Skizofreni kan anskues og behandles fra flere synsvinkler

Af psykolog Birgitte Bechgaard, Hvidovre Hospital

Psykiatri er et fag med flere synsvinkler. Både når man skal forklare og behandle psykiske lidelser, kan man anskue dem på flere måder. De tre hovedsynsvinkler er den biologiske, psykologiske og sociale.

Når det drejer sig om skizofreni, er vores viden ikke tilstrækkelig til, at vi sikkert kan sige, hvordan de forskellige synsvinkler passer sammen. Vi ved, at mange områder i psyken er forstyrrede hos skizofrene, og vi ved, at medicinske og psykologiske behandlinger samt social støtte ofte kan hjælpe. Men den egentlige årsag til skizofreni kendes ikke, og kun i nogen udstrækning kan man sige, hvorfor en behandling i nogle tilfælde virker og i andre tilfælde ikke.

En måde at sammenholde synsvinklerne på er at betragte dem sammen med de forskellige lag eller niveauer i en sygdom. Som vist på figuren kan man skelne mellem tre niveauer:
1. symptomerne, 2. sygdomsprocesserne og 3. sygdomsårsagerne.

1. Symptomer
På det første niveau beskrives symptomerne og herudfra stilles diagnosen. Skizofrenidiagnosen kan kun stilles på grundlag af psykiske symptomer. Nogle psykologiske behandlinger vil overvejende rette sig mod dette niveau. En kognitiv behandling af hallucinationer og vrangforestillinger, som den er beskrevet efterfølgende, er et eksempel på en psykologisk symptombehandling. Man har også psykologiske behandlinger, der retter sig imod grundsymptomerne, fx tankeforstyrrelser og kontaktproblemer.

2. Sygdomsprocesserne
På det næste niveau beskriver man processerne bag symptomerne. Her kan man både anlægge en psykologisk og en biologisk synsvinkel.

Biologisk psykiatri undersøger, om der hos skizofrene er ændringer i hjernens biologiske funktioner og sammenholder eventuelle ændringer med symptomerne. Sådanne fund kan føre til, at der kan udvikles behandlinger, som direkte retter sig mod de biologiske sygdomsperioder. Vores viden i dag er ikke tilstrækkelig til, at vi kan forklare, hvordan forholdene mellem de psykologiske og biologiske fænomener er.

Psykologisk psykiatri undersøger, om der hos skizofrene er forstyrrelser i personligheden. Man er interesseret i, om der er sammenhænge mellem personlig-hedstræk og symptomer. Ved hjælp af psykologiske personlighedstest har man fundet psykiske processer, der kendetegner de skizofrene. En test, der ofte anvendes i undersøgelser, er Rorscachtesten, også kendt som "blækklat"-testen. Prøven består af ti figurer, der ikke forestiller noget. Når man sammenligner de svar, som normale og skizofrene giver, når de skal fortælle, hvad de kan få figurerne til at ligne, er det karakteristisk, at mens man fra en normal person får svar af nogenlunde samme kvalitet, kan en skizofren persons svar være meget vekslende. Nogle svar ligner de normales svar, mens andre svar vil være meget afvigende.
Når man ser nærmere på de skizofrenes svar, finder man en tæt sammenhæng mellem forstyrrelser i de kognitive processer, det vil bl.a. sige i måden at sanse og tænke på, og i de følelsesmæssige processer. Det er karakteristisk, at de skizofrene personer har svært ved at kontrollere deres følelsesliv, og at de ved tavler, der virker provokerende, bliver overvældede og reagerer ved enten at lukke helt af for følelserne eller at reagere alt for impulsivt. I begge tilfælde vil deres svar blive afvigende i forhold til normale, der kan beherske deres følelser og bruge dem til at give sansning og tænkning liv og farve. De afvigende svar hos de skizofrene vil enten være præget af tomhed eller af et alt for stort kaos og et uhyggeligt forestillingsindhold.

Det svarer til, at den objektive virkelighed ikke kan holdes adskilt fra den subjektive, indre virkelighed. Fantasier og forestillinger opleves, som om de findes uden for en. Man kalder denne psykiske proces for projektion. Høre- og synshallucinationer er symptomer, der forklares som følge af en bagvedliggende projektionsproces. Noget fra ens private forestillingsverden placeres i den ydre verden.
Psykodynamisk behandling er specielt rettet mod de psykiske sygdomsprocesser bag symptomerne, og formålet er at give patienten viden om og indsigt i disse processer. Dynamisk betyder noget med kræfter og sigter til, at man ser på de psykiske processer som kræfter i sjælelivet. Eksempelvis betragtes det at projicere noget ud i omverdenen som en aktiv ubevidst proces. Ved at give patienten indsigt i denne proces, prøver man at få patienten til at genoprette grænserne mellem sig selv og omverdenen og trække det, der er placeret udenfor, tilbage til den indre verden igen. Man betragter de psykiske funktioner som sammenhængende og prøver at vise patienten, hvordan følelser og kognitive funktioner hænger sammen. Ved at lade patienten fortælle om sit liv, prøver man også at give patienten en indsigt i sammenhængen mellem tidligere og aktuelle reaktions-mønstre.

3. Årsagerne
Som nævnt kender man ikke den eller de egentlige årsager til skizofreni. Men ofte vil man kunne se en sammenhæng mellem ydre begivenheder og forværring i tilstanden. Det kan fx være, når der første gang viser sig egentligt psykotiske symptomer eller ved senere tilbagefald. Begivenheder af denne art kaldes udløsende årsager og kan enten være af psykologisk eller biologisk art. Behandling, der retter sig mod de udløsende årsager, vil dreje sig om at fjerne eller minimere disse. Psykologiske forhold kan være et følelsesmæssigt provokerende miljø, eller det kan være isolation og ensomhed. Biologiske forhold kan være alkohol- eller stofmisbrug.