Børn i risiko: 1 ud af 4 børn vokser op med psykisk sygdom hos mor eller far

Op mod 310.000 børn vokser op med en mor eller en far med psykisk sygdom. Det viser en undersøgelse, Psykiatrifonden fik resultaterne af i marts 2019.

Det er mange, og de børn vokser op med en øget sårbarhed over for selv at udvikle problemer og sygdom senere hen, ligesom deres liv på mange måder bliver præget af forælderens psykiske sygdom.

Ikke overraskende afgør postnummeret, hvorvidt barnet får støtte og hjælp – og de fleste får det tilsyneladende ikke. Det kan du se på vores opdaterede landkort over kommuners tilbud eller mangel på samme. Du kan også se, om din egen kommune har et tilbud. 

Øget risiko for voldskriminalitet, selvmordsforsøg og psykisk sygdom

De børn, som er hårdest belastet af de opvækstvilkår, psykisk sygdom hos en eller begge forældre giver, har højere risiko end andre for at udvikle psykisk sygdom, de har dårligere udsigt til at gennemføre en uddannelse, risikoen for at de begår voldskriminalitet er højere end andres, ligesom risikoen for, at de forsøger at tage deres eget liv, er højere end andres.  

I undersøgelsen har Psykiatrifonden spurgt forældrene selv, så det er dem, der svarer, at enten de selv eller barnets anden forælder har en psykisk sygdom. Psykiatrifonden inkluderer misbrug som psykisk sygdom.

Indsats, der betaler sig

Psykiatrifonden er naturligvis meget optaget af at få børnene og deres familier højt op på dagsordenen. Og det kan betale sig:

Hvis en kommune laver et tilbud til 50 børn til en halv million, og bare ét af de børn undgår at udvikle psykisk sygdom selv, får gennemført en uddannelse eller én færre bliver involveret i voldskriminalitet, så er de penge rigeligt kommet ind igen.

Se, hvad vores næstformand Jørgen Søndergaard siger om børnenes sårbarhed i filmen her:

 

Syv ud af ti børn i familier med psykisk sygdom får ingen hjælp

Af de op mod 310.000 børn, der vokser op herhjemme med en mor eller far med psykisk sygdom, er det kun et fåtal, der får hjælp til at mestre deres liv. Et liv, der øger deres egen risiko for senere at udvikle psykisk sygdom.

Der er hårdt brug for systematiske indsatser, fx i kommunerne, mener Psykiatrifonden. Der er alt for stor forskel på, hvilken hjælp, børnene modtager, alt efter, hvor de bor i landet.

Og der er brug for – og opbakning til – at børnene får et lovsikret krav på at få tilbud om hjælp og støtte. Det viste Psykiatrifondens underskriftindsamling for nylig. Se mere her

Forældre med psykisk sygdom erkender børns behov for hjælp - men beder ikke om den

Næsten hver femte forælder med psykisk sygdom erkender i Psykiatrifondens nye undersøgelse, at deres børn har haft brug for hjælp til at håndtere det børneliv, der er påvirket af mors eller fars psykiske sygdom. Men forældrene har ikke bedt om hjælpen. 

Hver fjerde siger, at de ikke ved, om deres børn har haft brug for hjælp. De op mod 310.000 børn, som vokser op i de her familier, er sårbare og må ikke forsvinde ned under radaren, mener Psykiatrifonden.

Hør Esben fortælle, hvorfor det fik stor betydning for ham at gå i børnegruppe:

 

Psykisk sygdom i familien? Det taler vi med familien om, men beder ikke om professionel hjælp 

Undersøgelsen viser desuden, at børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom hos den ene eller eller begge forældre, risikerer at blive overset. Hver femte forælder i de familier taler ikke med nogen om børnenes liv tæt på psykisk sygdom.

Men det er ikke det samme som, at familierne ikke deler deres tanker og følelser om situationen: Af dem, der taler med nogen, svarer 60%, at de taler med deres familie om det, men færre end hver femte taler med skolen eller offentlige instanser om problemerne.

Derfor er det afgørende, at kommunerne er på banen med tilbud om støtte til disse børn. 

Ballerup, Rødovre og Esbjerg går foran 

De tre kommuner Ballerup, Rødovre og Esbjerg har børnegrupper eller er i gang med at udvikle dem. Rødovre har haft, og Ballerup har aktuelt, fondsfinansierede projekter i samarbejde med Psykiatrifonden om udvikling og afprøvning af børnegrupper og metoder og tankegange omkring rekruttering af børn til grupperne.

Esbjerg har bedt Psykiatrifonden om hjælp og rådgivning til selv at udvikle grupper og skal inden længe undervise relevante medarbejdere i kommunen i gruppeledelse af børnegrupper – kommunen har sat børnegrupper på budget 2019. 

Rødovre satte børnegrupper på budgettet i 2018 efter udløb af førnævnte fondsmidler og driver dem fortsat.

Og endnu en sjællandsk kommune har i forbindelse med vores rundspørge til alle landets kommuner bedt om Psykiatrifondens hjælp til at arbejde videre med at etablere børnegruppetilbud. 

Derfor nytter det noget at blive ved – og det gør Psykiatrifonden naturligvis

Hvis du eller din kommune er interesseret i mere viden om børn, der vokser op med psykisk sygdom hos mor eller far, så er vi altid til rådighed. 

Kontakt Psykiatrifonden på  pf@psykiatrifonden.dk.

  • Det siger forskningen om børnenes risiko

    - Generelt er det en god idé at starte forebyggelse så tidligt som muligt, jf Heckman (https://www.centerforboerneliv.dk/artikler/item/105-heckman-under-lup) – og man må formode, at det også gælder børn i særlig risiko, bl.a. børn af forældre med psykisk sygdom.

     

    - Undersøgelser viser, at op mod hvert tredje af de børn, der vokser op med en far eller mor med psykisk sygdom, selv risikerer at få psykosociale problemer, som kan udvikle sig til en psykisk sygdom1.

     

    - De oplever ofte ingen eller begrænsede muligheder for at deltage i sociale aktiviteter med deres kammerater efter skoletid på grund af, at barnet/den unge er begrænset af opgaver og ansvar for familiens trivsel og daglige gøremål.



    - De tager ofte et for stort ansvar for forældrene og for resten af familien. Det kan fx være ansvaret for yngre søskende, for forældrenes behandling og for praktiske opgaver i hjemmet. Dette ansvar kan medføre, at de unges egen trivsel og udvikling vanskeliggøres, blandt andet som følge af isolation og mangel på støtte.



    - Manglende trivsel kan give sig udslag i fravær fra skolen og fremmedgørelse i forhold til jævnaldrende blandt andet på grund af manglende tid og ressourcer til leg og fritidsaktiviteter.



    - Dertil kommer bekymring og ansvar for den voksne, som lægger beslag på energi og kapacitet i forhold til livsudfoldelse, sociale relationer og skolegang. De mange udfordringer, som møder de børn og unge, kan give dem problemer med overgang til voksenlivet, som på længere sigt kan føre til ingen eller forsinket uddannelse og dermed forsinket eller svær entre på arbejdsmarkedet2.

     

    - Undersøgelser har også vist, at skolegangen er påvirket hos børn med forældre med psykisk sygdom, sådan at disse opnår lavere karakterer ved afsluttende eksamen og oftere 

     

     

    1. K. J. Hancock, f. Mitrou, m. Shipley d. Lawrence, and s. R. Zubrick, ‘a three generation study of the mental health relationship between grandparents, parents and children’, bmc psychiatry, vol. 13, p. 299, nov. 2013; Dean k et al: ”full spectrum of psychiatric outcomes among offspring with parental history of mental disorder”. Arch gen psychiatry. 2010;67(8):822-829; Rasic D et al: “Risk of mental illness in offspring of parents with schizophrenia, bipolar disorder, and major depressive disorder: a meta-analysis of family high-risk studies.” Schizophr Bull. 2014;40(1):28-38.

    2. Frack and C. Slatcher, ’Supporting young careers and their families using a whole familiy appproach’, J. Fam. Health Care, vil. 19, no. 3, pp. 86–89, 2009.

    %MCEPASTEBIN%

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883