sider af deres liv; dels fra deres psykiske sygdom, dels fra deres misbrug, og endelig skaber deres kaotiske livssituation med misbrug ofte et højt niveau af angst.

Disse tre forhold spiller sammen, og derfor arbejdes der i ambulatoriet med at behandle angst hos de mennesker, der slås med både psykiske problemer og misbrugsproblemer. Erfaringen fra ambulatoriet er, at mennesker med dobbeltdiagnose er voldsomt plaget af angstproblematikker, netop pga. dette samspil mellem diagnose, misbrug og livssituation.

Angstproblematikker ved dobbeltdiagnose
Der er forskellige typer af angst, der knytter sig til disse menne­skers psykiatriske diagnose. Enten kan de have en decideret angstdiagnose, eller også kan de have en angstproblematik i relation til en anden diagnose; fx i forbindelse med en paranoid psykose eller en skizofreni. Angst er ofte en del af sygdommen hos mennesker, der lider af skizofreni, da disse mennesker kan have meget skræmmende og uforståelige oplevelser pga. deres psykose. Angst kan også komme som et resultat af misbruget. Fx kan et misbrug af kokain eller amfetamin fremkalde en paranoid psykose. Det samme kan et stort misbrug af hash eller alkohol.

Men også disse menneskers livssituation kan skabe et øget niveau af angst. For mange af dem spiller angsten for abstinenser en vigtig rolle. Abstinenserne er for mange af brugerne meget ubehagelige, og abstinenser efter nogle stoffer kan være livstruende (fx efter alkohol). Mange af dem oplever bekymringer og angst i relation til at skaffe deres stoffer; angst for pushere, for mennesker, man skylder penge, for at blive snydt af andre. Det at være i behandling kan også være angstskabende for nogle mennesker, da der her stilles krav – bl.a. om at være sammen med andre mennesker.

Reaktioner på angst
I forhold til KASAs brugere – og mange andre mennesker med en dobbeltdiagnose – spiller de ovenfor nævnte forhold sammen og skaber et generelt højt niveau af angst, der kommer til at dominere deres hverdag og stiller sig hindrende i vejen for deres engagement i behandlingen. Angst spiller en rolle hos mange mennesker, der er begyndt at misbruge; hos mennesker med en dobbeltdiagnose er dette forhold meget tydeligt.

Oplevelse af angst leder hos KASAs brugere ofte til et øget misbrug. Dette skyldes, at de prøver at behandle deres angstoplevelse selv, og hos dem er misbrug tit en reaktion på ubehag. Ofte betyder angsten også, at brugerne isolerer sig; at de sidder hjemme i deres lejlighed og ikke har lyst til eller magter at gå ud.

Ensomheden fører til misbrug, der kan opstå for at dulme den smertelige oplevelse af at være alene, og fordi man keder sig. Som en bruger sagde til mig: “Hvis jeg ikke kunne komme og være i KASA, ville jeg bare sidde derhjemme og misbruge. Hvad skal jeg ellers lave? Det er det eneste, jeg kan finde ud af. Så forsvinder de triste tanker imens.” Derudover giver misbruget en adgang til skæve fællesskaber, hvor man ikke behøver at være social og udadvendt, men hvor man i stedet kan være påvirkede sammen. Angst har dermed potentialet for at lede til et øget misbrug hos mennesker med dobbeltdiagnose.

Behandling
Behandling af angst hos mennesker med dobbeltdiagnose er lige så vanskelig og krævende, som behandling af andre af deres problemer. Angstproblematikken er tæt forbundet med både personens psykiske sygdom, misbrug og livssituation. Det betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at udskille angst som det, der skal behandles, men at angst skal behandles som et integreret element af deres samlede problemstilling.

De nationale og internationale anbefalinger for behandling af dobbeltdiagnose peger derfor også på, at behandlingen skal være integreret, dvs. omfatte både misbrug og psykisk sygdom, for at virke. I KASA følger man disse principper og tilbyder brugerne behandling – medicinsk, psykologisk og socialt – for både deres psykiske sygdom, deres misbrug og deres dårlige sociale situation.

Medicinsk kan angst behandles med benzodiazepiner eller antidepressiv medicin. For mennesker, der har et misbrugsproblem, er benzodiazepiner dog langtfra altid noget hensigtsmæssigt valg, da man kan blive afhængig af benzodiazepiner, og da disse præparater kan give en eftertragtet effekt hos misbrugerne (enten rus eller beroligelse). Næsten alle brugerne i KASA misbruger i perioder benzodiazepiner og køber ofte præparaterne illegalt, også dem der har fået ordineret benzodiazepiner af lægen. Benzodiazepiner er derfor ikke altid en god behandlingsstrategi ved angstproblemer hos mennesker med dobbeltdiagnose.

Behandlingsmulighederne for disse mennesker er derfor ofte antidepressiv medicin og psykologisk behandling. I KASA består den psykologiske angstbehandling af samtaler, forskellige slags kognitiv terapi, psykoedukation og konkret træning i at håndtere angstfremkaldende situationer og håndtere angsten i sig selv.

Det er tidligere blevet diskuteret, om mennesker med dobbeltdiagnose kan deltage i og drage nytte af psykologisk behandling, og ofte bliver disse mennesker ikke tilbudt denne type behandling. I KASA er det dog erfaringen, at brugerne i høj grad har glæde af psykologbehandling, på trods af deres misbrug. Og angst er ofte et væsentligt tema i psykologbehandlingen, fx som emne i et regulært samtaleforløb eller i en psykoedukativ
gruppe.

Selv om mennesker med dobbeltdiagnose synes vanskelige at behandle, betyder det ikke, at man skal lade være. Reelt er gruppen af mennesker med dobbeltdiagnose en meget behandlingstrængende gruppe, som har brug for en række tilbud; herunder forskellige former for behandling af deres angstproblematikker.