Af Henrik Rindom

Mange unge med psykiske eller sociale problemer ryger hash for at slippe væk fra en problemfyldt hverdag.

Et dagligt hashforbrug hos et ungt menneske er ofte en form for selvmedicinering og et symptom på, at den unge har problemer.

Unge hashmisbrugere er selvfølgelig forskellige, men mange har det til fælles, at de ryger hash for at slippe væk fra en problemfyldt hverdag. 16-årige Michael, der kommer fra en københavnsk forstadskommune, er f.eks. vokset op med en voldelig far og en alkoholiseret mor. I en alder af 6 år blev han fjernet fra hjemmet og har siden boet på fem forskellige børneinstitutioner, fordi han har haft svært ved at tilpasse sig. “Pædagoger skal ikke bare passe deres arbejde, de skal også lære at holde af os,” siger Michael. En anden 16-årig – Lars, der er vokset op under dårlige sociale forhold – sidder isoleret på en lukket institution dømt for vold. Han oplever, at personalet på institutionen er ude på at “knække ham”, men “det skal de ikke få lov til, for så bliver jeg da psykotisk,” som han siger. Både Michael og Lars ryger hash hver dag.

Peter på 15 år går i specialskole, fordi han pga. sit daglige forbrug af hash ikke kan rummes i folkeskolen. Han har flere gange forsøgt at forklare de voksne, at han ryger hash, fordi ‘den’ ikke kan lide det, og så bliver ‘hullet’ mindre. ‘Den’, som han mener ikke har noget med ham at gøre, men alligevel er en del af ham, laver et hul i hans bevidsthed, så tankerne løber ud, fortæller han. Det er derfor, han ikke kan koncentrere sig i skolen. Når han ryger hash, bliver hullet mindre. Ingen på specialskolen har opdaget, at Peter er svært psykisk syg. Forældrene har ganske vist været bekymret for ham, men børn med hashmisbrug kan ikke rummes i psykiatrien.  

Endelig er der Malene, der bor på en ungdomspension efter at have tilbragt flere år på børnehjem. Forholdene i barndomshjemmet blev forværret, da faren døde, og moren fik en voldelig og alkoholiseret kæreste. Malene får knap 100 kr. om måneden i lommepenge og skal for det beløb selv betale produkter til personlig hygiejne, cigaretter, slik – og rusmidler. Desuden betaler hun af på bøder for butikstyveri. Hun fortæller, hvordan hun et par gange om måneden prostituerer sig på nettet og på den måde kan “lave 3.000 kr. på en kunde”.

Hash som afslapning
Mange af de socialt belastede unge, som ryger hash for at slappe af, ved ikke, hvad det vil sige at være holdt af. De kender heller ikke til det at blive trøstet. De har derfor tidligt lært at gennemleve deres frustrationer ved at være fysisk udadreagerende, højt­råbende, udskældende og i værste fald voldelige. De voksne, som ikke forstår den unges reaktioner, reagerer selv ved at afvise den unge og ved at skælde den unge ud. Det er desværre kun med til at fastholde den unge i et kendt mønster. På den ene side er den unges udadreagerende adfærd den eneste måde, han eller hun kan håndtere sine frustrationer på. På den anden side opnår den unge ikke følelsen af harmoni og kontrol gennem sin adfærd. Det er derfor, de har brug for noget at slappe af på.

En stor del af de marginaliserede unge i Danmark er psykisk syge. De lider af f.eks. personlighedsforstyrrelser eller er vokset op under ekstremt dårlige sociale forhold, der har været med til udvikle psykiske problemer. Ofte er det først, når de psykisk syge eller svært utilpassede unge gennem en længere periode har selvmedicineret sig med hash, at omgivelserne finder ud af, at de i virkeligheden har en egentlig diagnose, eller at misbruget skyldes deres svære sociale problemer.

Mangel på tryghed
For de socialt belastede unge, som er den største enkeltgruppe inden for gruppen af marginaliserede unge, gælder det, at de aldrig har kendt til tryghed hos en voksen. 16-årige Michael kunne lige så godt have sagt: “Der er aldrig nogen, der har holdt af mig.” En imponerende erkendelse hos en dreng på hans alder.

Vi fødes med visse mentale egenskaber, men det at håndtere følelser, f.eks. frustrationer over ikke at kunne få sin vilje eller ikke at kunne løse et problem, er ikke medfødt. Det er den omsorgsfulde voksne, der gennem sin forståelse af barnets følelsesmæssige reaktioner sammen med barnet skal hjælpe barnet til at udvikle de mentale evner, der skal til for at håndtere udfordringerne på en harmonisk måde. Eller sagt mere enkelt er det gennem den måde, barnet bliver trøstet på, at barnet lærer at håndtere sine frustrationer.

Nogle unge bliver skældt ud i en sådan grad, at hashens sløvende effekt er den eneste måde at overleve. Ulyk­keligvis er det sådan, at når de unge først oplever, at man slapper endnu bedre af på heroin, så er den næste narkoman blevet skabt. Helt fortvivlende bliver det så, når vores politikere i retsbevidst­hedens hellige navn kun kan tænke i en løsning: mere politi, højere straffe og større bøder til unge med misbrug. En løsningsmodel, der kun har en effekt, nemlig at skubbe de unge længere ud i stigmatiseringen.