Når de ufrivillige tanker tager magten
- om tvangstanker og tvangshandlinger (OCD)

Af forskningsleder, dr.med. Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

Mennesker med tvangstilstande lider af tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner). Det er blevet almindeligt at bruge udtrykket OCD (Obsessive-Compulsive Disorder).

Tvangstanker er ideer, billeder, indskydelser, som dukker op i bevidstheden igen og igen. De er pinagtigt generende, og patienten med OCD vil oftest uden held søge at afvise eller ignorere dem. Den OCD-ramte er fuldstændig klar over, at tankerne er vedkommendes egne tanker og ikke nogle, som er påført udefra (som det kan ses ved sindssygdommen skizofreni). Tankerne er dog samtidig ufrivillige og ofte i modstrid med patientens følelser.

Tvangshandlinger og ritualer er gentagelsesadfærd. Ritualerne er ikke i sig selv behagelige eller nyttige, og deres funktion er oftest ud fra en magisk tankegang at forhindre en usandsynlig begivenhed, som ellers frygtes at ville indtræffe, og som ofte indebærer risiko for skade udført af eller rettet mod patienten.

De mest almindelige tvangssymptomer
Både børn og voksne kan have svære tvangssymptomer, og de symptomer, man ser i forskellige aldersgrupper, er stort set de samme. Oftest optræder hos den samme person både tvangshandlinger og tvangstanker, men især hos børn kan man se tvangshandlinger optræde alene, mens tvangstanker oftere optræder alene hos voksne.

Det mest almindelige symptom, som ses hos om-kring halvdelen af alle patienter med OCD, er tvangstanker omhandlende angst for snavs og smitte og tvangshandlinger med overdrevne vaskeritualer. En person med sådanne tvangssymptomer plages uafladeligt af angsten for at pådrage sig sygdomssmitte, f.eks. i form af aids eller angsten for at påføre sig bakterier eller snavs. Den OCD-ramte kan selv indse det komplet ulogiske og usandsynlige i, at han skulle have fået aids eller anden sygdom, og han kan med sin fornuft sagtens forstå, at frygten er helt ubegrundet.

På trods af denne fornuftsmæssige distance til symptomerne kan tvangstankerne dog styre den OCD-ramtes dag fuldstændigt og således være stærkt invaliderende for en normal livsførelse. Symptomerne kan betyde, at den OCD-ramte i tiltagende grad isolerer sig, fordi han ikke kan deltage i socialt samvær, f.eks. fordi han ikke kan komme tæt på andre mennesker, endsige sige goddag til dem ved at give dem hånden. Vaskeritualer kan tage helt bizarre udtryk, hvor den OCD-ramte f.eks. skal vaske hænder hvert 10. minut eller et bestemt antal gange om dagen (måske op til 100 gange eller mere).

Kontrolritualer ses hos en stor del af OCD-patienterne. Disse mennesker skal igen og igen tjekke bestemte ting. f.eks. kan det være vanskeligt, næsten umuligt, for den OCD-ramte at forlade sin lejlighed, fordi han aldrig bliver færdig med at tjekke, om døren er låst, om alle el-installationer er forsvarligt lukkede og slukkede. Bagved de stærkt overdrevne kontrolritualer ligger oftest en angst for at være skyld i, at en katastrofe sker, i form af brand, oversvømmelse eller lignende.

Mange OCD-ramte har tvangstanker om at gøre andre skade. Tvangstankerne kan f.eks. ses hos den nybagte mor, som hele tiden pines af tanker om at gøre sit barn skade, selv om denne handling ligger hende uendelig fjernt. Hos børn og unge mennesker kan man se tvangstanker i form af frygt for at skulle begå direkte overfald mod forældrene, eller på mere indirekte måde være skyld i, at de kommer galt af sted. Sekundært til sådanne tvangstanker om at skade andre kan udvikles en lang række bizarre ritualer, hvor den OCD-ramte skal udføre ganske bestemte ting på en ganske bestemt måde for at “afværge”, at der sker omgivelserne noget ondt. Sådanne ritualer kan være i form af at skulle gå op og ned af trapper efter et bestemt mønster, tælle alle vinduer på vej til skole eller arbejdspladsen, rejse sig og sætte sig et bestemt antal gange, tælle alle punktummer i bøger, man læser, sige bestemte ord eller sætninger inde i hovedet, ja – kun fantasien sætter i virkeligheden grænser for, hvorledes tvangssymptomer kan manifestere sig.

Dobbeltdiagnoser
Der er ikke øget risiko for at udvikle skizofreni eller andre psykotiske tilstande. Derimod har især kvinder med OCD en udtalt overhyppighed af spiseforstyrrelser, både i form af nervøs spisevægring og spiseanfald. Man finder således ofte i gruppen af patienter med spiseforstyrrelser, at de også har tvangssymptomer i form af ritualer eller tvangstanker, som ikke er relateret til deres problemer omkring maden. Blandt OCD-ramte ser man ofte depressive tilstande; i visse undersøgelser finder man, at over halvdelen af OCD-patienter i perioder også lider af depression. Endelig finder man, at angsttilstande i form af fobier, social angst og panikangst optræder særdeles hyppigt hos OCD-patienter.

Behandling
Den mest effektive behandling af OCD, både på kort og langt sigt, er en kombination af adfærds/kognitiv terapi og medicin, som specifikt går ind og regulerer serotonin-stofskiftet (de såkaldt SSRI-præparater, som også bruges mod depression).

Ved lettere tilfælde af OCD kan adfærdsterapi stå alene. Ved sværere OCD-tilstande er medicin oftest nødvendig som supplement til adfærdsterapien; dette gælder både børn, unge og voksne.

Et adfærdsterapeutisk program skal nøje tilrettelægges og er en specialopgave. Når det drejer sig om børn med OCD, er forældrene vigtige som samarbejdspartnere til at følge op på behandlingen derhjemme, og de bør naturligt nok altid inddrages i behandlingen.

Efter en nøje registrering og beskrivelse af symptomerne, og hvorledes de påvirker den OCD-ramte i dagligdagen, udvælges nogle målsymptomer, som behandlingen indledningsvist rettes imod. Behandlingen går ud på at udsætte patienten for det, som normalt vil udløse tvangshandlingerne og støtte ham i, gradvist mere og mere, at gå imod tvangshandlingerne. Drejer det sig om vaskeritualer med talrige håndvask, går behandlingen således ud på gradvist at reducere omfanget af disse. Således forsøger man at “udslukke” de tvangshandlinger, som hidtil har styret den OCD-ramte fuldstændigt. For en mere detaljeret beskrivelse af principperne i denne form for behandling henvises til den anførte litteratur om emnet.

Supplerende læsning
Per Hove Thomsen: Når tanker bliver til tvang. Børn og unge med tvangssymptomer. Hans Reitzels Forlag.
Jeffrey M. Schwartz: Brain Lock. Free Yourself from Obsessive-Compulsive Behaviour. First Regan Books/HarperCollins Publishers, New York.