• Del
  • Kontakt
  • |
  • Links
  • |
  • Oversigt A-Å
  • |
  • English
  • |
  • Pressekontakt
  • |
Psykologisk behandling
Psykoterapi ved skizofreni har som et primært mål at støtte patienten i forhold til de store menneskelige problemer, som opstår i forbindelse med pinagtige psykotiske symptomer. Et centralt element i denne behandling er psyko-edukation, dvs. undervisning af patient og pårørende i at forstå og håndtere symptomerne bedst muligt. Formålet er at skabe fortrolighed med sygdommen, at afstigmatisere og nedsætte angst og utryghed, at øge forståelsen for trygge sociale rammer og for nødvendigheden af den medicinske behandling. Ud over psykoedukation er kognitiv behandling den hyppigst anvendte psykoterapiform ved skizofreni. Den kan give indsigt i de psykotiske symptomer, bidrage til at reducere hallucinationer og vrangforestillinger og være med til at fastholde patientens kontakt med virkeligheden.