Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Børn og unge

Der har i en årrække været fokus på børn og unges mentale sundhed foranlediget af en markant stigning i diagnosticeringen af børn og unges psykiske lidelser, men også af stigende selvrapporteret lav mental sundhed blandt børn og unge.

Hovedbudskaber på denne side

  • Der har været en fortsat stigning i antallet af børn og unge med en psykiatrisk diagnose de seneste ti år.
  • Risikoen for at blive diagnosticeret med mindst én psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, inden man fylder 18 år, er 15 procent.
  • Per 1. januar 2023 havde 63 ud af 1000 0-17-årige fået stillet mindst én psykiatrisk diagnose inden for de seneste ti år.
  • Den stigende udvikling i psykiatrisk diagnosticering og selvrapporteret lav mental sundhed blandt børn og unge er et internationalt fænomen.
  • Blandt børn og unge er ADHD og autismespektrumforstyrrelse de hyppigst forekommende diagnoser.
  • På trods af de dokumenterede effekter af indsatser for børn og unge med dårlig mental sundhed, adfærdsproblemer eller psykiske lidelser er anvendelsen af effektevaluerede indsatser fortsat ikke særligt udbredt.
  • Der skal være en skærpet opmærksomhed på børn og unges brug af sociale medier.
  • cirka 430.00 børn i Danmark vokser op med mindst én forælder, der er blevet behandlet for et psykisk problem eller sygdom.
  • cirka 170.000 børn har mindst én forælder, der er blevet behandlet på psykiatrisk hospital eller hos en privatpraktiserende psykiater.
...

Indhold

Introduktion

Introduktion

Der har i en årrække været fokus på børn og unges mentale sundhed foranlediget af en markant stigning i diagnosticeringen af børn og unges psykiske lidelser,2,48–50 men også af stigende selvrapporteret lav mental sundhed blandt børn og unge.2,51,52

    Den stigende udvikling i psykiatrisk diagnosticering og selvrapporteret lav mental sundhed blandt børn og unge er ikke udelukkende et dansk fænomen. Det er efterhånden veldokumenteret, at tilsvarende udviklinger kan observeres i de fleste andre vestlige lande.2,53

    På trods af dette er der fortsat usikkerhed om årsagerne til den observerede udvikling. Nogle bud på forklaringer for udviklingen er, at vi i dag lever i et præstationssamfund, hvor blandt andet øgede krav i uddannelsessystemet bidrager til, at mange børn og unge ikke føler, at de kan følge med,54 men hvor også de sociale medier givetvis får nogle børn og unge til at føle sig utilstrækkelige i mange andre henseender og dermed påvirker deres trivsel.55,56

    Samtidig er en sandsynlig årsag, at vi som samfund har fået en større opmærksomhed på børn og unges mentale sundhed, og at flere børn og unge derfor opspores og diagnosticeres. Derudover er patientrettigheder inden for det mentale sundhedssystem blevet udvidet over en årrække.49,50,57 I hvilket omfang alle disse forklaringer reelt bidrager til den negative udvikling i tal for børn og unges mentale sundhed er imidlertid ikke undersøgt til bunds og kan derfor ikke endeligt be- eller afkræftes.2

    Nogle påpegede sammenhænge er dog mere velunderbyggede end andre, fx sociale mediers effekt.55,56 Givet at vi ved, at udviklingen i psykiske problemer blandt børn og unge går i den samme negative retning på tværs af vestlige lande, og i øvrigt særligt gælder for piger i teenagealderen,53 kan en vejviser være at fokusere på de forklaringer, der gælder på tværs af lande, frem for landespecifikke forklaringer.

    Uanset hvad der driver udviklingen i diagnosticeringen af psykiske lidelser og den selvrapporterede dårlige mentale sundhed blandt børn og unge, så medfører udviklingen, hvis vi ikke får vendt den, stigende individuelle og samfundsmæssige omkostninger. Et dansk registerstudie har vist, at børn og unge med en psykisk lidelse har en markant lavere sandsynlighed for at færdiggøre grundskolens afgangseksamen,3 hvilket kan få store konsekvenser for de videre uddannelsesmuligheder.

    De langsigtede konsekvenser er påvist i en anden dansk undersøgelse, som finder en sammenhæng mellem dårlig mental sundhed i barn- og ungdom, og hvordan man klarer sig senere i livet i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og ikke mindst i forhold til sandsynligheden for at være i kontakt med det psykiatriske system.2

    dreng, New Ambition

    I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt et eller to børn, der har så omfattende psykiske lidelser, at de har brug for professionel hjælp. De får problemer med at passe skolen, de falder bagud, mister deres venner og kan til sidst slet ikke gå i...

    Tilbage til oversigten

    Forekomst

    Forekomst af psykisk sygdom hos børn og unge

    En registerundersøgelse blandt alle børn født i årene 1995-2016 estimerede, at risikoen for at blive diagnosticeret med mindst én psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, inden man fylder 18 år, var 15 procent. 27

    Per 1. januar 2023 var der 73.220 børn og unge (0-17 år), der havde fået stillet mindst én psykiatrisk diagnose inden for de seneste ti år, hvilket svarer til 63 ud af 1000 0-17-årige. Som Tabel 5.1 illustrerer, har der været en fortsat stigning i antallet af børn og unge med en psykiatrisk diagnose de seneste ti år, og antallet er i 2023 historisk højt.5

    Blandt børn og unge er ADHD, autismespektrumforstyrrelser, belastning- og tilpasningsreaktioner (stress), specifikke udviklingsforstyrrelser, angst og OCD de hyppigst forekommende diagnoser. Siden 2013 er antallet af børn og unge diagnosticeret i hospitalsvæsenet med autismespektrumforstyrrelser steget med 117 procent, og antallet med ADHD er steget med knap 84 procent.50

    Note

    Psykiatriske diagnoser er målt per 1. januar i året som psykiatriske diagnoser registreret på enten psykiatrisk eller somatisk sygehus inden for ti forudgående år.

    ...

    Man kan være registreret med mere end en diagnose. Andelen af børn og unge med mere end én diagnose er steget med 76 procent i perioden 2013-2023.50

    Når vi i Figur 5.2. ser på, hvordan udvalgte diagnoser fordeler sig på tværs af regioner, viser det sig, at der i nogle regioner er flere børn, der er diagnosticeret med én bestemt diagnose end i andre regioner. Det er fx udtalt, at en større andel af børn (28,9 per 1000) er diagnosticeret med autisme i Region Sjælland end i de andre regioner.

    Det er svært at vurdere, hvad variationen mellem regionerne er udtryk for – blandt andet fordi der ikke tages højde for fx socioøkonomiske forhold, som måske ville udligne nogle af de regionale forskelle.

    For børn og unge i alderen 0-15 år har drengene en højere prævalens af diagnoser end pigerne,2,58 hvilket står i modsætning til andre aldersgrupper, hvor kvinder har en højere prævalens end mænd. I 2017 havde 10,4 procent af de 15-årige drenge en diagnose mod 7,5 procent af pigerne. I forhold til de to hyppigste diagnoser – ADHD og autisme – er de 0-15-årige drenge overrepræsenterede.

    Stigningen i det samlede antal af børn og unge med en psykiatrisk diagnose kommer også til udtryk, når vi i Figur 5.3. ser på udviklingen i det årlige antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien.

    Figur 5.3. viser, at i 2022 havde 40.430 børn og unge således mindst én kontakt (indlæggelse eller ambulant behandling) med børne- og ungdomspsykiatrien.

    Figur 5.4. illustrerer desuden, at antallet af debutanter og særligt gengangere af børn og unge er steget over en tiårig periode med henholdsvis 34 og 58 procent. Debutanter er børn og unge, der ikke tidligere er blevet behandlet i psykiatrien, mens gengangere er børn og unge, der har modtaget behandling tidligere.

    Samlet ser vi altså en fortsat stigende udvikling i antallet og andelen af børn, der får en psykiatrisk diagnose og er i kontakt med psykiatrien.

    Stigningen i diagnoser og behandling i psykiatrien inden for de seneste ti år er udtryk for to modsatrettede forhold: På den ene side er det godt, at flere børn og unge bliver udredt og behandlet på et psykiatrisk hospital frem for at være uopdagede og/eller ubehandlede. På den anden side er det en bekymrende udvikling, at flere børn bliver syge, og vi ved, at disse børn og unge har en forhøjet risiko for at klare sig mindre godt i voksenlivet, herunder at komme i kontakt med psykiatrien igen.2 Samtidig er det også bekymrende i forhold til et fortsat kapacitetspres på børne- og ungdomspsykiatrien, hvis udviklingen ikke vender i de kommende år.

    Mental sundhed blandt børn og unge

    En række danske spørgeskemaundersøgelser har vist, at den mentale sundhed blandt børn og unge i Danmark over de seneste 15 år har været faldende. Spørgeskemaundersøgelserne ’Børn og unge i Danmark’,51, ’Den Nationale Sundhedsprofil’37 og ’Skolebørnsundersøgelsen’59 er alle tværsnitsundersøgelser, der gennemføres med regelmæssige mellemrum, hvor man over en årrække har spurgt børn og unge om blandt andet deres sundhed og trivsel. På den måde er det muligt at følge udviklingstrends i de specifikke aldersgrupper.

    Undersøgelsernes resultater bygger således på børnene og de unges egne vurderinger af, hvordan de har det, og ikke om de har fået en psykiatrisk diagnose. Undersøgelserne spørger om mange forskellige aspekter af mental sundhed ved brug af forskellige måleinstrumenter.

    Et måleinstrument rummer en række spørgsmål som tilsammen måler fx livstilfredshed, psykisk sårbarhed, ensomhed og selvværd. Fx ‘The Strengths and Difficulties Questionnaire’ (SDQ) i ‘Børn og unge i Danmark’, som er et valideret måleinstrument med 25 spørgsmål, som måler sociale styrker og svagheder, men også indfanger aspekter af mental sundhed.60

    Samlet set peger alle spørgeskemaundersøgelserne på, at vi over en årrække kan se en bekymrende udvikling blandt børn og unge, som i stigende grad angiver, at de på en række parametre for mental sundhed ikke har det godt.

    a

    ’Børn og unge i Danmark’ giver også mulighed for at følge udvalgte fødselskohorter over tid. Det er både en tværsnits- og panelundersøgelse. I Børn og unge i Danmarkrapporterne er det dog primært udviklingstrends i de specifikke aldersgrupper, der er i fokus, og ikke (som panelstrukturen giver mulighed for) inden for fødselsårgange.

    ...
    Artikel
    Aya og hendes mor Iben Rose

    8-årige Aya lever med ADHD, autisme og tilpasningsreaktion. I flere år kæmpede familien for at få hjælp, men kommunen mente, at Aya bare ”var klog og kedede sig”.

    Tilbage til oversigten

    Behandling

    Behandling og indsatser

    Det er langt fra alle børn med symptomer på psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel, der har behov for behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. For en mindre del af dem, som har det behov, er indlæggelse den bedste behandling.

    Behandlingen består af samtaleterapi, ofte kombineret med medicinsk behandling. Figur 5.5. viser antallet af 0-17-åriges medicinske behandling for psykiatriske lidelser i 2022. Heraf ses det, at ADHD-medicin er den hyppigst anvendte medicintype.

    Figur 5.6. viser udviklingen i medicinsk behandling for piger og drenge i perioden 2012-2022. Her ser vi i lighed med tallene for diagnosticering og psykiatrisk kontakt en stigning i udviklingen i antallet af børn og unge i medicinsk behandling for en psykiatrisk lidelse.

    Antallet, der modtager medicin rettet mod en psykiatrisk lidelse, er ikke ligeligt fordelt mellem kønnene. Markant flere drenge er i medicinsk behandling med psykofarmaka og ADHD-medicin, og det skyldes, som tidligere nævnt, at hyppigheden af ADHD hos drenge er højere end hos piger. Men tallene i Figur 5.6. peger også på, at pigerne i de senere år er begyndt at hale ind på drengene.

    I et dansk registerstudie har man på bagkant af covid-19-pandemien undersøgt, om der var ændringer i medicinforbruget og diagnoseraterne blandt børn og unge i perioden marts 2020 til juni 2022. Studiet viser, at der var en forøgelse i medicinbrug drevet primært af de 12-17-åriges stigning i behandling med sovemedicin, antidepressiva og ADHD-medicin. De underliggende årsager til disse stigninger kan studiet ikke besvare.61

    Udover behandling i børne- og ungdomspsykiatrien kan børn og unge med psykiske problemer modtage behandling i almen praksis, hos praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, privatpraktiserende psykiatere og psykologer. Herudover modtager børn og unge med psykiske problemer også indsatser forankret i kommunerne, blandt andet i regi af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). Endelig vil der være børn og unge, der kan have gavn af nogle lettere indsatser, som fx kan tilgås online.

    Der er i de senere år dokumenteret effekter af indsatser målrettet børn og unge med dårlig mental sundhed, adfærdsproblemer eller psykiske lidelser.6,62 På trods af de dokumenterede effekter af nogle få indsatser er anvendelsen af effektevaluerede indsatser fortsat ikke særligt udbredt.

    Mind My Mind

    Psykiatrifonden har i samarbejde med en gruppe forskere inden for psykiatrien udviklet og afprøvet indsatsen Mind My Mind (MMM) i et stort forskningsprojekt. Resultatet af forskningsprojektet viser, at der er en positiv effekt af deltagelse i MMM for børn og unge med emotionelle eller adfærdsmæssige problemer.62 En afgørende egenskab ved MMM er, at det er en lettilgængelig indsats, idet adgang og henvisning ikke kræver udrednings- eller henvisningsforløb. Forældre kan selv henvende sig.

    MMM baserer sig på en såkaldt stepped care-tankegang, hvor symptomernes sværhedsgrad afgør, om barnet skal i kontakt med børne-ungdomspsykiatrien og eventuelt har behov for psykiatrisk behandling (øverste trin), om barnet kan hjælpes via indsatser som MMM (mellemste trin) eller helt lette indsatser som mindhelper.dk eller andre onlineværktøjer (nederste trin).

    MMM er manualbaseret og funderet på kendte psykologiske metoder, blandt andet kognitiv adfærdsterapi, der har vist god effekt hos børn og unge. I forskningsprojektet er MMM afprøvet på aldersgruppen seks til 16 år. MMM er blevet effektevalueret via et lodtrækningsforsøg, hvor man har sammenlignet deltagere med en kontrolgruppe.

    Mathilde med sin mor ved spisebord

    I gennemsnit har et til to børn i hver skoleklasse psykiske problemer i en grad, der hæmmer deres liv og udvikling. Derfor har Psykiatrifonden sammen med tre regioner og fire kommuner udviklet Mind My Mind: Et program, som afhjælper psykisk...

    Tilbage til oversigten

    Skærmbrug

    Skærmbrug og sociale medier (SoMe)

    Børn og unges skærmbrug har været stigende over en årrække. I perioden 2009-2021 har der været en stigning fra 34 procent til 63 procent blandt de 3- og 7-årige, som bruger mere end en time om dagen på computer, tv og andre digitale devices. For de 11-19-årige ses også en markant udvikling, hvor 4 procent brugte mere end fire timer om dagen på skærme i 2009, hvilket er steget til hele 41 procent i 2021.51

    En dansk undersøgelse blandt 11-19-årige har vist, at der over de sidste 12 år har været en ændring i børn og unges sociale samvær med deres jævnaldrende, til at de nu er mindre fysisk sammen med deres venner, end de var tidligere. I 2021 svarede 26 procent, at de er fysisk sammen med deres venner flere gange om ugen, mens 24 procent er fysisk sammen med venner en enkelt gang om ugen.

    Til gengæld svarer hele 45 procent, at de hver dag eller næsten hverdag er sammen med deres venner online. I tidligere opgørelser blandt 11-19-årige var andelen med fysisk samvær med venner markant højere, men det er faldet støt siden 2009.51 Faldet i fysisk samvær er mere markant for drenge end for piger, hvilket givetvis skyldes, at drenge i højere grad end piger har socialt samvær med jævnaldrende via computerspil.

    I tillæg hertil viste Skolebørnsundersøgelsen fra 2019,59 at andelen af børn, der bruger mindst fire timer dagligt i hverdage på sociale medier (inklusive sms, e-mail og lignende), stiger med alderen. Figur 5.7. viser brugen af sociale medier blandt 11-, 13- og 15-årige børn og unge opdelt på piger og drenge.

    Blandt 13-årige og 15-årige er andelen af piger, der bruger mindst fire timer dagligt på sociale medier markant større end blandt drenge. Samtidig peger undersøgelsen på, at der også er en social gradient i brugen af sociale medier, hvor relativt flere børn og unge fra hjem med færre socioøkonomiske ressourcer har et højt forbrug af sociale medier.

    Brugen af sociale medier, og i hvilket omfang dette påvirker børn og unges mentale helbred, har længe været omdiskuteret. Der er dog bred enighed blandt forskere om, at sociale medier potentielt både kan være gavnlige og skadelige for børn og unge.63,64

    Hvordan sociale medier påvirker børn og unges mentale helbred formes af mange faktorer, blandt andet hvor lang tid børn og unge bruger på platformene, hvilken type af indhold, de forbruger eller bliver udsat for, typen af aktiviteter, og hvem de interagerer med. Og ikke mindst i hvilket omfang brugen af sociale medier forstyrrer fx søvn og fysisk aktivitet – aktiviteter, som er afgørende for børn og unges helbred. Derudover bliver børn og unge også påvirket forskelligt, afhængigt af deres individuelle ressourcer og deres socioøkonomiske ressourcer.55

    Dansk forskning i sammenhængen mellem skærmtid og brugen af sociale mediers effekt på psykisk mistrivsel og diagnose er sparsom, og der foreligger ingen studier, der kan påvise en egentlig årsags-sammenhæng. Ottosen og Andreasens65 undersøgelse af børn og unges trivsel og brug af digitale medier pegede på en (svag) sammenhæng mellem et højt skærmforbrug og sandsynligheden for, at man som 15- eller 19-årig var i alvorlig psykisk mistrivsel med en psykisk diagnose, når der også blev taget højde for andre centrale risikofaktorer.

    En omfattende amerikansk litteraturgennemgang peger med afsæt i nogle stærke studier på, at der er en kausal sammenhæng mellem omfanget af brugen af sociale medier og angst, depression og hjernens udvikling.55,56

    Der er fortsat behov for flere robuste forskningsanalyser af, hvor meget, hvordan og for hvem brugen af sociale medier påvirker mental sundhed og sygdom for helt at kunne forstå konsekvenserne af sociale medier. Den foreliggende viden er dog tilstrækkelig til, at der er kommet en række af anbefalinger både til politikere, techvirksomheder, forældre og børn med henblik på at reducere de skadelige virkninger af de sociale medier og skabe sikre og sunde onlinemiljøer for børn og unge.

    Anbefalingerne til forældre er:

    1. Lav en familieplan for brugen af medier. 
    2. Lav techfrie zoner, og opfordr børn til fysiske venskaber. 
    3. Vær gode rollemodeller i brugen af sociale medier. 
    4. Lær børn om teknologi, og hjælp dem til at være aldersvarende ansvarlige brugere på nettet.
    5. Anmeld onlinemobning, -krænkelser og -udnyttelse.
    6. Skab et samarbejde med andre forældre med henblik på at få fælles normer og adfærd i forhold til børns brug af sociale medier.55
    ...

    Den danske sundhedsstyrelse opdaterede i oktober 2023 sine retningslinjer for skærmbrug for børn, unge og forældre 66 og specifikt for børn under to år 67 på grund af den vigtige udviklingsperiode de første år udgør.

      De generelle anbefalinger lyder:

      1. Brug ikke skærm op til sovetid.
      2. Lad din telefon eller tablet blive ude af soveværelset.
      3. Brug tid væk fra skærmen, og husk at være fysisk aktiv.
      4. Vær opmærksom på dit forbrug af sociale medier, og hvordan brug af skærm påvirker din trivsel.
      ...

      Udover Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger, som gælder både børn, unge og voksne, anbefales det særligt til forældre med hjemmeboende børn, at:

      1. Børn under to år ikke bør bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen.
      2. Begræns brug af skærm, når du er sammen med dit barn.
      3. Interessér dig for dit barns digitale liv.
      4. Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen.
      ...

        Anbefalingerne opfordrer til, at forældre selv efterlever de regler for skærmbrug, de ønsker, deres børn skal følge.

        Der foreligger kun få videnskabelige undersøgelser om skærmforbrugs konsekvenser for udviklingen blandt 0-2-årige, og anbefalingen bygger således i høj grad på anden forskning om, hvilke forhold der er vigtige for de 0-2-åriges udvikling. Her er blandt andet udviklingen af evnen til følelsesregulering vigtig, og udviklingen af den evne kan blive tilsidesat, hvis barnet bliver afledt med skærm fra at håndtere negative følelser.

        I forhold til forældrenes skærmforbrug kan det også påvirke børnenes udvikling af følelsesregulering, fordi skærmen forstyrrer interaktionen mellem forældre og barn. 0-2-årige børn har brug for deres forældres hjælp til at (lære at) regulere deres følelser, og det kræver, at forælderen er opmærksom, sensitiv og responsiv, når forælderen er sammen med barnet. Når forælderen er optaget af en skærm, nedsættes opmærksomheden, sensitiviteten og responsiviteten over for barnet.67

        Tilbage til oversigten

        Som pårørende

        Børn og unge som pårørende

        En registerbaseret undersøgelse viste, at 39 procent af Danmarks 1,1 million 0-16-årige ved udgangen af 2016 havde mindst én forælder med psykisk sygdom.68 Det svarer til cirka 430.00 børn.

        Psykisk sygdom er her defineret ved modtagelse af behandling inden for de seneste fem år, eller at man har fået en alvorlig psykiatrisk diagnose. Undersøgelsen inddrager forældre, der mere end én gang har købt receptpligtige psykofarmaka, modtaget samtaleterapi eller fået foretaget psykometriske test hos egen læge eller mindst én gang har haft en session hos en privatpraktiserende psykolog, hos en privatpraktiserende psykiater eller haft kontakt til psykiatrisk hospital (ambulant eller indlæggelse).

        Undersøgelsen inkluderer altså også børn af forældre, der modtager psykiatrisk behandling i den primære sektor, hvilket er langt det mest udbredte i Danmark. 16 procent eller cirka 170.000 af børnene har mindst én forælder, der har været i kontakt med en privatpraktiserende psykiater eller psykiatrisk hospital.68

        Andre undersøgelser peger i retning af, at cirka en fjerdedel af danske børn og unge vokser op med mindst én forælder med psykisk sygdom. Disse undersøgelser har ved hjælp af stikprøver blandt forældre estimeret, at henholdsvis 310.00 og 333.000 danske 0-17-årige vokser op med mindst én forælder, der har en psykisk sygdom.69,70 I Region Hovedstaden udgjorde andelen af børn med en forælder med enhver form for psykisk lidelse i 2016: 36 procent.68 Og det skønnes, at omkring 15.000 børn og unge i Region Hovedstaden har forældre med kontakt til psykiatrien.

        Børn og unge af forældre med både alvorlig og moderat psykisk sygdom har øget risiko for selv at få en psykisk sygdom sammenlignet med børn af forældre uden psykisk sygdom.71,72 At være pårørende barn eller ung og have en forælder med psykiske problemer påvirker den sociale og følelsesmæssige udvikling negativt.72,73 Derfor er der behov for et særligt fokus på denne børne- og ungegruppe.

        Politisk er der kommet fokus på at udvikle og udbrede systematiske og kvalificerede tilgange til at opspore og støtte børn i mistrivsel, fx initiativet ”Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser” i den tiårige psykiatriplan fra september 2022. Og Psykiatrifonden arbejder målrettet for at styrke den forebyggende indsats over for børn og unge (0-25 år) i familier med psykisk sygdom.

        Børn og unge som pårørende 3

        Det er ofte både svært at forstå og tale om psykisk sygdom – især når man er barn eller ung.

        Tilbage til oversigten

        Kilder

        Kilder

        Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.

        Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'

        Tilbage til oversigten

        Læs mere

        Læs mere

        Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.

        Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:

        1. Om rapporten
        2. Psykiske sygdomme
        3. Forekomst af psykisk sygdom
        4. Psykisk sygdom og køn
        5. Børn og unge
        6. Psykisk sygdom blandt ældre
        7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
        8. Behandling ved psykisk sygdom
        9. Recovery
        10. Tvang i psykiatrien
        11. Omkostninger ved psykisk sygdom
        12. Overdødelighed
        13. Psykisk sygdom og uddannelse
        14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
        15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
        16. Kilder

        Tilbage til oversigten

        Graf, maleri, tal og fakta (lavet i Firefly)
        Billedet er AI-genereret.

        Udbredelse af viden skaber større forståelse, bedre vilkår og forbedringer for personer med psykisk sygdom og deres pårørende. Med rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023' forsøger Psykiatrifonden at samle og udbrede viden om psykiske sygdomme, behandling, risikofaktorer og livet med psykisk sygdom.