Stress
John skulle op i historie til studentereksamen. Det var hans sidste fag, og han skulle have mindst 8, for at hans gennemsnit blev 9,1. Det var kravet, hvis han skulle ind på et ønsket studium. Hele den foregående dag havde han læst, men jo mere han læste, desto mindre overblik syntes han, at han fik. Han følte sig forvirret og glemsom og blev irriteret på sine søskende, og om natten kørte han rundt i sengen og vågnede ustandseligt. Om morgenen før eksamen fik han kvalme og havde ingen appetit. Da han skulle til eksamensbordet, fik han hjertebanken og ondt i maven og følte sig svimmel. Han fik dog sit ottetal. Han var stresset i en kortvarig belastet situation, men få timer senere syntes John igen, at verden så lys og lykkelig ud.

Et andet eksempel på stress er Kirsten, der var sagsbehandler i en socialforvaltning. Hun var først i 50’erne og havde været ansat dér i mange år. Antallet af sager, hun skulle håndtere, var øget, og klienterne syntes, at hun var blevet mere og mere urimelig. Man havde indført pc’er på kontoret, men Kirsten, der aldrig havde haft med computere at gøre, følte slet ikke, at hun kunne håndtere en sådan. Hun sov dårligt om natten, vågnede tidligt om morgenen og tænkte på de sager, hun skulle nå i løbet af dagen. Hun røg efterhånden mere og var begyndt at drikke portvin for at falde i søvn om natten. Kollegerne syntes, at hun var blevet tiltagende gnaven, og hun begyndte at isolere sig, orkede ikke at tale med andre. Hendes læge konstaterede forhøjet blodtryk og mente, at hun havde fået en depression og sygemeldte hende. Hun vendte aldrig tilbage til socialforvaltningen. Hun blev mere og mere deprimeret over sin situation og endte med at få en førtidspension.

De to historier illustrerer meget godt stresssituationer. John havde en akut stresssituation, som han hurtigt kom over, men Kirstens stress var efterhånden blevet så langvarig, at hun var gledet ind i en længerevarende tilstand, der endte i depression.

Stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens svar på en belastning, der kan være både fysisk og psykisk. Når vi bliver stressede, stimuleres vores nervesystem til at yde vores bedste, og en række hormoner, herunder kortisol og adrenalin, der dannes i binyrerne, produceres i øget mængde.

Denne stresstilstand er fra naturens side vores reaktion på en belastning og er kroppens forsøg på at overleve. Ved en operation eller en ulykke, hvor man f.eks. får et sår eller et knoglebrud, bliver organismen stresset. Den stressreaktion, der sættes i gang, får os til at modstå belastningen, og er således hensigtsmæssig, når det drejer sig om kort tid, det vil sige dage og uger.

Længerevarende stress giver depression
Ved længerevarende stress kan der imidlertid opstå kroniske symptomer, som på længere sigt gør én syg. Det kan dreje sig om fysiske symptomer, såsom hjertebanken, hovedpine, svedeture, rysten på hænderne, appetitløshed m.m. Der kan også være tale om psykiske symptomer, såsom hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet og egentlig depression. Desuden kan stress udløse en ændret væremåde, f.eks. i form af aggressivitet, nedsat præstationsevne og - som noget væsentligt - øget brug af "stimulanser" som f.eks. tobak og alkohol.

Specielt øget brug af alkohol kan være medvirkende til, at en stresstilstand fører over i en mere depressiv tilstand. Foruden den depressive tilstand, der er fremkaldt af stress, medfører alkohol nemlig også en depressiv tilstand på længere sigt.

Stress er karakteriseret ved, at man er anspændt, samtidig med at man føler en manglende lyst. Specielt den manglende lyst er forbundet med øget produktion af stresshormonet kortisol, som formentlig har betydning for udviklingen af en egentlig depression.

Det har vist sig, at personer med depressioner, der samtidig har et højt kortisolindhold i blodet, er vanskelige at behandle for deres depression. Noget tyder på, at sådanne depressive tilstande kan skyldes en tilgrundliggende stresstilstand, som det er vigtigt at forholde sig til, hvis man skal hæve depressionen.

Forebyggelse
For at forebygge, at man bringer sig i en stresstilstand, er der tre handlemåder, der er vigtige at være opmærksom på:

• Man skal undgå, at stressbelastende situationer medfører stress. Her er det vigtigt, at man kommunikerer klart med sine omgivelser, undgår at lægge låg på sine følelser samt vurderer, om den situation, der gør én stresset, faktisk er værd at ofre tid og energi på.
• Man kan styrke sin modstandskraft over for stress ved at være i god fysisk form og undgå at bruge nydelsesmidler som alkohol i belastende situationer. Det forøger kun risikoen for, at stresstilstanden glider over i en mere depressiv tilstand.
• Det er vigtigt at indrette sig således, at ens livsomstændigheder ikke medfører stress. Det kan man f.eks. gøre ved at lære sine stresssymptomer at kende og reagere på dem, sætte sig nogle klare mål for, hvad man vil, både nu og på længere sigt, strukturere sin tid og styrke sine forhold til andre mennesker.