Ingen revalidering til uddannelse, grundet bipolar lidelse.
  • Del
  • Kontakt
  • |
  • Links
  • |
  • Oversigt A-Å
  • |
  • English
  • |
Kontakt
PsykiatriFonden
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
pf@psykiatrifonden.dk
Svar fra rådgivningen

Spørgsmål

Afslag på ansøgning om revalidering til psykologistudiet.
Jeg har en bipolar lidelse, og har derfor haft svært ved at fastholde et arbejde, jeg er pt. ledig efter at være blevet opsagt pga. depression. Jeg har en bachelor-uddannelse, men ønsker at uddanne mig til psykolog. Jeg har i flere år kommet regelmæssigt hos psykiater og psykolog, der begge mener at dette vil være en rigtig god retning for mig. Psykiateren har skrevet til kommunen, at han anbefaler en revalidering og at uddannelsen og arbejdet som psykolog vil være gavnligt for min tilstand.
Jeg har nu talt med Kommunen, der ikke mener, at jeg vil kunne få revalidering til Psykologi-studiet, når jeg er bipolar. Men at jeg evt. ville kunne genuddanne mig til noget helt andet eller få et skånejob. Har I før hørt om, at det ikke er muligt som bipolar at blive uddannet som psykolog på revalidering?

Svar

Jeg vil råde dig til at bede kommunen om et skriftligt svar på deres afgørelse om afslag på en revalidering til psykologstudiet. Derefter kan du klage over afgørelsen – evt. med henvisning til din psykiaters udtalelse og din egen begrundelse for hvorfor du ikke er enig i deres beslutning.

Jeg har ikke kendskab til, at fordi man er bipolar, at man så ikke skulle kunne gennemføre et psykologistudie på en revalidering. Det er nok med en anden begrundelse de afviser dit ønske – og derfor skal du have en skriftlig begrundelse for hvorfor de giver dig afslag. Husk at hvis du vil klage over afgørelsen, skal de have klagen senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Med venlig hilsen

Natasha Wedersøe, socialrådgiver

Emne(r):

Tilbage