Hvor mange får depression?
Her og nu har ca. 200.000 danskere en depression. Heraf har ca. 125.000 mennesker en moderat-svær depression, mens ca. 75.000 har en lettere depression. Ca. 15% af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i livet få en depression. Det er ca. hver sjette dansker. Kun angst og misbrug forekommer lige så hyppigt.

Symptomer 
Depression er en sygdom, hvor man gennem længere tid føler håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed og manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter. 

Følgende kan være symptomer på en depression:

• Man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode    
• Man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft
• Man bebrejder sig selv og føler skyld
• Man mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet
• Man kan ikke koncentrere sig og følge med i en almindelig samtale
• Man isolerer sig og orker ikke socialt samvær
• Søvnkvaliteten er dårligt og man vågner tidligt om morgenen – eller man sover omvendt alt for længe
• Man har enten stærkt nedsat eller overdreven appetit
• Der kan forekomme selvmordstanker

Fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Der kan også være alkoholmisbrug. Symptomerne på at man har en depression kan altså vise sig på mange forskellige måder og i alle mulige kombinationer og sværhedsgrader.

Køn
Dobbelt så mange kvinder som mænd får depressive episoder, mens der ikke er kønsforskel for bipolare tilstande (manio-depressiv sygdom). Det er imidlertid især mændene, der begår selvmord: Tidligere var der 3 gange så mange mænd som kvinder, der tog livet af sig; nu er der kun 1,7 gange så mange mænd som kvinder, der begår selvmord.

Alder
Mange depressioner begynder i 20-30-års alderen, men ses i adskillige tilfælde også hos helt unge mennesker, især unge piger. Mange ældre oplever depression for første gang.

Depression hos ældre er ofte lidt atypisk i sin fremtræden (mindre skyldfølelse og hæmning, mere angst og uro) og hænger ofte sammen med kropslig sygdom eller hjernelidelse (fx hjerneblødning og parkinsonisme). Depression hos ældre reagerer ofte ikke på vanlig behandling. Ældre over 65 år udgør 15% af befolkningen, men tegner sig for 35% af selvmordene.

Tilbagefald
Hos ca. 1/3 kommer der kun én depression. I de øvrige tilfælde kommer depressionen igen – med måneders eller års mellemrum. Ca. 30% får tilbagefald allerede inden for det første år, og 70-80% i løbet af livet.

Jo flere depressioner, jo større risiko for en kronisk udvikling. Det gælder derfor om at forebygge.

Årsager 
Depression kan have mange forskellige årsager, og det er ofte svært at pege på en enkelt grund til, at man får en depression. Depression skyldes oftest en medfødt eller tidligt grundlagt sårbarhed kombineret med ydre belastninger. Sårbarheden forklares både psykologisk og biologisk.
Mennesker kan have oplevet nederlag eller tab i barndommen – skuffelser, kritik, svigtende omsorg og mangel på kærlighed. Arvelighed spiller også en rolle. Hvis en af forældrene har depression, er risikoen for udvikling af depression 15-30%.


Der er mange forhold, der kan udløse en depression:

• Depression i familien (arvelighed)
• Mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen
• Alvorlig fysisk sygdom
• Alkohol – eller andet misbrug
• Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse)
• Livsændringer (flytning, barsel, pensionering)
• Konflikter (i familien, på arbejdet)
• Langvarig stress
• Visse medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedicin, hormoner) 

Behandling
Den praktiserende læge kan hjælpe med at finde den rette behandling. Valg af behandling afhænger bl.a. af depressionens grad.

Ved lette depressioner vil viden om sygdommen (psykoedukation) og om det, den enkelte selv kan gøre være det første skridt. Et let depression kan ofte afhjælpes alene gennem oplysning og livsstilsændringer (regelmæssig søvn, mindre stress og alkohol). 

Samtaleterapi er især gavnligt ved lette til moderate depressioner. Gennem samtaleterapi vil man få en bedre forståelse af sin situation og redskaber til at komme videre. Der er mange former for samtaleterapi, hvoraf kognitiv terapi har vist sig at være særlig effektiv til behandling af depression.

Ved svære depressioner vil medicin ofte være nødvendig. Depressionsmedicin virker efter 2-5 uger og har begrænsede bivirkninger. Det anbefales, at medicinsk behandling kombineres med samtaleterapi. 

Samfundsøkonomi
Depressioner koster det danske samfund omkring otte milliarder kroner årligt, heraf ca. 30% i direkte omkostninger til hospitalsophold, behandling af enhver art, psykoterapi, medicin m.v., og 70% i sygedagpenge, pensionsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Landsindsatsen om Depression
Under Landsindsatsen om Depression kan du blandt andet finde mere information om depression og teste om du selv har symptomer på depression. Se skriftserie om depression her