• Del
  • Kontakt
  • |
  • Links
  • |
  • Oversigt A-Å
  • |
  • English
  • |
Børne- og Ungeprojektet

PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt har Informationsbussen som omdrejningspunkt. Bussen er et mobilt klasseværelse, hvor elever fra primært folkeskolens 4.-10. klasser bliver undervist i, hvad psykisk sygdom er, hvordan vi kan passe på vores psykiske sundhed - og taler med om, hvorfor angst er tabu, og et brækket ben ikke er det. Det handler om at forebygge psykiske sygdomme i folkeskolen, at give de unge indsigt i, hvor de går hen, hvis de skulle få brug for hjælp, og støtte og rådgive dem, der har brug for hjælpen her og nu.

Børne- og Ungeprojektet er en landsdækkende informationsindsats, der har til formål at øge viden om psykiske problemer blandt børn og unge. Indsatsen skal være med til at skabe åbenhed om psykiske sygdomme og psykiske problemer og til at nedbryde den usikkerhed og berøringsangst, der stadig findes på området.

Projektet skal informere, samle og benytte den eksisterende viden og erfaring på området og være med til at opbygge et permanent netværk til gavn for børn og unge, der på den ene eller anden måde bliver konfronteret med psykisk sygdom.

Børne- og Ungeprojektet tilbyder:

  • Undervisning af børn og unge i Informationsbussen
  • Undervisning af professionelle
  • Konferencer for professionelle
  • Netrådgivning for unge

Projektet er i 2010-2013 støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Satspuljen.

Se hvornår Informationsbussen er ledig og læs meget mere om PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt på tabu.dk.