Af Jes Gerlach

Mange angstformer skal behandles uden medicin, men i nogle tilfælde er medicin nødvendigt ved siden af fx kognitiv terapi. Her er en oversigt over de forskellige typer af angstmedicin og deres virkemåde.

Angst kan og skal i mange tilfælde behandles uden medicin. Men hjælper det ikke med information, sund livsstil (fx motion, ingen alkohol og god nattesøvn), angst- eller fobiskole og psykoterapi af en ene eller den anden art, kan det være nødvendigt med medicin. Det er da også i overensstemmelse med, at man ved flere angstformer finder afvigende biologiske forhold i hjernen.

Hvis man vil af med sin angst, her og nu, er benzodiazepinerne (af Stesolid-typen) absolut den mest effektive behandling. Men benzodiazepinerne fremkalder – som de fleste ved – afhængighed, idet der hen ad vejen opstår behov for stigende dosis, og idet der udvikles abstinenssymptomer ved medicinophør. Læger bestræber sig derfor på ikke at anvende benzodiazepiner, især når der er behov for længerevarende behandling. Der kan da også konstateres et mindre, men stabilt fald i forbruget af angstmedicin over de senere år.

I stedet for benzodiazepiner anvendes nyere depressionsmedicin, som har vist sig ikke alene at modvirke depression, men også angst af forskellig art. Det lyder naturligvis lidt akavet, at man behandler angst med depressionsmedicin, men det har ikke været muligt at finde en mere rummelig betegnelse for denne medicin, som efterhånden anvendes til flere forskellige sygdomme, herunder depression, angst, impulsadfærd og følelsesmæssig uligevægt hos demente.

Ud over antidepressiv medicin har vi en række andre præparater, der kan anvendes ved specielle angstformer. Det følgende er en kort gennemgang af foreliggende muligheder. En mere grundig beskrivelse finder man i PsykiatriFondens bog Psykofarmaka.

Antidepressiv medicin
Man inddeler antidepressiva i nyere og ældre. Det er især de nyere, der anvendes ved angst, den medicin, som man tidligere (misvisende) kaldte ‘lykkepiller’ (se tabel 1). Fælles for disse medikamenter er, at de som regel først virker efter nogle få uger. Man kan tilmed se forværring i angsten i begyndelsen af behandlingen. Det er derfor vigtigt, at man starter med en lav dosis og derefter gradvist øger. Der kan også i begyndelsen ses lidt kvalme og hovedpine, men det forsvinder i løbet af 1-2 uger. På længere sigt er de mulige bi­virkninger en dæmpning af sexlivet og i sjældne tilfælde en følelse af ikke helt at være sig selv, at være lidt fremmed for egne tanker og følelser. Endelig bør man ved ophør trappe langsomt ud af medicinen for at undgå ophørssymptomer, især svimmelhed og kropsligt ubehag af forskellig art.

En særlig type depressions- og angstmedicin er Remeron og Tolvon. De har en udtalt beroligende, søvnfremmende virkning her og nu og kan for den stress-relaterede angst være den bedste hurtigvirkende hjælp, hvis man vil undgå benzodiazepinerne. Medicinen skal tages til natten, og man må være forberedt på, at der selv ved lav startdosis kan være en del sløvhed den følgende morgen. Det gælder dog kun den første uges tid. På længere sigt er ulem­pen en tendens til øget appetit og vægt.

De ældre antidepressive midler som Saroten, Imipramin og Anafranil har også god effekt mod angst, men har flere bivirkninger, fx mundtørhed, svimmelhed, forstoppelse og vægtøgning. Disse præparater anvendes derfor sjældent ved angst og i givet fald kun ved sværere tilfælde.

Buspar
Buspar er et angstdæmpende middel, der er beslægtet med de ovennævnte antidepressiva. Virkningen indtræder først efter 3-4 uger og er ikke bedre end for antidepressiva. Mulige bivirkninger er svimmelhed, kvalme, hovedpine og uro. Som ved antidepressive midler er der ingen risiko for afhængighed og misbrug.

Betablokkere
Betablokkere (fx propranolol, 5-10 mg) kan modvirke visse kropslige angstsymptomer som hjertebanken og rysten på hænderne, men har ingen direkte virkning på psyken. Når de kropslige angsttegn forsvinder, mindskes eller svinder den psykiske angstoplevelse i lettere tilfælde.    Betablokkere anvendes ved social angst og undertiden ved præstationsangst, fx af musikere, skuespillere og foredragsholdere for at fremme kontrollen med kroppen. Ingen bivirkninger i den nævnte lave dosering.

Lyrica
Lyrica er det nyeste middel inden for angstmedicin. Præparatet har en helt speciel virkemåde og ligner hverken de gamle benzodiazepiner eller de nyere depressionspiller. Lyrica blev oprindeligt markedsført som et stof mod visse smerte- og epilepsiformer, men nyere undersøgelser tyder på, at Lyrica (200-600 mg daglig) har samme angstdæmpende virkning som benzodiazepiner og antidepressiv medicin. Men det har en hurtigere indsættende virkning end antidepressiva og er uden de velkendte benzodiazepinbivirkninger som afhængighed, abstinenssymptomer og misbrugsrisiko. Præparatet skulle med fordel kunne anvendes til ældre med ængstelse og søvnproblemer, bl.a. fordi det forbedrer søvnmønstret og øger den dybe søvn. Præpa­ratet fremkalder svimmelhed og døsighed, hvilket kan være et problem.

Lyrica anbefales foreløbigt kun til generaliseret angst. Der gives ikke automatisk tilskud, men lægen kan i det enkelte tilfælde søge Lægemiddelstyrelsen om det, hvis en behandling med et af de nyere antidepressiva ikke har haft effekt, og hvis Lyrica har vist sig at have effekt, evt. som supplement til et antidepressivum.

Atarax
Atarax er et antihistamin-præparat, der ­– ud over at modvirke allergiske reaktioner – har angstdæmpende og sløvende virkning. Præparatet har begrænset anvendelse, men kan være nyttigt, hvis man lider af kombinationen angst og allergi.

Benzodiazepinerne
Som nævnt i indledningen er benzodiazepinerne de mest hurtigvirkende angstmidler, som vi har (se tabel 2). Der er i alt 15 af dem i Danmark, og flere sælges under forskellige handelsnavne. Det ældste benzodiazepin, diazepam, sælges fx under følgende navne: Apozepam, Diaze­pam, Hexalid, Stesolid, Valaxona og Valium. Det er nøjagtig det samme produkt, og apoteket skal i det enkelte tilfælde udlevere det billigste, dersom ikke andet er anført på recepten. Fx sværger nogle patienter til det gamle Stesolid og betaler gerne en lille ekstrapris for at få det.

Alle benzodiazepinerne har praktisk taget samme virkning: De dæmper angst og fremmer søvn. De dæmper både de kropslige og de psykiske angstsymptomer, men de kurerer ikke. Symptomerne vender tilbage, når behandlingen ophører, ofte i intensiveret form, idet der må regnes med abstinenssymptomer, herunder uro, angst og søvnløshed. Ideelt set bør benzodiazepiner reserveres til forbigående krisesituationer og angst, men nogle patienter med generaliseret angst, der ikke kan hjælpes på anden vis, kan have gavn af medicinen, også på lang sigt, blot forløbet kontrolleres nøje. Personer med misbrugstilbøjeligheder skal naturligvis undgå benzodiazepiner.

En vigtig forskel på benzodiazepiner er den hastighed, hvormed de nedbrydes og udskilles. De forskellige ‘halveringstider’ (dvs. den tid, der går, indtil halvdelen af stoffet er udskilt) fremgår af tabel 2. Nogle benzodiazepiner er meget længe om at blive udskilt (fx med halveringstid på tre døgn, se øverst i tabellen) og hober sig derfor gevaldigt op i kroppen ved langtidsbrug. Andre (nederst i tabellen) har halveringstider på ca. 10 timer og er derfor ude i løbet af et døgns tid. De benzodiazepiner, der sælges som sovemedicin, har endnu kortere halveringstider, helt ned til en time, men de kan ikke bruges som angstmedicin, idet der allerede dagen efter meget korttidsvirkende sovemidler kan komme abstinenssymptomer (fx efter Halcion og Stilnoct). Benzodiazepinernes bivirkninger fremgår i øvrigt af tabel 3. Alkohol forstærker bivirkninger flere gange, så der fx let kommer total hukommelsessvigt (black out).

Antipsykotisk medicin
Antipsykotisk medicin anvendes fortrinsvis i behandlingen af psykotisk angst, men anvendes dog også i visse tilfælde (i små doser) ved svære tilfælde af ikke-psykotisk angst, eller hvor der ikke er tilstrækkelig virkning af antidepressiv medicin.