Når naboen har en psykisk sygdom

"Vi har haft en beboer, der var psykisk syg og hørte stemmer - ubehagelige stemmer. Han troede, det var naboens stemme. Derfor forsøgte han at trænge ind til hende for at stoppe det." Historien blev fortalt af en boligafdelingsformand fra Esbjerg på årets folkemøde på Bornholm. Og ifølge Psykiatrifonden er den ikke ualmindelig. Det skriver webmediet Boligen.

Når naboen har en psykisk sygdomFoto: Colourbox

"I mange boligafdelinger er der beboere, der er så dårlige, at de lister sig langs husmuren, opfører sig højlydt og måske tydelig tager stoffer. Mennesker man ikke forstår, de skaber utryghed," sagde Anne Lindhardt, som er psykiater og formand for Psykiatrifonden.

Både Kristian Bennedsen, næstformand i landsforeningen SIND, og Anne Lindhardt var enige om, at problemerne hænger sammen med nedlæggelsen af mange tusinde sengepladser i psykiatrien. 

"Der var tænkt over det, da de her ting blev lavet. Det virker bare ikke," sagde Anne Lindhardt fra Psykiatrifonden.

"Når man lukker senge ned, skal det erstattes af noget andet. Det er masser af støtte og pleje. Og den indsats har bare ikke været tilstrækkelig," sagde hun.

Læs hele historien her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden