Af overlæge Jes Gerlach, PsykiatriFondens formand

1. Oprindelse
Opioiderne i form af opium fra opiumsvalmuen har været anvendt i årtusinder, oprindeligt i Persien og Ægypten, og brugt som rusmiddel og til behandling af diaré og smerter. De naturlige opioider omfatter opium og morfin. Andre opioider er videreudviklet fra opiumssaften, f.eks. heroin. Endelig er der også en række syntetiske opioider som Metadon, Ketogan og Petidin. Opioiderne kan ryges, spises og indsprøjtes i blodårerne.

2. Udbredelse
Der ca. 20.000 opioidmisbrugere i Danmark, heraf sprøjter de 13.000 sig i årerne. Ca. 8.000 er i vedligeholdelsesbehandling.

3. Virkninger, positive og negative
Opioider fremkalder eufori, ro og afslappelse, og det er denne virkning, der kan føre til misbrug. Ved indsprøjtning opleves et sus, en ekstremt behagelig, nærmest ekstatisk følelse af lykke, harmoni og problemløshed. Senere kommer sløvheden og en nedsat koncentrationsevne. Fysisk modvirker opioider smerter, hoste og diaré. De fysiske gener er bl.a. kvalme, evt. opkastninger, forstoppelse, lavt blodtryk og puls og nedsat sexlyst. Karak-teristisk er de små pupiller (på størrelse med et knappenålshoved). Den kroniske misbruger er en tragisk person, der lever en forhutlet tilværelse, fornedret socialt og menneskeligt, døgnet rundt på jagt efter midler til næste ration. Abstinenserne lurer jo lige om hjørnet. Personen må stjæle, prostituere sig, blæse på hiv-smitte m.m., et liv, der ubehandlet bliver kort og præget af den yderste elendighed. Opioider dæmper centret for vejrtrækningen, hvilket ofte er årsagen til, at man dør ved overdosering.

4. Psykose
Opioider fremkalder normalt ikke psykotiske symptomer.

5. Virkningstid
Opioiderne har meget varierende virkningstid, for heroin ½-1 time, for Ketogan 4-5 timer og for Metadon 8-12 timer (halveringstiden er 30 timer).

6. Afhængighed
Opioider er vanedannende og fremkalder hurtigt afhængighed med tolerans. Tilvænnede narkomaner kan tåle doser op til 100 gange så store som før misbruget. Ved ophør udvikles abstinenssymptomer – mere eller mindre dramatisk, afhængigt af stoffets halveringstid. Forud går frygten for disse abstinenssymptomer og en heraf følgende hvileløs trang til at skaffe sig en ny forsyning. Abstinenssymptomerne er ulidelige og består af angst, rastløshed, søvnløshed, næsetilstopning, mavekramper, sved, gaben, næseflod, og der ses forstørrede pupiller. Der kan komme muskelsmerter, hovedpine, rysten, feber, kvalme, diaré, hjertebanken og forhøjet blodtryk.

7. Hjernenerver
Vi har alle opioidstoffer i blodet, f.eks. de såkaldte endorfiner. De stimulerer forskellige opioidreceptorer i hjernen. Det samme gør de opioider, der indtages som medicin eller som rusmiddel. Indirekte fører stimulationen til frigørelse af dopamin i hjernens belønningscenter, hvilket bidrager til lystfølelsen, mens påvirkning af andre signalstoffer fører til den afslappende effekt.

8. Terapeutisk anvendelse
Fra 1750’erne frem til 1950’erne blev opioider anvendt i behandlingen af depression. Derefter fik man bedre midler. Men opioider har stadig en udbredt anvendelse i sundhedsvæsenet, nemlig som smertestillende medicin. I England er heroin med i lægetasken som smertestillende medicin.

9. Behandling
1. Overdosering eller forgiftning med opioider kan bringes til ophør med antagonister (Naloxon-injektionsvæske eller Naltrexon-tabletter). Efterfølgende kan der udvikles abstinenssymptomer.

2. Afvænning fra opioidmisbrug er imidlertid en meget kompliceret opgave for både patient og behandler. Der kræves et tillidsfuldt læge-patient-forhold, et støttende miljø, en tilpasset medicinsk abstinensbehandling og en længerevarende social plan.

Metadon anvendes hyppigst ved afvænning, men det er meget vanskeligt at komme ud af en Metadonbehandling, når den først er påbegyndt. Buprenorfin/Subutex (en partiel opioid-agonist, der både har agonistiske og antagonistiske egenskaber, se figur 2, side 25) er i princippet en bedre mulighed, men den stimulerende effekt er lidt svagere end for rene agonister som Metadon, hvorfor denne mulighed ikke er så populær hos misbrugerne.

3. Efter afvænningen gælder det om at forebygge tilbagefald. Og den mislykkes ofte. Det kræver en stor psykosocial indsats. Medicinsk kan man hos stærkt motiverede personer bruge blokeringsprincippet (Naltrexon blokerer opioidreceptoren, så opioider ingen virkning har). Lykkes forebyggelsen ikke, er der kun vedligeholdelsesbehandling tilbage. Den gennemføres hyppigst med Metadon, men burde rettelig gøres med det førnævnte Subutex. For de ekstremt medtagne heroinmisbrugere er der nu åbnet op for heroinvedligeholdelsesbehandling.

10. Økonomi
Heroin koster ca. 500 kr. pr. gram, Ketogan ca. 25 kr. for 5 mg på gaden i Danmark.