Trivselsdag: Skoleelever har ret til at have det godt

Fredag den 4. marts er skolernes trivselsdag. Men trivsel i skolen skal på skemaet hver dag. Hver femte elev viser tegn på mistrivsel, og mange har angst, depression eller adfærdsvanskeligheder, der gør det svært at gå i skole. Skoleelever har ret til at kræve god trivsel, mener Psykiatrifonden. Læs vores tale til skoleeleverne her.

undefinedKære skoleelever

Fredag den 4. marts er det skolernes trivselsdag. Det vil sige jeres trivselsdag. En dag, vi håber, I kan mærke. At trives vil sige, at man har det godt med sig selv og andre og synes, at man kan klare hverdagens gøremål. Når I trives godt, går det bedre med at lære, og I får mere lyst til at gå i skole. Det bliver nemmere at gøre gode ting for jer selv og andre og at få gode venner. Derfor er det vigtigt at trives. Alligevel ved vi, at hver femte af jer viser tegn på mistrivsel og at mistrivsel, der varer ved, giver en højere risiko for at få det så dårligt, at man udvikler psykiske lidelser.

Trivsel på skemaet

Vi håber, at jeres oplevelser af trivsel og det gode skoleliv er på skemaet i dag, og at I har indflydelse på, hvordan jeres skoledag bliver – også i morgen, i næste uge og fremover. Vi håber, at I oplever troværdige og interesserede voksne på skolen, og at I mærker, at jeres klassekammerater accepterer jer som dem, I er. Vi håber, at I mærker, hvordan jeres skolemiljø er gennemsyret af fælles visioner og handleplaner for det lange, seje træk, der skal forbedre jeres trivsel. Vi håber også, at jeres forældre ved, hvad I laver i dag, og at de er enige i, at det at trives og have det godt i skolen er lige så vigtigt som at have dygtige lærere, der giver god undervisning.

Ikke kun juleaften

Man siger, at det ikke er den mad, man spiser juleaften, man tager på af – man tager på af det, man spiser resten af året. På samme måde med trivselsarbejdet. Det er noget, man hele tiden skal arbejde med, hvis det for alvor skal gøre en forskel, og ikke noget, man kun taler om ved særlige lejligheder. Vi bliver klogere på, hvordan det går, når I vurderer jeres egen og skolens tilstand i de obligatoriske trivselsmålinger en gang om året. Målingerne giver os mulighed for at følge med i, om I trives bedre, som reformen lovede.

Brug dagen til det vigtige

Psykiatrifonden vil bede jer om at tage jeres ret til øget trivsel på jer. I har ret til at kræve, at jeres trivsel er vigtig og bliver taget alvorligt hver dag, og I har ret til at blive involveret i at gøre den bedre. Derfor vil vi opfordre jer til bruge dagen i dag til at reflektere over, hvad skoleårets trivselsarbejde skal bestå af. Hvad er det vigtigste for jer? Synes I, at trivselsmålingen giver det sande billede af dagligdagen på skolen? Synes I, at I bliver involveret i vigtige beslutninger om jeres skoleliv? Synes I, at der er tid og rum til, at jeres fællesskaber, jeres styrker og jeres drømme lever i dagligdagen? Eller går tiden mere med at løse konflikter og dæmpe uro?

 

I har ret til at kræve, at jeres trivsel er vigtig og bliver taget alvorligt hver dag, og I har ret til at blive involveret i at gøre den bedre. 

 

De voksne skal have tid til jeres trivsel

Kan I genkende det med konflikter og uro? Så er I ikke alene. Det er svært for lærere at finde tid til at arbejde med jeres trivsel i dagligdagen, fordi der ofte er akutte problemer, de bliver nødt til at løse, i stedet for at forebygge dem. Det er også svært for lærere at nå at forberede en ambitiøs undervisning i fx hvordan man passer på hinanden på de sociale medier og undgår mobning eller forberedelse til den dag, I skal ud at have et job eller en uddannelse. Det kan også være svært for jeres forældre at finde overskud til at involvere sig i jeres klasse og jeres trivsel. Så alt i alt handler det meget om, at de voksne ikke har tid til jeres trivsel.

Hver femte har det svært

undefinedDet synes vi ikke, at I skal finde jer i. Vi ved fra undersøgelser, at I føler jer mere og mere pressede af skolearbejdet, og at hver femte af jer har symptomer på mistrivsel, fx ved at være kede af det, nervøse, have svært ved at falde i søvn eller føle jer udenfor. Det kan fx være, at I ikke får lavet lektier, at I holder jer for jer selv og ikke taler så meget med de andre, eller at I ofte ikke kommer i skole. Og det er skidt, for hvis man har det sådan i længere tid og ikke får hjælp, er der større risiko for, at man kommer til at hænge fast i det og måske udvikler angst, depression eller en anden psykisk sygdom.

Psykiatrifonden synes, at I skal prikke til de voksne på jeres skole og bede dem om at gøre det, vi ved virker bedst: Trivsel skal organiseres som en vedvarende indsats, som elever, skole og forældre er en del af. Trivsel skal være tænkt ind i skolens sociale, fysiske og politiske miljø. Og trivselsarbejdet skal fokusere på det, der skaber glæde, gode relationer og god læring, mens de elever, der har problemer, får hjælp.

Hav en god trivselsdag.

PS: I kan sige til de voksne, at trivselsarbejde også kan betale sig økonomisk.

 

Katrine Finke og Jesper Kurdahl Larsen, projektleder og projektchef i Psykiatrifonden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden