Bliv gruppeleder for børn og unge pårørende

Psykiatrifonden udbyder et 4-dages gruppelederkursus med fokus på børn og unge, som vokser op i familier, hvor en eller begge forældre er ramt af psykisk sygdom. Kurset er for fagpersoner, der i det daglige arbejde er i tæt kontakt med børn og unge, og som møder børnene og de unge i deres nærmiljø.

Datoer for næste kursus

Dag 1: 3. januar 2017

Dag 2: 4. januar 2017

Dag 3: 7. februar 2017

Dag 4: 8. februar 2017

Tilmeld dig her!

Med kurset får du kendskab til udviklingspsykologi, legens betydning, mentalisering og børn og unges behov, når forældreevnen er udfordret. Du får redskaber og færdigheder til at afholde og lede grupper for børn og unge af forældre med psykisk sygdom. Som gruppeleder vil du bidrage til, at børn og unge lærer at mestre det svære livsvilkår, det kan være at vokse op med en syg forælder.

Kurset tilbyder en variation af teori og praksis, hvor alle teoretiske elementer tager udgangspunkt i øvelser og lege – lige til at tage med ud i en gruppe. Der forventes høj deltageraktivitet med afprøvning af de præsenterede metoder i praksis. Det er en proces, hvor der leges og laves øvelser for at mærke på egen krop, hvad børnene tilbydes.  

Hvad lærer du på kurset  

Som gruppeleder får du kompetencer til at

  • Planlægge og gennemføre et gruppeforløb for børn og unge pårørende.
  • Inddrage lege og aktiviteter til at fremme børnene og de unges mestring, sammenhold og gensidige støtte.
  • Anvende narrative, mestringsfremmende og mentaliserende perspektiver på arbejdet med børnegrupper.
  • Arbejde med et udviklingspsykologisk perspektiv på børnene og de unges adfærd.

De fire dage hænger sammen og er struktureret som et gruppeforløb, så du efterfølgende er kvalificeret til at gennemføre dit eget gruppeforløb med en anden gruppeleder. 

På dag 1 og 2 er der fokus på: 

  • Barnets udvikling og behov
  • Forældreevnen og dens udfordringer
  • Narrative perspektiver
  • Gruppelederens rolle og samarbejde
  • Legens betydning
  • Øvelser og lege

På dag 3 og 4 er der fokus på:

  • Den første kontakt med familien og forsamtalen
  • Struktur og indhold i et gruppeforløb
  • Den gode gruppegang – opbygning og elementer
  • Hvad skal en øvelse kunne
  • Mestringsteori og forandring
  • Mentalisering i gruppen
  • Personlige lederkompetencer
  • Samarbejde med familien – brobygning
  • Øvelser og lege 

Hvem kan deltage 

Kurset er for fagpersoner, der i det daglige arbejde er i tæt kontakt med børn og unge, og som møder børnene og de unge i deres nærmiljø. Dette kan fx være lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer eller familiebehandlere. Ved gennemførelse af alle fire dage modtager du et kursusbevis.

Tid og sted  

Undervisningen afvikles over 4 dage.

Næste gang:  

  • Dag 1: 3. januar 2017 (fra kl. 9.00-16.00)
  • Dag 2: 4. januar 2017 (fra kl. 9.00-16.00)
  • Dag 3: 7. februar 2017 (fra kl. 9.00-16.00)
  • Dag 4: 8. februar 2017 (fra kl. 9.00-16.00) 

Tilmeld dig her! 

Kurset foregår i Psykiatrifondens kursuslokaler på Hejrevej 43, 2. sal, 2400 København NV. (Se på kort)  

Pris og rabat 

Kurset koster 10.000 kr. inkl. moms pr. deltager (8000 kr. ekskl. moms). Ved to eller flere deltagere fra samme arbejdsplads tilbyder vi 10 % rabat.

Undervisere  

Kurset varetages af cand. merc. og psykoterapeut Tina Mastrup og cand. mag. Mette Kyrpø. Begge har mange års erfaring med børnegruppeledelse i Psykiatrifonden med børn af forældre med psykisk sygdom.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden