Af redaktør Marie Ejlersen, PsykiatriFonden

Amanda Kudahl er en af de i alt 27 elever på Høje-Tåstrup Gymnasium, der har Aspergers syndrom.

"Jeg har svært ved at koncentrere mig i længere tid ad gangen," fortæller 18-årige Amanda Kudahl. "Derfor kan jeg godt komme til at spørge om noget, som lige er blevet nævnt." Amanda er en af de 10 elever i 2.z på Høje-Tåstrup Gymnasium. 2.z er en af asperger-klasserne, som Amanda kalder dem.

Amanda fik diagnosen Aspergers syndrom, da hun var 14 år. Inden da havde hun i en årrække været i behandling for OCD på børne- og ungepsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Set i bakspejlet er Amanda klar over, at Aspergers syndromet allerede prægede hende som barn. Alligevel gennemførte Amanda folkeskolen med hjælp fra engagerede lærere og en fast hjælpelærer fra 6. til 9. klasse.

"Jeg brugte mest hjælpelæreren til gruppearbejde, fordi det var svært for mig at arbejde sammen med mine kammerater. Jeg blev drillet lidt, men aldrig sådan rigtig mobbet. Det var mere bare udelukkelse," forklarer Amanda. "Jeg har nok fortrængt det," siger hun.

Hvad er fordelen ved at gå i 2.z?

"Der er mere tid til en, hvis man skal have hjælp, og så har vi hver vores eget lille område i klassen," forklarer Amanda. "Altså vi sidder i hestesko, men man kan rykke ud til siden, hvor man har sit bord og sin reol. Når vi skal arbejde selv, plejer jeg at sætte mig derover med musik i ørerne. Så kan jeg bedre koncentrere mig," fortsætter hun. "Jeg bliver ukoncentreret, hvis læreren snakker meget lang tid ad gangen … men sådan har alle det jo." Det er tydeligt, at svaret er givet før.

"Vi er de mest sociale i vores klasser," forklarer Amanda om sig selv og en elev fra 3.z. "Vi holdt foredrag om Asperger. Jeg fortalte, at vi har brug for tryghed, fordi hele verden kan virke uoverskuelig og meget ustruktureret. En fra en af de andre klasser spurgte mig bagefter, om min daværende kæreste også havde Asperger. Jeg kunne ikke huske ham. Men han kunne huske, at jeg havde holdt foredrag," siger hun lidt forundret.

Er det en fordel, at din kæreste også har Asperger?

"Jaaa, det kan man sige. Han er meget følsom. Der er mange ironiske ting, som han ikke forstår."

Hvordan har du det selv med ironi?

"Det kan godt være lidt svært. Man kan tit komme til at tage det meget personligt. Der er ting, som jeg forstår nu, som jeg ikke forstod for nogle år tilbage," siger Amanda. "Hvis folk siger noget helt vildt for sjov, kan jeg godt se, at det er for sjov. Men hvis folk kun smiler, forstår jeg det ikke altid. Når jeg selv siger noget for sjov, kommer jeg til at sige det med den samme stemme. Så siger en fra min klasse: ‘Man plejer at ændre toneleje, når man siger noget for sjov’. Hun kom for sent i går, og så sagde jeg: ‘Det er sørme en lang idrætstime, du får’. Det forstod hun ikke," fortæller Amanda.

Hvordan skal dagen i gymnasiet helst være for dig?

"Det ville være dejligt at få en time tidligere fri," siger hun uden at fortrække en mine. "I starten ville jeg ikke gå i en specialklasse, for det har jeg aldrig gjort før," fortæller Amanda, men indrømmer, at skolegangen i en almindelig folkeskoleklasse ikke var uden problemer. Det var især svært med kammeraternes fester og druk. "Det var i 8.-9. klasse, og der var jeg slet ikke begyndt på den slags," siger Amanda.

Har du haft svært ved at få kammerater?

"Ja, tidligere ville jeg nok hellere bare være alene. Jeg havde svært ved at skabe kontakt, og så opgav jeg bare."

Amanda ved, at hun har skullet lære at opbygge venskaber, og at ‘behandlingen’ af Aspergers syndrom er at prøve at kontrollere, hvordan man er i forhold til sine omgivelser. "Da jeg var mindre, holdt jeg mig meget for mig selv. Det var nemt at isolere sig. Min mor siger, at jeg har været god til at finde ro i mig selv. Men jeg var meget misundelig på min ældre søster, som havde mange venner. Nu er det omvendt. Jeg har mange venner, der både har det og ikke har det," siger hun indforstået. Opdelingen i venner med og uden Aspergers syndrom er klar, men hun tillægger den ikke umiddelbart stor betydning.

Er der noget, du er særlig god til?

"Jeg kan huske meget langt tilbage, men ellers har jeg ikke de der særinteresser," siger hun om den udprægede interesse for udvalgte ting eller emner, som mange med autisme har. "En fra 3.z er rigtig god til togtider, og nogle i min klasse går meget op i rollespil og kan det hele udenad," forklarer hun. "Jeg er god til tysk, måske fordi der er meget struktur. Jeg har et stort ordforråd. Og jeg spiller klaver."

Hvad skal du efter gymnasiet?

"Jeg vil gerne på Musikalsk Grundkursus. Og så vil jeg søge ind på konservatoriet."

Det lyder, som om du er god til at spille klaver?

"Ja, det kan man måske godt sige. Men jeg kan ikke så godt lide at virke selvglad. Det er svært at komme ind på konservatoriet, men det er det, jeg drømmer om," siger Amanda.