Frygt for fosterskader med antidepressiv medicin er overdreven

Gravide, der tager antidepressiv medicin, har ikke større risiko for at føde et barn med hjertefejl end andre. Det viser en undersøgelse af 200.000 britiske børn ifølge Ritzaus Bureau. Hidtil har man advaret gravide mod medicinen, da man havde mistanke om, at den kunne skade udviklingen af barnets hjerte. Alligevel er der grund til at være forsigtig, hvis man er gravid, advarer Psykiatrifonden.

undefinedFire ud af fem dropper pillerne under graviditet, men frygten for at skade fosteret er overdreven, siger professor Irene Petersen fra Aarhus Universitet og University College London, der står bag undersøgelsen. Formand for Psykiatrifonden og psykiater Anne Lindhardt maner dog til forsigtighed, da man mistænker antidepressiv medicin for at skade barnet på andre områder.

"Hvis man får tilbagefald under graviditeten, så kan det være, man skal tage medicin mod depressionen, men man skal gøre det med omtanke, som man skal med al anden medicin", siger Psykiatrifondens formand, psykiater Anne Lindhardt blandt andet til Radioavisen.

Hør indslaget

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden