Konference: Stort behov for psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp kan være en del af det, der skal til, hvis vi skal være bedre til at fastholde psykisk sårbare mennesker på arbejdspladser og studier. Det kræver rummelighed, viden og at vi slipper berøringsangsten. Det var der enighed om på Psykiatrifondens konference om Psykisk førstehjælp på Christiansborg.

undefined"Det er ikke hver dag, Fællessalen er så fyldt", sagde Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann fra talerstolen under sin velkomst.

Dagen bød på oplæg fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Aarhus, fra Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen, fra Sosuskolen på Fyn, der bruger Psykisk førstehhjælp i sin undervisning, fra to kolleger, der har haft helt konkret brug for psykisk førstehjælp og fra to studievejledere på et erhvervsakademi i København, som fortalte om, hvor mange psykisk sårbare studerende, de møder og hvordan de hjælper dem videre med Psykisk førstehjælp.

- Vi har brug for psykiatrisk ergoterapeut

Når et menneske med fx dårlig ryg skal trives bedre på sin arbejdsplads, rykker fagfolk ud og sørger for den rigtige kontorstol og hvad der ellers skal til. Hvem gør noget for mennesker med psykisk sygdom?, spurgte Psykiatrifondens formand Anne Lindhardt.

"Vi har brug for en slags psykiatrisk ergoterapeut", sagde hun og understregede, at det bør være lige så almindeligt at kende til psykisk førstehjælp som til fysisk førstehjælp.

Angst og dårlig ryg

Dagens ordstyrer, journalist Anja Bo, fortalte sin egen historie som psykisk sårbarhed. Da hun blev skilt for ti år siden, begyndte hun at vågne om natten med angstfyldte katastrofetanker, og i dag oplever hun stadig, at angsten dukker op, især hvis hun har presset sig selv for hårdt eller gjort for meget, hun ikke havde sig selv med i.

"Men jeg har også en dårlig ryg, og jeg prøver at tænke på angsten på samme måde. Jeg svømmer og træner for at passe på min ryg. Jeg skal i virkeligheden gøre noget tilsvarende for min psykiske sundhed", sagde hun.

Komplekse grunde til psykisk mistrivsel

Årsagerne til at mennesker får en psykisk sygdom eller er psykisk sårbare, er komplekse. De er en blanding af arv, opvækst, fysisk sygdom, begivenheder i ens liv og meget andet. Det fortalte psykolog og forsker på Arbejdsmedicinsk Klinik i Arhus, Morten Vejs Willert, i sit oplæg.

Han gennemgik de væsentligste tal, der blandt andet viser, at af dem, der har været sygemeldt i et år på grund af en psykisk sygdom, kommer kun hver fejrde tilbage på arbejde.

Derfor er psykiske sygdomme både dyre for samfundet og i særdeleshed i menneskelige omkostninger for den enkelte.

Når man taler om, hvordan virksomheder tager ansvar for at styrke medarbejdernes mentale sundhed, ser det mange steder sådan ud, at man ikke gør så meget for at forebygge, og når nogen bliver syge, så giver man tilbud til den enkelte, men ser ikke på hele organisationen og de mulige årsager, der gemmer sig der.

Det vakte en del debat i salen, og der var enighed om, at den udvikling skal vendes.

Læs Morten Vejs Willerts oplæg

Mest bekymrede for udsigt til psykisk syg kollega

Et andet problem er stigma eller berøringsangst. I en undersøgelse blev en række mennesker spurgt, i hvor høj grad, de ville have betænkeligheder ved at skulle arbejde sammen med et menneske, der hhv. sad i kørestol, var blind eller led af en depression.
Resultatet var klart: 13 % var mest bekymrede for udsigten til kollegaen i kørestol, 21 % mest for at få en blind kollega, og hele 48 % var mest betænkelige ved at skulle arbejde sammen med et menneske, der havde en depression eller var bipolar (tidligere kaldet manio-depressiv).

En afstemning i salen viste, at hveranden havde prøvet at stå over for et menneske med psykiske problemer uden at vide, hvad de skulle stille op. Psykiatrifondens kurser i Psykisk førstehjælp kunne være en hjælp. Psykiatrifondens chefpsykolog gennemgik kort de fem trin i at give psykisk førstehjælp til et menneske i en psykisk krise.

Læs mere om handleplanen og de fem trin

Læs Michael Danielsens oplæg

undefinedUlykken satte spor

To kolleger fra virksomheden Isoplus på Fyn kan fortælle, hvordan man helt konkret kan bruge Psykisk førstehjælp. Distriktschef Henrik Siegenfeldt oplevede en voldsom trafikulykke og var den første, der nåede frem og hjalp en ældre mand, der var fastklemt og hårdt kvæstet, indtil ambulancen nåede frem. Umiddelbart tænkte han, at han fint kunne køre videre uden problemer. En kollega fortalte sekretær og arbejdsmiljørepræsentant Tina Frydendal om det, Henrik havde oplevet, og så ringede hun til ham. Hun havde været på kursus i Psykisk førstehjælp og mente, at Henrik nok kunne bruge en snak.

Som Henrik fortæller i dag, havde de mange mandlige kolleger mest været interesserede i, hvad det var for biler, der var kørt galt. Tina var den første, der rigtigt spurgte ham, hvordan han havde det.
Det viste sig, at Henrik havde brug for at tale om det. Det var rigtig rart, oplevede han, og senere talte han flere gange med Tine. For eksempel ringede han til Tina, da han skulle forbi ulykkesstedet første gang efter ulykken.

I dag er Isoplus ved at uddanne en kollega mere i Psykisk førstehjælp, så der er et beredskab i virksomheden.

Læs Isoplus' oplæg

Klædt på til psykisk sårbarhed

Så Isoplus er en virksomhed, hvor man godt kan være åben om det, der er svært. Det gælder ikke alle arbejdspladser, viste et spørgsmål ud i salen ved konferencen:
Tre ud af fire kender arbejdspladser, hvor man ikke kan tale åbent om psykisk mistrivsel.

Anne Carøe er lærer på Sosu Fyn og underviser blandt andet kommende sosu-assistenter og pædagogiske assistenter. Hun har instruktøruddannelsen i Psykisk førstehjælp og indførte Psykisk førstehjælp som fag og begreb på uddannelsesstedet på Fyn. Søgningen var så stor, at man var nødt til at udbyde det til samtlige elever. I dag lærer alle eleverne Psykisk førstehjælp, både fordi eleverne selv kan være psykisk sårbare, og fordi de kommer til at arbejde med børn, forældre, kolleger, ældre borgere og andre, der kan være psykisk sårbare.

Har frontpersonale, der er i kontakt med mange forskellige mennesker hver dag, et særligt ansvar for at få øje på tegn på psykisk mistrivsel, lød næste spørgsmål ud i salen.

60 % svarede ja, men debatten drejede hurtigt hen på en enighed om, at alle mennesker har ansvar for at se tegn på dårlig trivsel hos andre.

Studerende på deltid?

Hvem har så størst ansvar for at se, om et ungt menneske, fx en studerende, har det dårligt psykisk, lød næste spørgsmål.
Det største ansvar var forældrenes, mente konferencedeltagerne, men igen endte det i enighed om, at vi alle har et ansvar.

Og at mange studerende har det psykisk svært er der ingen tvivl om hos de to studievejledere Christine N. Hansen og Pernille Bergmann fra erhvervsakademiet Cphbusiness. Begge har været i situationer, hvor en samtale på studievejlederkontoret gik fra at handle om studievalg til pludselig at handle om elevens angstdiagnose eller svære familieforhold.

"Faktisk burde det være muligt at gå på deltid på sit studie i en periode, ligesom andre har mulighed for det på deres arbejde, hvis de har det svært", lød deres helt konkrete forslag.

Læs mere om de to studievejlederes oplevelser

 

Fakta: Psykisk førstehjælp

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden