Psykisk sygdom forfølger folk - selv om de er blevet raske

Psykiatriske diagnoser begrænser raske i at komme videre med deres liv. Nej til at blive brandmand, pilot eller politimand. Besvær med at adoptere og tegne forsikringer. Det er diskrimination, siger Psykiatrifonden i dag til Jyllands-Posten.

 

undefinedTidligere psykisk syge møder store forhindringer mange år efter, de er fri af medicin og symptomer, skriver Jyllands-Posten i dag. Også selv om mange psykisk syge bliver fuldstændigt raske.

Den oplevelse kender Mads Fabricius, 30 år, der altid har drømt om at blive pilot:

"Jeg har bestået alle nødvendige test for at blive pilot, og alligevel er vejen blokeret," siger han til avisen. Han har papir på, at han er rask, og han kæmper fortsat for at komme i luften som pilot.

Sygeplejerske Line Kilsgaard Jensen har levet med angst i perioder af sit liv. I dag er hun rask og er netop flyttet sammen med sin kæreste. I den forbindelse ville parret tegne livsforsikringer. LInes koster seks gange mere end kærestens på grund af den gamle angst-diagnose

Samme risiko som andre

En psykiatrisk diagnose vil altid stå i ens sundhedsjournal ligesom eventuelle fysiske diagnosegennem tiden, men den bør ikke spille en rolle for folks videre liv og karrieremuligheder, mener Psykiatrifondens formand, psykiater Anne Lindhardt.
"Reglerne stammer fra en tid, hvor en psykiatrisk diagnose holdt hele livet. Heldigvis er vi i dag langt klogere og ved, at mange kan blive fuldstændigt raske, og risikoen for, at de bliver psykisk syge igen, er ikke større end hos alle andre," siger hun til Jyllands-Posten.


Læs hele historien (NB: Dele af historien er betalingsindhold på jp.dk)

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden