Misbrug og psykose

Af overlæge Ole Hetmar, Sct. Hans Hospital, Roskilde

Misbrugsstoffer er psykoaktive stoffer, der gennem hjernepåvirkning ændrer psykiske funktioner, bl.a. bevidsthedsindhold, følelser, tænkning og vilje. Den eftertragtede rus er en euforisk tilstand, der er præget af et lystbetonet psykisk og fysisk velvære, øget selvfølelse, nedsatte hæmninger og dæmpet angst.

Men det er ikke sikkert, at det går sådan. Flere psykoaktive stoffer er i stand til at fremkalde psykotiske tilstande, som både kan optræde under eller lige efter brugen. Først og fremmest hos personer, der i forvejen har psykiske lidelser, men også hos raske personer uden tegn til psykisk sygdom.

Symptomer
De typiske symptomer er hørelseshallucinationer med truende eller kommanderende indhold, vrangforestillinger med forfølgelsesideer ("paranoia"), angst, voldsom affektspænding med aggressioner, ekstase eller apati. Symptomerne kan veksle noget, afhængig af stoftype, ydre omstændigheder og misbrugerens personlighed. De kan opstå akut og klinge gradvis af i løbet af uger, hvis misbruget ophører, men kan også glide over i en mere ondartet, kronisk præget psykose, der kan vare i flere måneder eller halve år.

Amfetamin - speed
Amfetamin ("speed"), kokain og crack (en særlig koncentreret form for kokain) tilhører den illegale stofgruppe ("centralstimulerende stoffer"), som er mest psykosefremkaldende. En stor dosis amfetamin (300-800 mg) er nok til at fremkalde psykotiske symptomer efter en enkelt indtagelse, men det ses dog oftere efter længerevarende misbrug. Hurtigst ved snifning og indsprøjtning i blodåren, langsommere ved tabletindtagelse eller i pulverform. Normalt er bevidstheden klar, og amfetaminpsykosen kan til forveksling ligne skizofreni af den type, der overvejende har paranoide symptomer. Udover paranoia og hallucinationer på syn og hørelse opleves også hallucinationer på huden ("kokadyr"), og især amfetaminmisbrugere udvikler en stereotyp adfærd, dvs. bliver ved med at gentage samme formålsløse handling.

Hallucinogener - LSD, ecstasy m.m.
De såkaldte hallucinogener (LSD, mescalin, psilocybin, fencyklidin, ecstasy (der også har amfetamin-egenskaber) og spids nøgenhat (dansk svamp)) kan medføre "bevidsthedsudvidelse" med ændrede sanseindtryk, død-genfødsel-oplevelser, indsigt i kosmiske sammenhænge og religiøse mysterier. På trods af stofgruppens navn og oplevelsernes kvalitet er der ikke tale om en psykose i snæver psykiatrisk forstand. Teknisk er der tale om en rus, som dog lejlighedsvis kan udvikle sig til en svært angstpræget psykotisk tilstand ("bad trip") med dødsoplevelser og andre skræmmende forestillinger. Almindeligvis klinger symptomerne af i løbet af et døgns tid, medmindre de viser sig at være led i en alvorligere psykiatrisk lidelse.

Hash-psykoser
Psykoser efter cannabis-indtagelse (hash) er omdiskuteret. Der er holdepunkter for, at indtagelse af en større dosis hash kan fremkalde en psykotisk tilstand, der adskiller sig fra de øvrige beskrevne tilstande ved bevidsthedsplumring, dvs. præget af desorientering, vrangforestillinger og hallucinationer. Symptomerne er dosisafhængige og forsvinder, når misbruget ophører.

Alkohol
Alkohol kan efter mange års misbrug medføre en kronisk hørelseshallucinatorisk tilstand ("alkoholhallucinose"), præget af udskældende og særdeles ubehagelige stemmer. "Alkoholforrykthed" er en anden alkoholprovokeret psykose med et langvarigt forløb. Den er præget af jalousiforestillinger, der opfattes som paranoidt betingede mistydninger og fejltolkninger.

Misbrug hos psykiatriske patienter
Psykiatriske patienter er mest sårbare. Der er ingen tvivl om, at misbrug både vedligeholder og forværrer den psykotiske grundlidelse. Problemet er stort. Opgørelser tyder på, at ca. 50% af skizofrene patienter har et misbrug af alkohol og cannabis, men lejlighedsvis også af amfetamin, kokain og benzodiazepiner (stesolid-lignende præparater). Tidligere var stofmisbrug hos indlagte psykiatriske patienter en sjældenhed, men i takt med nedlæggelse af sengepladser i de psykiatriske institutioner er mange patienter blevet tiltrukket af storbyens misbrugsmiljøer, der byder på en stærkere identitet, end psykiatriske patienter almindeligvis oplever.

Misbrug hos skizofrene patienter er forbundet med alvorlige komplikationer i form af øget indlæggelseshyppighed, forværring af den psykotiske grundlidelse, vold og aggressioner i afdelingen, øget tvangsanvendelse og flere tilfælde af medicinsvigt. Overdødeligheden er betydelig, og antallet af retspsykiatriske patienter er konstant stigende.

Mange patienter udvikler et misbrug inden de bliver angrebet af skizofreni. På et tidligt tidspunkt (som 15-17-årige) kan de være etablerede misbrugere, som efter sygdomsudbruddet ikke længere magter at leve en misbrugertilværelse med daglig berigelseskriminalitet og stofhandel i et voldeligt miljø. Flere vil opsøge de kommunale behandlingsinstitutioner for stofmisbrug og - på grundlag af misbrugskarrieren - få tilbudt Metadon, uden at den psykiatriske grundlidelse er afklaret. Også denne gruppe har alvorlige komplikationer. Misbrug af hallucinogener, cannabis og amfetamin menes at fremprovokere sygdomsudbrud hos patienter med en "skjult" psykose. Samtidig vanskeliggøres behandlingen, og flere undersøgelser tyder på, at sygdomsfor-løbet forværres i forhold til ikke-misbrugende skizofrene patienter.