Børnene og den dumme sygdom

Børn, som vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, tror ofte, at sygdommen eller det svære samvær er deres skyld. De tror, at far eller mor er sur eller træt, fordi han eller hun ikke elsker dem, eller fordi de har opført sig dårligt. De har brug for at forstå, hvad der foregår i familien, og for nogen at tale med.

Anslået 80.000 danske børn vokser op i en familie, hvor deres mor eller far har en psykisk sygdom.

Mange familier fortier sygdommen og ikke mindst de konsekvenser, den har for børnenes følelser og trivsel. Børnene har mange bekymringer, og de tager ofte ansvaret for forældrenes sygdom. Vi ved, at den uforudsigelighed og de uindfriede behov, som mange af børnene oplever i deres dagligdag, er en alvorlig risikofaktor for deres følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling.

Siden 2010 har flere end 400 børn gået i de ti-ugers børnegruppeforløb hos Psykiatrifonden på Hejrevej i København. Mette Kyrpø og Tina Mastrup er gruppeledere, og alle gruppeforløb begynder med et formøde, hvor de enkelte familier møder de to gruppeledere.

Mette Kyrpø, gruppeleder i Psykiatrifonden ”Nogle møder op uden børn til forsamtalen – dem sender vi hjem og beder dem komme igen sammen med børnene.

 

De forstår pludselig, at deres far eller mor stadig elsker dem, og at det er sygdommen, der er dum.

 

Andre beder børnene sætte sig bagerst i lokalet med en iPad. Så henter vi børnene og siger, at de også skal være med ved bordet. I nogle familier er man åbne om den psykiske sygdom, og i andre familier har man aldrig talt med børnene om det før. Det er noget af det, vi er gode til – at hjælpe familierne med at tale om det, som det er,” fortæller Tina Mastrup.

Beskytter sig ved at lukke øjnene

Gruppeforløbene, hvor otte børn i samme aldersklasse mødes i to timer om ugen, hjælper børnene med at opdage, at fars eller mors sygdom ikke er farlig. Nogle familier beskytter sig selv ved at lukke øjnene, og det har børnene vænnet sig til.

”Mange børn tror, at sygdommen er deres skyld, at far er sur eller træt, fordi han ikke elsker dem, eller fordi de har opført sig dårligt. De skal forstå deres egen rolle, og at det ikke er deres skyld,” siger Mette Kyrpø.

Du kan hjælpe børn til et godt liv

Vores børnegrupper er finansieret af fonde, puljemidler og de penge, Psykiatrifondens støttemedlemmer bidrager med. Du kan også være med. Enten ved at støtte med et enkelt beløb eller ved at blive fast støttemedlem.

 

Læs mere og støt her

Frugt, te og antennemand 

Familierne kommer typisk på grund af deres egen bekymring for børnene. Nogle bliver gjort opmærksomme på, at Psykiatrifondens gratis tilbud findes, af en lærer, en sagsbehandler eller af det sted, den syge forælder er i behandling.

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information

Som støttemedlem får du bladet i postkassen 4 gange om året. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

Bliv støttemedlem!

Alle gruppegange starter med frugt og te. Og så er der lege og øvelser, som Mette og Tina sætter i gang. Legene skaber tillid og tryghed mellem børnene, og øvelserne kan hjælpe børnene med at få taget hul på at tale om sygdommen. En øvelse er fx ”Antennemanden”: 

Der er tegnet en rund Michelin-mand med antenner på hovedet på et stort stykke papir. Børnene bliver spurgt om, hvad der sker hjemme hos dem på en dårlig dag og på en god dag. Rundt omkring på det store papir begynder der hurtigt at stå udsagn i forskellig farve – grøn for en god dag og rød for noget, der er sket på en dårlig dag. 

Med rød tekst står der måske: ”Mor græder hele tiden”. 

Med grøn kan der stå ”Vi leger og spiller spil”. Efter øvelsen samler gruppelederen op på tegningen og taler med børnene om den.

Når de to timer med leg og snak er gået, er der boller og kakao.

En byrde løftes fra skuldrene

”Nogle børn fortæller og taler meget. Andre siger ikke så meget. Men vi oplever ofte, at de børn, der ikke siger så meget, med tiden siger lidt mere – eller de fortæller derhjemme, at de har fået en masse ud af at høre de andre fortælle. Det er også en vigtig del af det at finde ud af, at man slet ikke er den eneste i verden med sådan en familie,” siger Tina.

”Et af vores gode eksempler er familien, hvor mor er hårdt ramt af stress. Familien får talt om det her hos os, og de får draget skolen ind i det. Deres datter er holdt op med at have ondt i maven, for nu er der åbenhed om, hvordan mor har det og hvorfor,” siger hun.

Mange af børnene får løftet en byrde fra skuldrene.

”De forstår pludselig, at deres far eller mor stadig elsker dem, og at det er sygdommen, der er dum. Mange af børnene sover fx ikke ret godt om natten. Når de begynder her, hører vi ofte, at så går det bedre med at få sovet,” siger Mette. 

Tak fordi du læste artiklen — vi håber, du kunne lide den

Vi hopper lige til sagen: I Psykiatrifonden arbejder vi målrettet for at de op mod 80.000 børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, får krav og mulighed for hjælp og støtte.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætter. Men vi er et en sygdomsbekæmpende organisation, og der er mange omkostninger forbundet med det arbejde vi laver. Vi kan kun forsætte arbejdet med støtte fra vores støttemedlemmer.

Hvis du har glæde af Psykiatrifonden, håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Det kan du blive her!

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883