Når terror gør os bange

Det er sket igen. Denne gang i Belgien. - Terror gør os bange og kan sætte nogle meget stærke følelser i gang, siger Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen. Det er helt naturligt. Men for de fleste vender hverdagen tilbage.

undefined- Mennesker har brug for tryghed og forudsigelighed i livet. Det er hele grundlaget for manges tilværelse. Derfor oplever vi tæppet blive revet væk under os, når der sker noget så voldsomt som terrorangrebet her, siger Michael Danielsen.

Hvor heftigt, man reagerer, kommer an på, hvor stabilt, man står i forvejen.
- Nogle vil opleve meget stærke reaktioner, og det kan have noget at gøre med, hvad man har i bagagen i forvejen eller hvad der i øvrigt sker i ens liv lige nu. Og så afhænger ens reaktioner også af, hvor tæt, man selv har været på det, der skete - var man der selv, kender man nogen, eller så man det i fjernsynet?, siger han.

Naturligt at reagere

- Når mennesker oplever noget så voldsomt som terrorangreb, vil vi typisk først være i en slags choktilstand. Vi kan ikke forstå, hvad der sker, og vi sidder og sluger nyhedsudsendelserne og forsøger at begribe det, vi ser, siger Michael Danielsen.

Derefter begynder de følelsesmæssige reaktioner at komme. Vrede, tristhed, frygt.

- Måske tænker man over, om det nu er sikkert at tage den fyldte bus på arbejde. Og det er på mange måder irrationelle tanker, men de er forhåbentlig også kun flygtige, siger han.

Kan hænge fast i sine følelser

Det er helt normalt og forståeligt at blive frygteligt berørt, når der sker et terrorangreb, som der gjorde tirsdag morgen. Men nogle få vil reagere så stærkt, at de kan få brug for hjælp.

- Hvis man oplever reaktioner, som er så stærke, at man selv synes, de er påfaldende, så kan man spørge sig selv, hvordan det kan være, man reagerer sådan. Er der fx sket noget tidligere i ens liv, som terrorangrebet vækker til live igen? Nogle få vil reagere så stærkt og så længe, at de føler, at de hænger fast i følelserne. De kan få brug for hjælp, siger Michael Danielsen.

Tal om det

Uanset hvordan man reagerer, er det sundt at tale om sine reaktioner med andre.
- I første omgang skal man altid tale med sin familie og sine venner, men man kan også komme dertil, hvor man kan have gavn af at tale med sin læge eller en psykolog.

For de fleste vil de stærke følelser gradvist afløses af rationelle tanker. Det kan fx være tanker om, hvad sandsynligheden er for, at der sker noget igen.

Livet går videre

- Lige så stille kommer trygheden igen. Det kan vare kort tid eller lidt længere, alt efter hvem man er, men for de fleste vender hverdagen tilbage, siger Michael Danielsen.

- Man orienterer sig på ny, og så bliver terrorangrebet placeret på hylden for voldsomt ubehagelige begivenheder, mens livet går videre, siger han.

Læs mere

Læs flere nyheder

Har du brug for nogle at tale med? Kontakt rådgivningen eller læs mere her!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden