Symptomer på angst
Angstsymptomer kan opdeles i fire grupper:

• Psykiske symptomer, lige fra lettere nervøsitet og uro til voldsom panikfølelse med angst for at dø eller blive sindssyg.
• Kropslige symptomer som hjertebanken, rysten, svedtendens, mavesymptomer og svimmelhed.
• Ængstelige tanker om hvad der vil ske, f.eks. forestillinger om faretruende begivenheder, udvikling af sygdom eller død.
• Undvigelsesadfærd, flugt og undgåelse fra de steder og situationer, der giver angst. 

Forskellige former for angst
De vigtigste overordnede angstlidelser er fobier (agorafobi, socialfobi og enkeltfobi), panikangst og generaliseret angst. Dertil kommer de specielle angstformer OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) og PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Angst ses desuden som et symptom ved mange forskellige kropslige og psykiske sygdomme. 

Hvor udbredt er angst? 
Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark. Der er store variationer i de tal, man når frem til i store befolkningsundersøgelser, men holder man sig til de lavere angivelser, gælder følgende:

• Her og nu har ca. 250.000 danskere (5%) en eller anden form for sygelig angst.
• I løbet af et år vil ca. 350.000 danskere (7%) opleve en eller anden form for angstsygdom - kort- eller langvarigt.
• I løbet af livet vil ca. 750.000 (15%) få en angstsygdom.

Kvinder rammes gennemgående dobbelt så hyppigt som mænd, dog med undtagelse af OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) og sygdomsangst (hypokondri), hvor hyppigheden er den samme for de to køn.

Årsager 
Man kender ikke angstens præcise årsager, men der er ofte tale om en kombination af:

• En arvelig sårbarhed

• Belastninger under opvæksten

• Belastninger senere i livet 

Behandling
Der er i dag gode muligheder for at behandle angst. Lette former kan behandles med information, rådgivning og støtte. I øvrigt består den primære angstbehandling i psykoterapi. Slår dette ikke til, må behandlingen kombineres med medicin.

En af de vigtigste psykoterapeutiske metoder i angstbehandling er den såkaldte kognitive adfærdsterapi, der især består i gradvist at udsætte patienten for de ubehagelige angstprovokerende forhold, for at han/hun kan lære at mestre dem. Det er samtidig vigtigt at bearbejde følelser og tanker i relation til angsten.

Den medicinske behandling vil afhænge af, hvilken form for angst det drejer sig om. Ved langt de fleste former starter man med depressionsmedicin. Er angst led i en skizofreni-lignende sindslidelse, bruger man derimod psykosemedicin. Den gamle form for angstmedicin (benzodiazepiner) bruges kun sjældent - og i givet fald kun kortvarigt - da de kan medføre afhængighed. 

Angst og alkohol
Mange angstpatienter dulmer deres angst med alkohol. Men mange mennesker får også angst pga. et rigeligt alkoholforbrug.

De pårørende
De pårørende står i en vanskelig situation. På den ene side skal de skabe tryghed omkring den angste, på den anden side skal de stimulere vedkommende til at udfolde sig og klare sig selv. En forudsætning for at kunne gøre det er at vide mest muligt om angstens væsen, bl.a. ved at læse lettilgængelig og brugbar information og ved at snakke med deres læge og med andre, der er pårørende til mennesker med angst, f.eks. via en støttegruppe for pårørende.

Samfundsøkonomi
Der bruges 3-4 milliarder kroner om året på symptombehandling af angstlidelser i Danmark, og andre 3 milliarder går tabt på grund af hyppigt arbejdsfravær. En del angstpatienter får førtidspension (selv om angst uden psykose ofte ikke anerkendes som invaliderende af pensionsnævnene). Angstpatienter søger tit læge og bliver sendt til den ene kostbare undersøgelse efter den anden, uden at man finder nogen forklaring på angsten.

Landsindsatsen om Angst
Under Landsindsatsen om Angst kan du finde mere information om angst