Angsten i kunstenRasmus Nejst Jensen, foto af Kåre Viemose
Angsten i kunsten
Ti danske kunstnere fortæller om deres personlige forhold til angst og kunst – om inspiration, skaberkraft og sjælens mørke.
Medvirkende kunstnere: Michael Kvium, Naja Marie Aidt, Kirsten Thorup, Henrik Nordbrandt, Cathrine Raben Davidsen, Peter Høeg, Ghita Nørby, Ib Michael, Jørgen Leth og Katrine Gislinge.
Anmeldelser
- Dette er en meget smuk bog både i form, indhold og formål. (...) Bogens force er, at angst reflekteres ind i en kunstnerisk sammenhæng, og at angstsymptomerne herved ikke blot ses klinisk isoleret, men tværtimod får et konkret eget liv gennem interview med de forskellige kunstnere (...). Udgivelser fra PsykiatriFonden har generelt et højt grafisk niveau, men denne bog er et lille grafisk mesterværk. Med andre ord, både indholdsmæssigt og grafisk en fornem udgivelse, som man må håbe får en stor læserskare. Bogen bidrager fornemt til at afmytologisere angstlidelser og give patienter håb.
Ugeskrift for Læger (professor Raben Rosenberg)
- Naja Marie Aidts uforfærdede, konkrete fortælling kan læses som et eksemplarisk forløb og et skoleeksempel. Måske er det derfor, det står først i bogen. I det hele taget er det velgørende og imponerende, så generøst og værdigt de fleste fortæller om deres livs kriser og strategier.
Politiken (Marie Tetzlaff)
- Tabubekæmper nummer et af psykiske lidelser har nu udgivet en stor, flot bog om angst. Formen er dristig. Emnet er meget aktuelt i både psykiatridebatten og den mere brede debat i medierne. (...) Niveauet er højt. Udsagnene fra de interviewede er hudløse. Intervieweren formår at flette psykiatriske problemstillinger ind i de interviewedes beretninger om krisefyldte perioder i deres liv. Denne balancegang kan være svær, men her holder den.
Arbejderen (Klaus Haase)

Forrige
Forrige


