Sådan passer du på din psykiske sundhed

Din psykiske sundhed har stor betydning for din risiko for at udvikle en depression, angst eller stress. Du kan selv gøre meget for at passe på din psykiske sundhed, og den er lige så vigtig som den fysiske, siger chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen til Berlingske.

undefined50 procent af den danske befolkning bliver i løbet af livet bliver ramt af stress, angst eller depression, og i 2020 vil psykiske lidelser ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO være den største sygdomsbyrde på verdensplan såvel menneskeligt som økonomisk. 

"I Psykiatrifonden mener vi, at den psykiske sundhed skal prioriteres på præcis samme niveau som den fysiske sundhed. Det sker ikke i dag, og vi er simpelthen nødt til at sætte mere målrettet ind. Vi har brug for nogle centrale initiativer eksempelvis i form af en national handlingsplan og noget mere forpligtende fra kommunernes side på linje med udrednings- og behandlingsgarantien," siger Michael R. Danielsen til Berlingske.

Tag temperaturen på din psyke

Mental sundhed defineres som en tilstand af trivsel, hvor vi føler, at vi kan håndtere belastninger, at vi kan udfolde vores evner, at vi føler, at livet har et formål, at vi oplever at være del af et fællesskab, og at vi bidrager med og til noget.

"Alle har brug for noget at stå op til. Det er ikke så vigtigt hvad, der er meningsfuldt for den enkelte, det vigtige er, at livet føles meningsfuldt. Tidligere har vi været tilbøjelige til at fokusere på særligt sårbare grupper, men størstedelen af dem, der får en psykisk lidelse, kommer faktisk fra den helt almindelige befolkning, så det er ikke nok kun at fokusere på risikogrupper. Mental sundhedsfremme er relevant for os alle sammen", siger forsker Statens Institut for Folkesundhed Line Nielsen til avisen.

Læs hele artiklen, hvor du bl.a. kan teste din psykiske sundhed med et spørgeskema.

Læs mere

Du kan også træne din mentale sundhed i det mentale motionscenter her! 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden