Livet tæt påPia Skadhede
Livet tæt på
Det er en livsopgave at leve tæt på et menneske med borderline eller psykopati. Herhjemme er der ca. 100.000 mennesker i hver gruppe, så vi vil alle møde det på et eller andet tidspunkt.
Men mange går med problemerne i stilhed. Man skilter ikke med, at man har en voldelig mand med psykopatiske træk eller en ustabil datter med borderline. Omgivelserne ser kun glimtvis den udnyttende adfærd eller den uforståelige impulsivitet. Utryghed og smerte i årevis giver varige sår på sjælen.
Viden, åbenhed og forståelse er med til at forebygge og støtte. Bogens personlige fortællinger giver læseren et klart indtryk af livet tæt på en person med borderline eller psykopati. Specialister beskriver diagnoserne, og bogens forfatter giver gode råd til pårørende og fagfolk.
Anmeldelser
- De to typer personlighedsforstyrrelser forklares desuden enkelt og forståeligt af to psykiatriske overlæger med stor viden om og erfaring på området. Bogen afsluttes med gode råd til pårørende, både generelle og praktiske, om den vanskelige balancegang mellem at hjælpe den syge og samtidig beskytte sig selv. (...) Denne bog er den første baseret på interviews af pårørende. (...) Bogen er let at gå til og med sin vellykkede blanding af personlige historier, overkommelig faglig information og gode råd velegnet til pårørende til mennesker med borderline eller psykopati.
DBC Lektørudtalelse (Jytte Kjær Schou)
- Pia Skadhedes saglige og meget læseværdige bog er skrevet for de pårørende. Gennem interview med otte pårørende får læseren et gribende indblik i, hvor svært livet kan være - og alligevel til at bære.
Psykologi (Anna Pia Holmgaard)
- Bogen bryder lidt af et samfundsmæssigt tabu (...) et interessant mix af personlige fortællinger, interviews og beskrivelser af diagnoser. De personlige fortællinger fra pårørende er gribende beretninger (...). Den synes relevant både som et udvidet opslagsværk og som mere dybdegående læsning for behandlere, men også for de fleste fagfolk.
VidensTema (Camilla Gade)
- Det er en lettilgængelig og dejligt konkret bog, som Pia Skadhede har begået, med mange tankevækkende oplysninger.
Kpn.dk / Jyllands Posten (Lone Nørgaard)

Forrige
Forrige


