Gymnasieelever er lige så stressede som de 20 pct. mest stressede voksne

Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom. Det skriver dagbladet Information. "Find modet og stå stærkt", siger Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen til de unge, og samtidig beder han forældre og venner komme ind i kampen. Få hans tre vigtigste råd til de unge selv, til forældre og venner og til gymnasierne sidst i artiklen.

»Der bliver lagt op til, at det er resten af ens liv man kæmper for … hvis du ikke får de gode karakterer nu, så er det bare øv-bøv, så må du blive skraldemand …«

Sådan siger en af de interviewede gymnasieelever i en ny forskningsrapport "Stress i Gymnasiet" fra Aarhus Universitet, der sætter fokus på hverdagslivet i gymnasiet. Rapporten viser, at gymnasiet presser eleverne så meget, at 55 procent af 2. g’erne på de to gymnasier, som forskerne har undersøgt, ligger helt i toppen af stressskalaen. Det skriver dagbladet Information.

Meget bekymrende

Stressniveauet hos de 55 procent af 2. g’erne er så højt, at det svarer til niveauet hos de 20 procent mest stressede fra resten af befolkningen, forklarer lektor Anne Maj Nielsen, der er en af forskerne bag undersøgelsen: »Det er meget bekymrende, for de 20 procent vil typisk være nogen, som bliver henvist til behandling.«

Mindre fokus mere isolation

»De mest stressramte får rigtigt svært ved at fokusere, nogle kan få svært at huske, og det kan blive svært at træffe beslutninger. Det er nogle meget basale funktioner, og det kan gå ud over, om du kan få læst lektier og lavet dine opgaver,« siger Anne Maj Nielsen.

»Unge, der bliver alvorligt ramt af stress, isolerer sig i forhold til, hvad vi betragter som et sundt ungdomsliv. Det er bekymrende, for det er her, en vigtig del af de unges personlige udvikling og sociale dannelse finder sted,« siger Anne Maj Nielsen.

God effekt af karakterfri klasser

Forskningsrapporten afsøger også, hvad der kan hjælpe eleverne. De mest stressramte fik god effekt af kurset ’Åben og Rolig’, der bl.a. gennem meditationsøvelser hjælper unge med at håndtere stress. På langt de fleste gymnasier vil der dog næppe være økonomisk råderum til at tilbyde stresshåndtering i større stil, men ifølge Anne Maj Nielsen er der også en række andre tiltag, der kan forebygge et højt stressniveau. Mindre fokus på karakterer er et af dem.

»De igangværende forsøg med faglig feedback på mange afleveringer i stedet for karakterer i de såkaldte karakterfri klasser er en rigtig fornuftig vej at gå, fordi det bidrager til, at de unge bliver hjulpet til at rette opmærksomheden mod det faglige indhold i stedet for karakterer,« siger Anne Maj Nielsen.

Det er Gymnasielærernes formand Anette Nordstrøm og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Thing enige i. "At være under et sådant pres i tre år er der jo ingen mennesker, der kan holde ud," siger Annette Nordstrøm blandt andet til avisen.

Chefpsykologens tre råd

Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen siger, at det er meget vigtigt, at alle kommer ind i kampen for de unges trivsel. Her er hans råd til de unge selv, til deres venner og forældre og til gymnasierne og lærerne:

1) Unge: Find modet – og stå stærkt

Det er dig, det handler om! Tag ansvar for dit eget liv og bryd tabuet om at være ’rigtig’. Se noget ’Skam’ og forhold dig kritisk til hvordan det kan se ud udefra når andre virker ’perfekte’. Inde bagved er det noget syndigt rod – det er helt normalt og særligt i de år, hvor du bliver formet!
Men går det helt skævt inden i dig, så tal om det med nogen, der har din tillid – eller kontakt evt. en, der kan tale med dig helt åbent og anonymt som fx Psykiatrifondens Rådgivning på 39252525. Her kan du også sende en mail eller chatte med en rådgiver. 

2) Voksne, søskende og venner: Kom ind i kampen!

Som forælder, ældre søskende eller særligt god ven/veninde har du et særligt ansvar. Bryd tabuet om perfekthed. Tal om trivsel, at man skal prioritere og frem for alt få normaliseret det at fravælge. Reagér på tegn på manglende overskud/dårlig døgnrytme eller bekymrende humørudsving.

Hjælp den unge, fx med råd fra Psykiatrifondens mentale motionscenter Tænk dig stærk

Du kan også bruge vores forældrerådgivning - her kan du sende dit spørgsmål og få råd: forældre@psykiatrifonden.dk

3) Gymnasiet: Tal om det!

Til dig der er en del af rammen omkring læringsmiljøerne? Prioritér at tale om undervisningsmiljø og kulturen. Det er afgørende for, at alle – også skolen/uddannelsesstedet – lykkes.

Er du lærer, kan du hente inspiration til at øge trivslen og styrke den gode ramme på Psykiatrifondens sider til fagprofessionelle.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden