De stimulerende stoffer – amfetamin og kokainAf overlæge Jes Gerlach, PsykiatriFondens formand
1. Oprindelse
Amfetamin fremstilles syntetisk og kom frem som lægemiddel i 1930’erne, hvor det blev brugt mod depression og træthed. Præparatet blev bl.a. i stor stil brugt af tyske soldater under anden verdenskrig. I 1960’erne blev det fremstillet illegalt og udbredt på misbrugsmarkedet. Elvis Presley var stormisbruger og døde efter alt at dømme af stoffer, herunder amfetamin. Amfetamin indtages som tabletter, indsprøjtes i blodårerne eller ryges (‘ice’).
Kokain kommer fra bladene fra kokabusken, der især vokser i Andesbjergene i Sydamerika. Indianerne har i årtusinder tygget kokablade. I dag findes kokain som et hvidt pulver, der almindeligvis sniffes gennem næsen, men det kan også drikkes eller indsprøjtes i blodårerne. Crack er kokain, der er forarbejdet, så det kan ryges. Der findes flere og mere farlige former for centralstimulerende stoffer (f.eks. ecstasy), som bruges i mindre omfang og derfor ikke skal omtales her.
2. Udbredelse
6% af unge mennesker har prøvet amfetamin. Kokain har tidligere været brugt i mindre målestok, men forbruget af kokain er mere end fordoblet det sidste årti og har dermed overhalet forbruget af amfetamin. Som for hash er det mest mænd, der misbruger.
3. Virkninger, positive og negative
Amfetamin og kokain virker stimulerende. De giver energi og opstemthed, træthed forsvinder, man får mere overskud og selvtillid og kan bedre koncentrere sig. I større doser fremkalder amfetamin og kokain søvnløshed, rastløshed, irritabilitet, aggressiv adfærd, angst og evt. psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger og hallucinationer. Fysiske symptomer er f.eks. kvalme og opkastninger, rysten på hænder, høj puls og blodtryk, udvidede pupiller og evt. gentagne bevægelser eller ritualer.
Forskellen på amfetamin og kokain er, at sidstnævnte virker hurtigere og kraftigere på alle områder, men til gengæld er virkningen mere kortvarig. Risikoen for overdosis er størst for kokain. Blodkarrene trækker sig sammen, og der er risiko for blodpropper i hjerte og hjerne. Kokain kan give en dødelig forgiftning, især i kombination med alkohol eller sløvende stoffer.
4. Psykose
Amfetamin og kokain kan hos misbrugere/storforbrugere fremkalde eller forstærke psykoser – herunder skizofreni – i højere grad en hash. Begge stoffer stimulerer signalstoffet dopamin, der har med psykotiske symptomer at gøre. Psykosemedicin (antipsykotika) gør det modsatte, blokerer for dopaminet, hvilket bl.a. kan gøre personen apatisk, uglad, evt. deprimeret. Det er derfor forståeligt, at patienter i behandling med antipsykotika kan have lyst til at speede sig med amfetamin eller kokain.
5. Virkningstid
Amfetamin har en virkningstid på 4-5 timer, mens kokain kun virker en times tid.
6. Afhængighed
Amfetamin er vanedannende og fremkalder afhængighed. Jo mere man indtager, jo mere skal der til for at opnå en rus (op til 20 gange den oprindelige dosis). Ved ophør af et større forbrug af amfetamin udvikles abstinenssymptomer som rastløshed, angst, uro, mistænksomhed, aggression eller depression, dog mildere end efter opioider som heroin.
Kokain er endnu mere vanedannende og giver sværere abstinenssymptomer, fordi det som nævnt går hurtigt ind i organismen og i hjernen og hurtigt ud igen (se side 24 om optagelses- og udskillelseshastigheder). Abstinenssymptomerne er stort set som ved amfetamin, blot værre.
7. Hjernenerver
Både amfetamin og kokain stimulerer flere aktiverende signalstoffer, først og fremmest dopamin og i varierende grad noradrenalin og serotonin. Amfetamin og beslægtet medicin (f.eks. Ritalin) virker både ved at hæmme genoptagelsen af signalstofferne og ved at fremme frigørelse ud i synapsen (se figur 2, side 25). Kokain virker derimod kun ved at hæmme genoptagelsen, men det gør kokain til gengæld mere effektivt end amfetamin.
8. Terapeutisk anvendelse
Amfetamin og især det beslægtede metylfenidat (Ritalin/Motiron) har i de senere år fået en stigende anvendelse i behandling af ADHD (hvor symptomerne er svigtende koncentrationsevne, impulsivitet og overaktivitet/uro). Er diagnosen korrekt, er det en effektiv behandling, som helt kan ændre et ung menneskes liv og karriere – praktisk taget uden risiko for misbrug. Amfeta-min bruges desuden i behandling af narkolepsi (søvnanfald) og i sjældne tilfælde i behandlingen af træthed hos mennesker, der skal optrænes efter svær sygdom og/eller operation. Kokain har ingen terapeutisk anvendelse.
9. Behandling
Rusen skal – om nødvendigt – behandles med benzodiazepiner, men ikke med antagonister (antipsykotika) over for de speedede signalstoffer. Sidstnævnte kan give livstruende kollaps pga. den pludselige ophævelse af overtrykket på de aktiverende signalstoffer dopamin og noradrenalin. Søvn og ro i et trygt miljø, f.eks. i et mørkt rum, er det vigtigste.
Abstinenssymptomer kan om nødvendigt mildnes med antidepressiv medicin eller dopaminstimulerende medicin. På lang sigt er det den psykosociale behandling, der er det afgørende. Man kunne teoretisk tro, at en såkaldt partiel agonist som Abilify (svarende til Subutex med opioidmisbrug) kunne være af værdi, men det er der (desværre) ingen dokumentation for.
10. Økonomi
Prisen for kokain ligger på omkring 300-800 kr. pr. gram. Amfetamin koster ca. 100 kr. pr. gram og kaldes fattigmandscoke.


