Sygdommens navn
Sygdommen kaldes bipolar lidelse eller bipolar affektiv lidelse. Tidligere hed den manio-depressiv sygdom, og dette udtryk bruges stadig i daglig tale.

Forløb
Bipolar lidelse er en livslang sygdom, der viser sig i perioder: perioder med manisk opstemthed og perioder med dyb depression. Nogle har lige mange manier og depressioner, andre flest manier eller depressioner. Mænds sygdom begynder oftest med en mani, kvinders med en depression. Mellem udsvingene er der neutrale (normale) perioder, men efterhånden kan der komme vedvarende svækkelse af hjernen.

Varighed
Varigheden af ubehandlet mani/depression er meget varierende: fra få uger til måneder eller år, gennemsnitligt 3-4 måneder for en mani og 6-8 måneder for en depression.

Sværhedsgrad
Sygdomsfaserne kan have forskellig intensitet. I nogle tilfælde ses voldsomme manier og dybe depressioner (bipolar I), mens andre har svære depressioner, men kun lettere manier (hypomani), der føles som stimulerende, perioder, som de ramte nødigt vil undvære (bipolar II). Der ses også former med samtidige maniske og depressive symptomer, hvilket er en ubehagelig og farlig tilstand. Endelig ses den såkaldte cyklotymi, der består af mindre, men hyppige udsving i begge retninger.

Hyppighed
Den manio-depressive sygdom rammer ca. 1% af den voksne befolkning, hvilket i Danmark svarer til ca. 40.000 mennesker.

Alder
Sygdommen begynder ofte i 20-25-års alderen, men kan vise sig allerede i 14-15-års alderen, eller i nogle tilfælde endda før.

Køn
Manio-depressiv sygdom er lige hyppig hos mænd og kvinder – modsat den unipolare depression (hvor der kun er depression), der hyppigst ses hos kvinder.

Symptomer
Mani er på mange måder det modsatte af depression. Den maniske person er glad og optimistisk, i sværere tilfælde overstadig og eksalteret. Humøret er dog lunefuldt og kan ved mindste modsigelse gå over i irritation og vrede. der er øget energi og aktivitet, selvhævdelse og selvovervurdering, masser af planer og ideer. Der er forringet dømmekraft og tab af normale hæmninger, hvilket ofte fører til en problematisk, eventuel uansvarlig adfærd, der hverken passer til situationen eller personens vanlige stil. Som regel har den maniske person ingen klar erkendelse af sin sygdom og ønsker derfor ingen hjælp eller behandling.

Når personen kommer ud af sin mani og senere går over i en depression, rammes vedkommende af skyldfølelse over de handlinger og udtalelser, han eller hun har prsteret i den maniske fase.

Misbrug
Omkring halvdelen af de ramte udvikler en form for misbrug, enten af alkohol eller medicin. Misbruget forværrer forløbet og øger risikoen for selvmord.

Selvmord
15-20% af de ramte begår selvmord.

Sociale konsekvenser
Langt de fleste kommer ud i store sociale og familiemæssige problemer, hvis der ikke iværksættes omhyggelig behandling. Det drejer sig fx om samlivsproblemer, belastning af børnene, afskedigelse og skilsmisse.

Nerveceller
Der er risiko for varig svækkelse og tab af nogle af hjernens nerveceller, specielt i området hippocampus, der bl.a. har at gøre med indlæring og hukommelse.

Årsager
Arvelige forhold gør sig langt mere gældende end ved rene depressioner. Generne er dog endnu ikke fundet, men det sker formentlig snart. Mennesker med manio-depressiv sygdom er ekstra følsomme over for psykisk og fysisk stress.

Behandling og forebyggelse
Sygdommen behandles primært med medicin, men det er vigtigt, at den ledsages af omhyggelig information om sygdommen og dens forebyggelse.

Medicin
Man deler den medicinske behandling op i akut behandling af den maniske eller depressive fase, der dæmper symptomerne, og i den forebyggende behandling, der skal forhindre nye sygdomsperioder. Den forebyggende behandling er altafgørende, da den akutte behandling kan medføre, at tilstanden svinger over i den anden pol. Man behandler de lettere manier med litium, eventuelt suppleret med beroligende medicin (benzodiazepiner). I svære tilfælde suppleres med antipsykotisk virkende medicin. Man behandler de depressive faser med antidepressiva, der gives forsigtigt af hensyn til risikoen for udvikling af mani.

Indlæggelse
Hvis der er psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer eller risiko for selvmord, er indlæggelse som regel nødvendig.