Psykiatrifonden: Forebyg psykisk sygdom blandt børn og unge

Psykiatrifonden har udviklet en plan for forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge. Hvis planen bliver virkelighed, vil ingen unge under 16 år vokse op uden at have mødt mindst ét tiltag mod psykisk mistrivsel. Det bør der være politisk vilje til. Det skriver Psykiatrifondens formand Anne Lindhardt på Altinget.dk i dag.

undefinedPsykiatrifonden mener, der skal være større opmærksomhed på børn og unges psykiske trivsel og på risikofaktorerne for psykisk mistrivsel – blandt andet igennem en styrkelse af kompetencerne hos dem, der allerede er i kontakt med børn og unge. Disse faggrupper skal have styrket deres evner til at se og registrere klare tegn på mistrivsel. Endelig skal der være relevante tilbud til de børn og unge, der har brug for hjælp.

Det vil altid være meget frustrerende og svært at være forælder til et barn, der har det dårligt psykisk og ikke mindst at være barnet selv. Men det bliver dobbelt svært, når der ikke er tilstrækkelige muligheder for at få hjælp. Mange af disse børn har slet ikke brug for børne- og ungdomspsykiatrien, men har brug for noget mindre indgribende.

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk

Psykiatrifonden præsenterer planen ved en konference på Christiansborg den 20. april. Derefter kan du læse den i sin helhed på psykiatrifonden.dk.

Du kan melde dig til konferencen ved at sende dit navn og titel til mailadressen tilmelding20april@psykiatrifonden.dk. Når der ikke er flere pladser, laver vi en venteliste.

Program for konferencen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden