Borderline personlighedsforstyrrelse
Borderline personlighedsforstyrrelse hedder egentlig emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type i den internationale diagnosebog ICD-10. Emotionel betyder følelsesmæssig. Der findes også en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, impulsiv type. I det følgende bruges betegnelsen borderline for emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type.

Borderline hører til gruppen af personlighedsforstyrrelser, der kan placeres mellem det, man tidligere kaldte neuroser og psykoser. Betegnelsen neurose findes ikke i ICD-10. Sygdommen er ikke beslægtet med den velkendte psykiatriske sygdom skizofreni og heller ikke med stemningslidelserne mani og depression. Personer med borderline har også problemer i forholdet til andre mennesker, men deres problemer består i mange skiftende og ofte intense forhold til andre. Desuden har de problemer med humørsvingninger og et stærkt følelsespres. De oplever ofte en stærk gensidig afhængighed af venner og familie, men er sårbare over for konflikter og skuffede forventninger, der på meget kort tid kan medføre dramatiske skift fra stort engagement til kraftig afstandstagen over for andre.

For alle personlighedsforstyrrelser gælder det, at de skal have været til stede siden barndommen eller ungdommen.

For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være tilstede, heraf altid nr. 2:

1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
2. Stridbarhed, især når personen møder modstand
3. Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
4. Manglende udholdenhed
5. Ustabilt og lunefuldt humør

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse
2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre
3. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
4. Tendens til selvdestruktivitet
5. Kronisk tomhedsfølelse

Borderline-typen skal altså opfylde begge typer kriterier. For både skizotypi og borderline gælder det, at sygdomstegnene ikke må skyldes misbrug eller andre påvirkninger af hjernen.

Årsager
Undersøgelserne af årsagerne til borderline personlighedsforstyrrelse har ikke været helt entydige. Den fremherskende teori om årsagen er, at sygdommen skyldes faktorer i opvæksten. Det underbygger man med, at personer med borderline ofte i deres barndom og ungdom har været udsat for fysisk og psykisk overlast. Det kan være seksuelt misbrug, omsorgssvigt, forældrenes misbrug eller adskillelse fra forældrene. Overordnet har familien været præget af konflikter.

Personer med borderline omtaler hyppigt deres forældre negativt. Undersøgelser har vist, at netop borderlinere er den gruppe blandt alle patientgrupper, der har det mest negative syn på deres forældre. Det hænger sandsynligvis også sammen med deres sort-hvide oplevelse af verden.

Nyere tvillingeundersøgelser tyder på, at arv spiller en vis rolle. Når den ene tvilling har borderline personlighedsforstyrrelse, har den anden det oftere, når tvillingerne er enæggede, end når de er tveæggede. Der er derimod meget lidt, der tyder på en arvelig sammenhæng mellem borderline og depression eller andre psykiske sygdomme. Personer med borderline og personer med depression har altså ikke et fælles arveanlæg. Mange med borderline får depressioner, hvilket førte til, at man i en årrække fejlagtigt opfattede forstyrrelsen som en af stemningslidelserne. Der er snarere tale om, at borderline i sig selv medfører depression eller depressionslignende tilstande. Depressioner hos borderline-personer har ofte deres eget særpræg og kan tit skelnes fra de egentlige depressioner. Det har desuden været foreslået, at borderline skyldtes hjerneskade eller en fejlfunktion ved hjernen. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på.

Hyppighed
Undersøgelser har vist, at borderline personlighedsstruktur forekommer i mange forskellige kulturer. Der er ingen sikre undersøgelser af hyppigheden, men sygdommen angives at være til stede hos 1-2% af befolkningen og er dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd.

Nogle mener, at borderline er mere almindelig nu end tidligere, fordi der i det moderne samfund mangler ‘indvielsesceremonier’ og traditioner. Det overlades til den enkelte at forme sin voksenidentitet med meget lidt hjælp og støtte fra omgivelserne. Overgangen mellem barndom og voksenliv er blevet meget lang, og udviklingen af voksenidentiteten foregår adskillige år efter, at man biologisk set er blevet voksen. Der er således en lang overgangsfase, hvor identiteten er mere eller mindre flydende. At mange med borderline oplever en bedring med årene, afspejler den modning, deres personlighed efterhånden gennemgår.

Amerikanske psykiatere har angivet, at antallet af personer med klassiske neuroser er faldet, mens antallet af personer med problemer med tilpasning, utilfredshed og selvopfattelse som fx borderline er steget. Dette begrundes med den udvikling, det amerikanske samfund har undergået. I begyndelsen af det 20. århundrede var samfundet præget af streng victoriansk moral. Man skulle være disciplineret, sparsommelig, arbejdsom, dydig, selvstændig og have kontrol over sig selv. Dengang var det de indre værdier, man lagde vægt på. Det amerikanske samfund af i dag er præget af nogle lidt andre værdinormer. Stort forbrug og hurtig behovstilfredsstillelse sættes højt, ligesom omskiftelighed, overfladiskhed og evnen til at tage sig godt ud. Disse karaktertræk ses i forstærket form hos personer med borderline. Man kan derfor sige, at samfundsudviklingen fremelsker borderlinetræk og dermed gør denne type sygdom mere udbredt.

Symptomer
Som nævnt er borderline personlighedsforstyrrelse en undergruppe af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse i ICD 10-diagnose-systemet. Den korrekte betegnelse for borderline personlighedsforstyrrelse er emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type. Den anden undergruppe hedder emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type. De to personlighedsforstyrrelser ligner meget hinanden. Borderlinetypen er en lidt alvorligere psykisk sygdom end den impulsive type, idet borderline-personerne ud over impulsivitet også har identitetsusikkerhed og intense og kortvarige forhold til andre mennesker. Generelt klarer personer af den impulsive type sig derfor bedre. I det følgende beskrives borderline-typen af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

Borderline-personer benytter såkaldte primitive forsvarsmekanismer: splitting, idealisering, devaluering, projektion, projektiv identifikation mv. Kendskab til mekanismerne er vigtig for forståelsen af borderline-personers øvrige symptomer.

Uddrag af PsykiatriFondens bog Skizotypi og borderline af Peter Handest, Lennart Jansson og Jan Nielsen (2003).