Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er en udbredt, svær hjernesygdom kendetegnet ved fremadskridende demens ("åndelig sløvhed") og hjernesvind. Sygdommen blev første gang beskrevet af den tyske psykiater Alois Alzheimer i 1907.

Hyppigste form for alderdomsdemens
Alzheimers sygdom er den hyppigste form for alderdomsdemens (ca. 50%). Jo ældre man bliver, jo større risiko er der for at få sygdommen. Alzheimers sygdom ses aldrig før 40 års alderen, men hos mindst 30% af de mennesker, der bliver over 80 år. Ca. 50.000 danskere antages at lide af Alzheimers sygdom, der i alt koster samfundet ca. 15 milliarder kr. om året.

Symptomer
Alzheimers sygdom fører langsomt, men sikkert til total intellektuel og psykisk opløsning, almindeligvis i løbet af 7-9 år. I begyndelsen ses de sædvanlige demenssymptomer: glemsomhed og følelsesmæssig uligevægt (irritabilitet og gråd). Efterhånden svigter hukommelsen helt, og der bliver problemer med at foretage sig almindelige dagligdags ting som at holde sig ren, tage tøj på, finde rundt og beskæftige sig. Ordforrådet mindskes for efter 4-5 år at indskrænkes til enkelte ord og sætninger, der siges uden sammenhæng med situationen. De nære familiemedlemmer kan ikke mere genkendes. Efter 6-8 år er personen totalt hjælpeløs, urenlig, foretager de samme meningsløse bevægelser eller udstøder de samme få ord, uden mening.

For pårørende er Alzheimers sygdom en tragisk og ubeskrivelig tung afslutning på et mangeårigt samliv, noget der fører til frustration, sorg og udbrændthed.

Årsager
Alzheimers sygdom er forbundet med hjernesvind pga. tab af nerveceller i visse områder af hjernen. Årsagen til disse nerveskader er dannelsen af to abnorme æggehvide-udfældninger: de såkaldte amyloide plaques uden for nervecellerne og de såkaldte neurofibrillære sammenfiltringer inde i nerverne. Førstnævnte findes også hos normale ældre og kan derfor ikke direkte relateres til sygdomsgraden. Sidstnævnte svarer derimod til graden af demens og må derfor antages at være en mere direkte årsag til symptomerne. Man kender i dag opbygningen (aminosyre-sammensætningen) af disse abnorme udfældninger, og der er dermed håb om, at man ved yderligere forskning vil blive i stand til at forebygge deres udvikling.

De nævnte nerveskader rammer især det nervesystem, der bruger acetylkolin som signalsubstans (det kolinerge system). Det passer med, at netop dette system er forbundet med hukommelse.

Ved forskellige former for skanning af hjernen kan der konstateres nedsat blodgennemstrømning bagtil og forstørrede hulrum (hjernesvind).

1-5% af alle tilfælde er såkaldt familiær Alzheimers sygdom, hvor familiemedlemmer har 50% risiko for at få sygdommen (såkaldt autosomal dominant arv). Generne synes at være fundet for denne arvelige Alzheimer-form (lokaliseret til kromosomerne 1, 14 og 21. Også ved de øvrige Alzheimer-former spiller arv en stor rolle, og der er påvist et gen, som øger risikoen for sygdommens opståen.

Behandling
Den eneste rationelle behandling af Alzheimers sygdom består i at forebygge udviklingen af de beskrevne proteinudfældninger i hjernen. Det kan man ikke i dag. Man må foreløbig nøjes med a) medikamentelt at behandle evt. specifikke psykiske ledsagesymptomer (depression, psykose, angst), b) psykologisk at stimulere og træne hukommelsen og c) gennem intensiv psykosocial støtte og hjælp at informere, støtte og rådgive patient og pårørende om tilstanden og udviklingen.

Et kodeord er som altid i psykiatrien: tidlig diagnose, da det er i de tidlige faser behandlingen virker og kan forhale denne ellers uhelbredelige Alzheimers sygdom.