Veteraner med posttraumatisk stress føler sig stemplet som farlige

Veteraner, der lider af posttraumatisk stress (ptsd), føler sig stemplet som utilregnelige og farlige, ikke mindst på grund af mediehistorier. Mennesker med ptsd er ikke mere farlige end alle andre, understreger Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen over for DR. Det skriver Ritzaus Bureau.

undefinedModelfoto: Colourbox

Hos den østjyske veteranforening Blood Of Heroes kender Lars Esbensen og de øvrige medlemmer alt for godt til mistroiske ansigtsudtryk og kritiske spørgsmål. 

- Jeg har oplevet, at folk har taget afstand, så snart de opdager, at man har ptsd. Så trækker de sig og tænker: hold da kæft, ham skal jeg ikke i nærheden af, siger han til DR P4 Østjylland.

Lars Esbensens kæreste blev advaret mod at blive kærester med ham, netop fordi han var veteran og ptsd-ramt, fortæller hun.
- Min mor sagde direkte, at hun var meget ked af, at jeg fandt sammen med en veteran, for veteraner har det med at slå hele deres familie ihjel, siger hun.

Ikke farligere end andre

Ifølge chefpsykolog hos Psykiatrifonden Michael Danielsen er nogle mennesker mistroiske over for veteraner, fordi de bliver nævnt i medierne i forbindelse med meget psykisk ustabile eksempler.

- Et menneske med ptsd er som udgangspunkt ikke mere farlige end alle andre, og vi har alle en grænse for, hvornår vi reagerer på noget, vi oplever som værende for voldsomt, siger chefpsykologen til DR P4 Østjylland.

Selv opfatter Lars Esbensen bestemt ikke sig selv som farlig.

- Overhovedet ikke. Nu har jeg været i behandling i temmelig lang tid og har det noget bedre i dag, siger han.

Læs artiklen på dr.dk

Læs mere om ptsd

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden