• Del
  • Kontakt
  • |
  • Links
  • |
  • Oversigt A-Å
  • |
  • English
  • |
  • Pressekontakt
  • |
Kontakt
PsykiatriFonden
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
pf@psykiatrifonden.dk
Danskerne skjuler psykiske problemer

PRESSEMEDDELELSE

Den 8. oktober 2011

Ny undersøgelse: Danskerne skjuler psykiske problemer

Hver fjerde dansker har på et tidspunkt søgt professionel hjælp i forbindelse med psykiske problemer eller psykisk sygdom. Hver femte dansker har på et tidspunkt angivet fysisk sygdom som årsag til sygefravær på deres arbejdsplads, hvor det var psykiske problemer eller sygdom, der reelt var årsagen. Når det kommer til sociale og private sammenkomster er det godt hver fjerde, der på et tidspunkt har angivet forkert forklaring på årsagen til deres fravær. Det viser en ny befolkningsundersøgelse udført af Epinion for PsykiatriFonden.

”Undersøgelsen viser, at det er yderst almindeligt og langt mere udbredt, end de fleste tror, at søge hjælp til at tackle psykiske problemstillinger. Enten via praktiserende læge og derfra måske videre i psykiatrien, eller ved selv at kontakte f.eks. en privatpraktiserende psykolog. Man er ikke anderledes eller særlig, hvis man oplever ikke at kunne overskue personlige problemer, eller hvis man oplever symptomer på depression, angst eller andre psykiske sygdomme. Og man er frem for alt ikke alene. Paradokset opstår, når tallene afslører, hvor mange danskere, der meget bevidst holder det skjult. Det psykiske er fortsat voldsomt tabubelagt” siger Anne Lindhardt, der er formand for PsykiatriFonden.

Hun peger også på et andet af rundspørgens resultater. ”21 pct. af danskerne svarer, at de har oplevet, at kollegaer tog afstand fra en anden kollega, efter det kom frem, at vedkommende havde psykiske problemer eller sygdom. Ønsket om at gå stille med dørene, når det handler om det psykiske, er desværre ikke fuldstændig ubegrundet. Tabuer og fordomme er stadig meget udbredte på området og risikerer at forværre tilstanden for de berørte – både psykisk, socialt og økonomisk” siger Anne Lindhardt.

Undersøgelsen er lavet i anledning af, at det den 10. oktober er Verdens Mentale Sundhedsdag. PsykiatriFonden har tradition for at markere dagen og afholder igen i år et arrangement i Operaen for 1700 mennesker, der selv er berørt af psykisk sygdom, eller som støtter sagen. HKH Kronprinsessen deltager i aftenens arrangement som PsykiatriFondens protektor.

Se hovedtal fra Epinions befolkningsundersøgelse her

Link til hele befolkningsundersøgelsen her

Læs mere om Verdens Mentale Sundhedsdag her

For yderligere information og pressekontakt:
Pressechef Dorthe Lysdal – 2371 2688 eller dl@psykiatrifonden.dk