Af overlæge Jes Gerlach, PsykiatriFondens formand

Nye muligheder for forebyggelse af bipolar affektiv psykose
Forebyggende behandling af bipolar affektiv psykose (manio-depressiv sygdom) er af altafgørende betydning. Godt nok kan man dæmpe manier (med antipsykotika), og godt nok kan man ophæve depressioner (med antidepressiva), men ofte er symptomdæmpning svær – og i begge tilfælde er der stor risiko for, at tilstanden svinger over i den modsatte pol, hvilket kan være svært at bære. For hver gang, man svinger, øges risikoen for, at der kommer flere udsving. Forebyggelse er derfor alfa og omega ved bipolar affektiv sygdom. Og her er medicinen det centrale omdrejningspunkt, naturligvis ledsaget af passende oplysning og af psykoterapeutisk støtte.

Gammel og ny stemningsstabiliserende medicin
Litium er og har gennem mange år været hovedmidlet til forebyggelse af bipolar affektiv sygdom, ikke mindst i Danmark, hvor litium først blev undersøgt og ført frem. Imidlertid har det vist sig, at litium enten ikke virker tilstrækkeligt eller giver svære bivirkninger hos op mod halvdelen af patienterne. Det er derfor glædeligt, at der i de senere år er kommet en lang række nye lægemidler, der også kan forebygge bipolar affektiv sygdom. Det drejer sig om midler, der i en årrække er blevet anvendt i behandlingen af epilepsi, og som har vist sig også at kunne forebygge sygelige stemningsudsving og til en vis grad modvirke mani og depression. To af præparaterne, Tegretol og Deprakine, har været anvendt på området i de sidste ti år og forhandles under flere forskellige navne, mens to andre, Lamictal og Topimax, er af nyere dato og derfor ikke gennemprøvet i psykiatrien i samme grad. Alligevel anvendes disse nyere præparater i stigende antal, fordi de er tilgængelige på markedet og har individuelle fordele, som kan udnyttes i vanskelige behandlingssituationer, som man ofte ser i forbindelse med bipolar affektiv sygdom.

Virkningsmekanismer
De præcise virkningsmekanismer bag de stemningsstabiliserende lægemidlers virkning på manio-depressiv sygdom kendes ikke. Ny forskning tyder dog på, at i hvert fald litiums virkning finder sted inde i nerverne, og ikke i synapsen, dvs. på nervernes overflade (f.eks. på receptorplan), hvor antidepressiva og antipsykotika har deres primære virkning. Inde i nerven påvirker litium forskellige signalsystemer, hvilket menes at ligge bag den stabiliserende virkning, og som desuden har at gøre med den mulige nervebeskyttende virkning. Denne virkningsmekanisme forekommer ekstra relevant i forbindelse med de celletab i hjernen, der kan iagttages ved manio-depressiv sygdom.

Positive virkninger
Litium har først og fremmest forebyggende virkning på både manier og depression og kan endvidere dæmpe maniske symptomer, om end virkningen viser sig relativt langsomt. Ved behandling af mani må litium derfor ofte suppleres med benzodiazepiner eller antipsykotika. Litium kan også forstærke virkningen af antidepressiva, hvis de ikke virker godt nok på en depression. Litium er mest effektivt over for den klassiske, arvelige manio-depresive sygdom, mens epilepsimidlerne synes at være bedre til de mere atypiske former, herunder "rapid cyclers" (kortvarige, men hurtige svingninger fra mani til depression).

Tegretol og Deprakine synes at være lige gode i forebyggelsen af manio-depressiv sygdom, men synes at virke bedst på det maniske element. Begge præparater kan anvendes i behandlingen af mani, men ikke depression. Lamictal er et nyere forebyggende middel, som anvendes i stigende grad både i Danmark og udlandet. Flere undersøgelser tyder på, at stoffet har god forebyggende virkning, hvilket for tiden undersøges yderligere her i Danmark. Lamictal virker også som middel mod depression, mens virkningen på mani er mere usikker. Topimax er det nyeste middel og derfor det mindst gennemprøvede. Det anvendes mest som tillægsmedicin, når anden stemningsstabiliserende medicin ikke virker tilstrækkeligt eller giver vægtøgning. Foreløbige undersøgelser tyder på, at To-pimax kan forstærke en forebyggende effekt og modvirke mani og i nogen grad depression. Da stoffet nedsætter appetitten og vægten, vil det sikkert i stigende grad gives til personer, der er tilbøjelige til at tage på under behandling med psykofarmaka. Dette er et in-teressant perspektiv, der undersøges i detaljer i disse år.

Negative virkninger – bivirkninger
Bivirkningerne er ofte afgørende for valget af stemningsstabiliserende præparater. f.eks. kan en tilbøjelighed til vægtøgning eller hududslæt bevirke, at hverken litium, Tegretol eller Deprakine kan anvendes. Der er flere valgmuligheder, og det gælder om at finde det middel, der giver bedst virkning med færrest mulige bivirkninger. De enkelte præparaters bivirkninger er ikke alle taget med i denne oversigt, hvorfor der henvises til præparat-beskrivelserne, der kan rekvireres i PsykiatriFonden. Kun de vigtigste bivirkninger nævnes:

Litium: Vægtøgning, rysten, øget tørst og vandladning, diaré, nedsat stofskifte og hududslæt. Kræver blodprøver til kontrol af blodkoncentration og af nyrefunktion.

Tegretol/Trileptal: Svimmelhed, træthed, synsforstyrrelser, mundtørhed, diaré, vægtøgning og allergiske reaktioner med hududslæt. Kræver blodprøver til kontrol af blodkoncentration.

Deprakine/Leptilan/Orfiril: øget appetit og vægtøgning, forbigående kvalme. Kræver blodprøver til kontrol af blodkoncentration.

Lamictal: Hududslæt, forbigående indsovningsbesvær og hovedpine.

Topimax: Svimmelhed, træthed, forvirring, kvalme og nedsat appetit.

Konklusion
Forebyggende medicinsk behandling af manio-depressiv sygdom er altafgørende for sygdomsforløbet. Det kan være en svær opgave, fordi nogle manio-depressive gerne vil beholde deres maniske faser, og fordi de forebyggende midler ikke altid er gode nok. Men der er nu flere nye muligheder, og man har fundet ud af, at der ofte kan anvendes flere af de forebyggende præparater på én gang (husk her, at tegretol øger nedbrydningen af andre lægemidler, når de gives samtidigt). På den måde kan man i de fleste tilfælde finde frem til en behandling, der både virker og kun har få bivirkninger. Fremtiden tegner således lysere for de mange mennesker, der lider af den svære manio-depressive sygdom.

Interesserede henvises til følgende særnumre:
• "The role of anticonvulsants as mood stabilizers." I: Journal of Clinical Psychiatry, supplementum 14, vol. 62, 2001, side 1-41.
• "Proceedings from the first European Stanley Foundation Bipolar Symposium." I: British Journal of Psychiatry, supplementum 41, vol. 178, 2001, side 103-194.