Psykiske problemer skyld i mange frafald fra studier

Unge får ikke nok hjælp med psykiske problemer, selvom det er påvist, at mange falder fra deres uddannelse netop på grund af psykiske problemer. Det skriver dagbladet Information.

undefinedModelfoto

Tre studievejledere til 1.000 elever. Sådan ser hjælpen til unge med psykiske problemer ud på mange ungdomsuddannelser.
Tal fra Psykiatrifonden viser ellers, at 60 procent af frafaldet her netop skyldes psykiske problemer.

Programchef i Psykiatrifonden Jesper Kurdahl Larsen forklarer, at overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne volder mange unge problemer, fordi de unge skal indgå i nye sammenhænge.

"Det kan starte en ond cirkel, hvor de undlader at møde op og dermed både kommer bagud fagligt, men også socialt. Uddannelserne har derfor en opgave med at række ud og få de her elever med", siger Jesper Kurdahl Larsen til Information.

Studievejledere ved ikke hvad de skal gøre

Psykiatrifonden starter i år et projekt på erhvervsuddannelser, der skal ruste ledelse, lærere og elever til bedre at tage hånd om elever, der mistrives psykisk.
Jesper Kurdahl Larsen understreger dog, at problemet med psykisk mistrivsel i lige så høj grad gælder de gymnasiale uddannelser.

Formand for Danske Gymnasieelever Martin Thing mener, at der i dag er for lidt fokus på psykisk trivsel og for få konkrete tilbud om hjælp på gymnasierne.
"Mange steder oplever eleverne, at der er meget få studievejledere. På mit eget gymnasium er der tre studievejledere til 1.000 elever, så mange af de elever, der har problemer, er der enten ikke tid til, eller studievejlederne ved ikke, hvad de skal gøre", siger Martin Thing.

Læs mere om Psykiatrifondens nye projekt Trivsel Smiley

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden