Enighed blandt politikere og fagfolk: Mistrivsel blandt børn og unge kræver handling nu

I hver skoleklasse sidder mindst et barn, der trives så dårligt psykisk, at barnet har brug for hjælp. Der skal handles nu, og derfor præsenterede Psykiatrifonden forleden en forebyggelsesplan på Christiansborg. Der er enighed blandt fagfolk og psykiatriordførere fra opposition og regering om, at vi må handle nu og samle viden om den mest effektive hjælp samtidig.

Kort fortalt foreslår Psykiatrifonden i sin forebyggelsesplan:

  • Tidlig indsats i familierne
  • Adfærdsproblemer hos børn i børnehaver
  • Fokus på bekymrende skolefravær
  • Generel undervisning i psykisk trivsel i grundskolen
  • Børn som pårørende – forældre får støtte til være en god forælder ved svær sygdom
  • Tidlig opsporing af de skoleelever, der trives dårligt, men ikke har en psykiatrisk diagnose

Læs hele forebyggelsesplanen

Planen er udarbejdet af Psykiatrifonden og fondens advisory board, der består af forskere og fagfolk på børne- og ungdomsområdet i Danmark.

undefined- Vi glemmer at passe på børn og unge

Psykiatrifondens næstformand, forskningsleder på skole- og uddannelsesområdet på SFI, Jørgen Søndergaard indledte onsdagens konference med at sige, at Christiansborg skal sætte forebyggelse blandt børn og unge på budgettet. Psykiatriordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, var medvært for konferencen, og i sin indledning understregede hun, at vi kan have en tendens til at glemme at passe godt nok på børn og unge.

"Vi taler meget om prioritering. Nu skal børn og unge prioriteres", sagde hun blandt andet.

- Få meget for få penge

Psykiatrifondens forebyggelsesplan er lagt an på at udnytte de eksisterende ressourcer og kompetencer bedre. De voksne, der i forvejen er omkring børn og unge, skal have øget deres kompetencer.

"På den måde får man meget for relativt få penge", sagde Jørgen Søndergaard i sit oplæg.

Gråd, søvn og spisevaner

Dagens fire oplægsholdere var sundhedsplejerske, ph.d. Else Guldager, Pernille Due, professor, SIF/SDU, Mikael Thastum, professor i psykologi, Århus Universitet, og Jacob Nielsen Arendt, sundhedsøkonom, ph.d., KORA.

Pernille Due gennemgik statistikken og fortalte, at den dårlige trivsel ofte begynder, når børn er helt små. Hver femte børnefamilie oplever et eller flere af de mest almindelige tegn på mistrivsel: Problemer med gråd, søvn eller spisning. Og når børnene bliver lidt større, viser tallene, at hver fjerde i alderen 5-14 år har tegn på mistrivsel.

Pernille Due nævnte også en særlig bekymring: Mellem en tredjedel og halvdelen af de 10-24-årige sover mindre end anbefalet.Det kan skabe mistrivsel eller være tegn på det.Samtidig stiger andelen af børn med autisme og ADHD, og man kan se i Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrderapport fra 2015, at det især er de 16-24-årige og ikke mindst de unge kvinder, som lever med psykisk sygdom.

undefined

Målrettede tilbud virker

Mikael Thastum fortalte i sit oplæg, at børn og unge, der lever i en familie med psykisk sygdom, selv har en høj risiko for at udvikle samme psykiske sygdom som forældrene. Hvis man giver dem målrettede tilbud, falder den risiko med 40 %, sagde han blandt andet.

Skidt prioritering at sløjfe hjemmebesøg

Else Guldager mener, det er vigtigt og rigtigt at bruge sundhedsplejerskernes særlige kontakt med børn og familier til at hjælpe og støtte de familier, hvor der er tegn på mistrivsel. Hun understregede, at man ikke må stigmatisere særlige familier, men gøre en bred indsats for at hjælpe så mange som muligt. Samtidig mener hun, at det er en skidt prioritering, når mange kommuner sænker antallet af sundhedsplejerskebesøg hjemme hos familierne.

- Det behøver ikke at kunne betale sig

Sundhedsøkonom Jakob Nielsen Arendt viste, at tidlige indsatser ofte har stor økonomisk effekt. Han understregede dog, at der mangler viden om, hvilke tiltag mod mistrivsel, der bedst kan betale sig, både menneskeligt og økonomisk. Sundhedsøkonomens fokus var i sagens natur primært økonomisk.

Se præsentationerne fra Psykiatrifondens forebyggelseskonference her

Han roste Psykiatrifondens oplæg for at være stærkt og opfordrede til, at man vælger at satse i stedet for at vente på forskningsresultater, der kan være mange år undervejs. Han opfordrede til, at man opbygger viden, mens man hjælper dem, der har behov for det. At man må lære hen ad vejen, hvilke tiltag, der så er de bedste at fortsætte med. For man kan ikke vente med at handle, var deltagerne i salen meget enige i. Som Jakob Nielsen Arendt sagde: "Det behøver ikke nødvendigvis at kunne betale sig. Det handler om politiske valg og prioriteringer."

undefined- Vi skal lære af hinanden

Dermed var bolden givet op til den politiske debat. I panelet sad fire psykiatriordførere: Liselott Blixt, DF, Lotte Rod, Rad. V., Yildiz Akdogan, Soc., og Jane Heitmann, Venstre.

De fire ordførere fik hver et par minutter til at gøre rede for deres egne politiske prioriteringer i forhold til at forebygge psykisk sygdom hos børn og unge.
Lotte Rod var særligt optaget af at udvide dialogen, at det ikke udelukkende skulle handle om at finde pengene, men at vi også skal indrette samfundet, så det er almindeligt og accepteret, at vi er forskellige.

Liselott Blixt pegede på, at fagfolkene, der er tæt på børn og unge ude i kommunerne, allerede godt ved, hvem der har problemer - eller kan tidligt se det. Derfor lagde hun stor vægt på, at man ikke skal tøve, men se at komme i gang med at gøre noget. Samtidig mener hun, det er vigtigt, at man deler viden om, hvad der virker:
"Vi skal lære af hinanden", sagde hun blandt andet.

- Sundhedsplejersker skal i spil

Jane Heitmann var meget enig med Psykiatrifonden i, at sundhedsplejerskerne skal bringes i spil på en anden måde end før, og hun mener i øvrigt, at der skal skabes et bedre flow mellem region, læger og kommuner.

undefinedHun talte desuden om værdien af skolernes trivselsmålinger og vigtigheden af at bruge dem bedre end i dag. Samtidig nævnte hun et tiltag i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor hun selv sidder i kommunalbestyrelsen. Her har man valgt at prioritere et tre-årsbesøg af sundhedsplejersken hos alle børnefamilier.

Foruroliget over dårlig trivsel

Yildiz Akdogan er relativt ny psykiatriordfører og var foruroliget over de mange tendenser til dårlig trivsel. At så mange børn har symptomer som fx stress, angst, depressive tanker eller ondt i maven bekymrer hende. Hun er også optaget af, at man deler viden og lærer af hinanden.

- En god indsats er systematisk

Både forskere, fagfolk og politikere var enige om, at man ikke bør vente i flere år på at få evidens for tiltag, men at man skal lave det, flere kaldte "følgeforskning", dvs. udvikle og sætte tiltag i gang, som man følger forskningsmæssigt undervejs.

Og som Jørgen Søndergaard sagde i sin afrunding: "Vi mangler desuden sammenhæng og systematik. Det må ikke være tilfældigheder, der afgør, om der er en indsats for børn og unge, der mistrives, eller ej."

Hvis Psykiatrifondens forebyggelsesplan bliver virkelighed, vil ingen unge under 16 år vokse op uden at have mødt mindst ét tiltag mod psykisk mistrivsel. Det bør der være politisk vilje til. Det mener Psykiatrifondens formand, psykiater Anne Lindhardt. Læs hendes indlæg på Altinget.dk.

I den kommende tid vil Psykiatrifonden arbejde videre med at skabe lydhørhed for forebyggelsesplanens tiltag.

Læs mere

Se præsentationerne fra Psykiatrifondens forebyggelseskonference her

Læs hele forebyggelsesplanen her

Se vores tema om forebyggelse af psykisk sygdom her 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden