AngstbogenJes Gerlach (red.)
Angstbogen
Angst kan lamme følelser, tanker og handlinger. Alle mennesker kender til angst, men ikke mindre end 350.000 danskere lider af sygelig angst i løbet af et år.
Angstbogen indeholder den nyeste viden om angst: den normale og den eksistentielle angst, eksamensangst, fobier og panikangst samt OCD og alle de andre former for angst, der kan ses hos børn, voksne og ældre. Der er grundige beskrivelser af angstens symptomer og diagnoser, årsager og behandlingsformer, psykologiske og medicinske, og hvad per- sonen selv og familien kan gøre. Bogen beskriver også, hvad angstsygdomme betyder for den enkelte i forhold til arbejdslivet, og hvilke konsekvenser de har for samfundsøkonomien.
Bogen er skrevet af en tværfaglig gruppe af eksperter: psykiatere, psykologer, social rådgivere m.fl. Og den henvender sig bredt til mennesker med angst, pårørende, fagfolk af enhver kategori og ikke mindst til alle, der gerne vil vide mere om de former for angst, vi alle kan møde hos os selv eller vores nærmeste.
Anmeldelser
- Der er ingen titler, der rammer samme bredde og dybde. (...) En bog, der er et must, i hvert fald på større biblioteker. Den er fyldig, grundig, indlevende, og er god informativ læsning for den, der har angst, for pårørende og andre, der har det inde på livet. Samtidig er den skrevet på et seriøst og anerkendt forlag, der har udgivet mange titler inden for det psykiatriske område. Jeg kan kun på det varmeste anbefale bogen til dem, der har interesse for omådet.
DBC Lektørudtalelse (Mette Fersum)
- Man får hurtigt et overblik over området, og specielt bliver samspillet mellem psykofarmakologisk og psykoterapeutisk behandling beskrevet indgående.
Practicus (Claus Rendorff)
- Bogen har den kvalitet, at den sigter bredere end de gængse lærebøger i psykiatri og psykologi. (...) Alt i alt synes jeg, at Angstbogen er en vellykket udgivelse. Efter endt læsning sidder jeg tilbage med en følelse af at have en bred, sammenhængende og opdateret viden om, hvad angst er for noget.
PsykInfo (Erik M. Pedersen)

Forrige
Forrige


